På en køleskabsfabrik i Kina kæmper de for at leve op til danske forbrugeres klimakrav

Når man ser på CO2-aftrykket fra danskernes livsstil og forbrug, er vi blandt de mest klimabelastende i verden.

HOMA er Kinas største eksportør af køleskabe. 10.000 ansatte producerer årligt omkring 10 millioner køleskabe. (Foto: © Qunyi Zhang, DR)

Ikke langt fra Perlefloden i det sydlige Kina ligger en af verdens største køleskabsfabrikker. Her møder 10.000 arbejdere hver dag ind for at producere køleskabe til blandt andet danske køkkener.

10 millioner køleskabe om året bliver det. Og for hvert køleskabe, der ruller af samlebåndet, skal fabrikken, HOMA, opgøre, hvor meget CO2 produktionen har udledt.

De fleste af køleskabene ender i Europa, men som regnskabet gøres op i dag tæller CO2-udledningen fra køleskabene med i det kinesiske klimaregnskab - selvom deres destination for eksempel er Danmark.

Det får danskerne til at se grønnere ud - og kineserne sortere.

I dag er Kina det land, der hæfter for flest udledninger fra varer, vi importerer til Danmark.

4,6 millioner ton CO2 - svarende til 14 procent af Danmarks forbrug - finder i virkeligheden sted i Kina.

- Når vi ser på det globale klimaaftryk fra danskernes livsstil og økonomiske aktiviteter, så ligger vi blandt de mest klimabelastende lande i verden, siger programchef Michael Minter fra tænketanken Concito.

Den enorme køleskabsfabrik HOMA ligger ved udmundingen af Perlefloden i det sydlige Kina. (Foto: © Qunyi Zhang, DR)

Kunderne er gået klima-amok

En stor del af de kinesiske udledninger kommer fra en industri, der servicerer resten af verden i form af eksport.

For eksempel er der en god sandsynlighed for, at dit produkt - hvis det har et batteri i sig - på et eller andet tidspunkt været forbi det sydlige Kina, hvor der er fabrikker så langt øjet rækker.

Og mens en del forbrugere formentlig ikke videre tænker over, om CO-udledningen fra produktionen af deres køleskab tæller med i Danmarks eller Kina regnskab, efterspørger mange europæiske forbugere varer med et lavere CO2-aftryk.

Det oplever Michael Yao, der er direktør i HOMA.

Hans kunder udenfor Kina er gået klima-amok de sidste par år, fortæller han:

- Hvis ikke du kan leve op til deres klima-krav, kommer du på en liste, og så kan du ikke lave forretning med dem længere, siger han.

300 underleverandører skal finde klimaløsninger

Klimakravene fra de europæiske forbrugere drejer sig om to ting.

Det ene er køleskabets energimærkning, som EU regulerer. Du kender det måske som klistermærker med A, B, C og D, der sidder på køleskabslågen.

Det andet er krav til selve produktion, hvor danske forhandlere har planer om at blive klimaneutrale i hele deres forysningskæde.

For Michael Yao betyder det, at han skal få samtlige af sine 300 underleverandører til at finde klimaløsninger på de produkter, som de leverer til HOMA.

I sidste ende er kravet til ham, at fabrikkens køleskabe skal være fuldstændig CO2-neutrale.

Der er 10.000 arbejdere på fabrikken. (Foto: © Qunyi Zhang, DR)

Vil udlede nul CO2 i 2050

Hos HOMA har man besluttet sig for at opnå klimaneutralitet i 2050. Samme år som EU. Ti år efter Danmark - og 10 år før Kina som helhed.

Allerede nu mærker Michael Yao, hvordan EU og Danmarks klimamål presser på omstillingen, og HOMA er blandt andet i færd med at bygge en fabrik, der bruger op til 20 procent mindre energi end de eksistrende.

Michael Yao tror på, at det er bedst for klimaet at beholde en stor produktion samlet på et sted i det sydlige Kina.

- Hvis jeg skulle producere i Danmark, er spørgsmålet først og fremmest, om der ville være nok arbejdskraft, men også om komponenterne overhovedet ville være tilgængelige i det rigtige antal og hurtigt nok, siger han.

Det handler om størrelse og tilgængelighed, siger Michael Yao.

Han har selv en stor del af sine leverandører indenfor kort afstand, og det betyder mindre spild samtidig med, at fabrikkerne kan køre 24 timer i døgnet.

På den måde bruger man ikke energi på at tænde og slukke maskinerne.

Kina energi er sort som kul

Men der er en stor udfordring for HOMA, når det kommer til målet om at blive energineutral.

For den kinesiske strømproduktion er sort som kul.

I dag stammer omkring 60 procent af kinesisk energi stammer fra kul, olie og gas. Resten er en blanding af grøn energi og 10 procent atomkraft.

Og kigger man fremad, tegner sig en blandet billede.

For godt nok står Kina for mere end 40 procent af al den grønne energi, som bliver installeret frem mod 2026. Men samtidig bygger landet flere nye kulkraftværker end resten af verden tilsammen.

Kina har nemlig brug for abnorme mængder energi til at bygge og producere. Blandt andet producerer Kina mere stål end alle verdens øvrige lande samlet.

På fabrikken i Sydkina er man bevist om problemet.

Den nye fabrik har fået solceller på taget, så køleskabet i et dansk køkken kan blive en smule grønnere.