I morges kom andet udkast til den sluttekst, som de 191 lande officielt skal blive enige om i løbet af i dag.

Teksten er det vigtigste dokument, der kommer ud af årets klimatopmødet. Den indeholder en række nye beslutninger og løsninger, som bygger ovenpå Parisaftalen.

Teksten skal nu diskuteres mellem landene, hvorefter de går i forhandlingslokalerne igen-igen. Den kan først vedtages, når alle lande kan nikke ja til den, og derfor kan klimatopmødet trække ind i weekenden.

For første gang, siden det første klimatopmøde blev holdt i 1995, er ord som "kul" og "fossile brændsler" nævnt i en beslutningstekst.

Det er blevet kaldt historisk, og mange iagttagere har ikke turdet tro på, at de ville blive stående. Blandt andet fordi store olielande som Saudi-Arabien har presset på for at få det ud. Men indtil videre står de omdiskuterede ord stadig i teksten - dog med et lille forbehold.

- Det siger jo en del om, hvor svært det her opgør med fossile brændsler er og har været for landene, siger DR's klimakorrespondent Thøger Kirk.

Ifølge flere kilder er det Danmarks fortjeneste, at det overhovedet er kommet ind i teksten.

I teksten hedder det nu, at man opfordrer landene til at udfase kul (med mindre der f.eks. er knyttet et CO2-fangstanlæg til skorstenen) og til at udfase "ineffektiv statsstøtte til fossile brændsler".

Det sidste kan få stor betydning, for olie, kul og gas modtager stadig "tusindvis af milliarder" i statsstøtte, som FN's generalsekretær Antonio Guterres flere gange har mindet om.

Mens der har været glæde over den del af aftalen, der handlede om at få reduceret drivhusgasserne i verden, har der været massiv skuffelse på andre punkter.

De fattige lande var i går utilfredse med de dele af teksten, der handler om klimabistand. Kort fortalt skylder de rige lande stadig de fattige en masse penge. Det var i første omgang formuleret sådan i teksten, at man "understregede nødvendigheden" af at finde de penge, der mangler.

I den nye tekst hedder det, at man "med dyb beklagelse noterer", at pengene ikke er fundet.

- Altså en større anerkendelse af, at pengene skal findes, siger Thøger Kirk.

Baggrunden for finansieringsdiskussionen er, at de fattige lande kun har udledt en meget lille del. Til gengæld bliver de i mange tilfælde ramt hårdere af katastroferne, der følger med klimaforandringerne.

Den afsluttende tekst bliver diskuteret ned i en detaljegrad, der i almindelige menneskers øjne kan virke helt tosset. Men sådan er det i den her FN-verden, hvor så mange lande med så forskellige interesser skal blive enige.

- Det hele er lige nu en dans om ordene. Det er stor forskel på, om man i teksten opfordrer til noget ved at skrive call upon eller urges to, siger DR's klimakorrespondent Thøger Kirk.

- Nogle lande ønsker det ene ord for at nedtone en opfordring, mens andre ønsker det andet for at skærpe den, siger han.

Mange vil nok gerne vide, hvad al den snak og forhandling så egentlig fører til. Altså, ser det godt eller skidt ud?

Til det er der nok kun at sige, at det kommer an på, fra hvilken vinkel du betragter sagerne. Spørger man demonstranterne, der står i regnen ude foran konferencecenteret er der stadig meget lang vej igen.

- Det er et stort skridt fremad, at fossile brændsler er nævnt i teksten. Men vi mangler stadig konkret handling. Vi mangler at få at vide, hvordan vi kommer ind i en fossilfri verden, siger Andrew Nazdin, der er formand for Glasgow Action Group.

Ved siden af ham står Cath Train, en mor med en sovende baby i bæresele og to små piger, der gemmer sig bag hendes ben.

- Folk lider allerede nu under klimaforandringerne, så de har brug for drastisk handling, men derinde snakker de bare om klimakreditter og det er bare ja...., siger hun og trækker skuffet på skuldrene.

Indenfor i tørvejret er jakkesættene mere optimistiske. Her bliver det igen og igen nævnt, hvor stort det er, at man nu direkte i teksten udpeger "fossile brændsler" som problemet.

Ingen ved det, men forventningen er, at man først bliver enige om en endelig tekst i løbet af weekenden.

- Trætheden er begyndt at melde sig blandt forhandlerne, og helt lavpraktisk er det her til sidst også lidt en kamp om, hvem der kan stå de lange forhandlinger bedst igennem, siger Thøger Kirk.

Det er ikke alt på klimatopmødet, der er alvorligt. For eksempel står der på et gadehjørne uden for konferencecenteret hver dag en mand og synger på et lille karaokeanlæg for de forbipasserende. Han ligner en venlig, rund familiefar med diskret stålbrille...hvis det ikke var for Darth Vader-kostumet.

Han synger Waterloo og andre hits, men improviserer lidt på teksterne, så de kommer til at handle om skovbrande, smeltende isbjerge og blahblahblah. Han forsøger vist egentlig at skabe opmærksomhed omkring nogle alternative klimaløsninger, men det bliver der ikke spurgt meget til. De fleste stopper kort op, lytter og smiler lidt, inden de går videre ned mod de grå konferencehaller.