En voksende del af danskerne har fået øjnene op for kødfri kost. I hvert fald på regelmæssig basis.
Fra 2010 til 2017 steg antallet af danskere, der har mindst én ugentlig kødløs dag, fra 17 til 28 procent, ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse. Også antallet af vegetarer voksede i perioden.
Der kan være mange årsager til, at man vælger at spise helt - eller delvist - kødfrit, men hvis du gerne vil leve et mere miljø- og klimavenligt liv, bliver et nedsat kødforbrug ofte fremhævet som en af de simpleste veje at gå.
Og det sætter forskere fra Oxford University og det schweiziske institut for landbrugsforskning, Agroscope, nu en stor, tyk streg under.
Plantekost reducerer drivhusgasser med 73 procent
De har undersøgt miljø- og klimapåvirkningerne fra næsten 40.000 landbrug og 1.600 virksomheder, der arbejder med forarbejdning og distribution af landbrugsvarer som kød, grønt og nødder.
Konklusionen er tydelig: En plantebaseret diæt kan reducere drivhusgasudledning fra vores fødevareforbrug med op til 73 procent - afhængigt af, hvor vi bor.
Det samme gælder udledningen af næringsstoffer som nitrat og fosfat, der i for store mængder forårsager iltsvind i fx søer og vandløb.
Samtidig reducerer en plantebaseret kost forbruget af ferskvand med en tredjedel, og hvis alle mennesker spiste vegansk, ville vi kun skulle bruge 24 procent af det landbrugsareal, vi dyrker i dag.
Med andre ord ville der blive mere plads til naturen, som i dag er under enormt pres på grund af vores kødforbrug, som kræver store arealer til både dyr og dyrkning af foder.
Klimavenlig kost er umulig at gennemskue
Ved at reducere forbruget af de animalske produkter, som koster mest på klima- og miljøkontoen (se graf ovenfor), ville vi kunne opnå en reduktion i udledninger, der svarer til 73 procent af den effekt, som en ren plantebaseret kost har.
Der er “bare” en udfordring: Som forbruger har du ikke skyggen af chance for at vurdere, hvilke produkter - slet ikke de animalske - som har haft størst miljø- og klimapåvirkning på sin vej fra mark til købmand.
Der er nemlig enorm forskel på, hvor meget producenter udleder, selvom produktet er det samme.
Kigger vi for eksempel på oksekød, udleder de mest svinende producenter 105 kg CO2 per 100 protein. Dem, der sviner mindst, udleder 50 gange så lidt. Altså omkring 2 kg CO2 per 100 gram protein.
Akvakultur - altså opdræt af fx fisk eller krebsdyr - opfattes normalt som en klimavenlig proteinkilde. Men i nogle tilfælde udleder det så meget metan, at den samlede udledning af drivhusgasser overstiger kvægopdræt.
Oxford-forskerne anbefaler altså ikke blot, at vi forbrugere bliver mere klimavenlige ved at spise mindre kød og andre animalske produkter.
De efterlyser i langt højere grad, at politikerne tager initiativ til at oprette en mærkningsordning, der gør det nemt for forbrugerne at gennemskue, hvordan de vælger klimavenligt og samtidig får skabt incitament til, at producenterne dyrker mere bæredygtigt fremover.