Plastik, truede dyr og kvælende røg: Har du styr på forskellen mellem miljø og klima?

Selv garvede debattører og politikere får ofte rodet miljøet ind i klimadebatten.

Det er let at blande for eksempel luftforurening og CO2-forurening sammen. Men det er to vidt forkskellige ting. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Klimaet er under forandring.

Menneskeheden står overfor den måske største udfordring nogensinde. Verdenssamfundet er enige om, at vi skal handle nu.

Men hvordan?

Klimadebatten er forvirrende. Det vrimler med tal, begreber og komplekse sammenligninger.

Det er let at komme til at blande ting sammen. Selv for garvede debattører, politikere og meningsdannere.

Mange misforstår simpelthen, hvad der er klimaproblemer, og hvad der er miljøproblemer. Og det kan forsinke indsatsen for at løse klimaproblemerne. Men er måske også med til at sætte fokus på dem.

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab Lars Kjerulf Petersen kender godt problemet:

- For mig at se er klimaet en del af miljøet. Men det er rigtigt, at folk tit blander tingene sammen. Ikke alt, der er godt for miljøet, har en positiv klimaeffekt.

- Men klimaproblemet skubber til en generel miljøbekymring, siger han.

Her giver vi dig nogle eksempler, hvor vi blander miljøpærer og klimabananer sammen.

Når vi samler plastik ind, hjælper vi miljøet - ikke klimaet

Danmark er blandt de dårligste lande i Europa til at genanvende plastik. Vi brænder det i stedet. Og det er måske ikke en dårlig ide. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Få miljøhistorier har fået lige så meget opmærksomhed de senere år som plasktikfourening af kloden.

- Erkendelsen af, at der er plastik alle vegne, har skræmt folk, siger Lars Kjerulf Petersen.

- Det har skubbet dem til at ville gøre noget.

Globale bevægelser som "trashbag challenge" har fået mennesker til at tage indsamlingen af plastikaffald alvorligt.

- Men når folk er bekymret for plastik i naturen, har det meget lidt med klima at gøre, siger Lars Kjerulf Petersen.

Plastik er lavet af olie, og hvis det afbrændes i stedet for at blive genanvendt, påvirker det klimaet i negativ retning, fordi det udleder drivhusgasser som CO2.

Den påstand bakkes op af Thomas Fruergaard Astrup, der er professor på DTU Miljø:

- Afbrændes affald med plast i, udleder det fossilt CO2 fra affaldet. Det er skidt for klimaet, siger han.

- Det eneste råd, vi kan give forbrugerne, er at være så gode som muligt til at sortere plasten derhjemme, så vi får indsamlet mest muligt plastik, af bedst mulig kvalitet. Så bliver mest muligt genanvendt, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Med andre ord må vi acceptere, at det dårlige plastik havner på forbrændingen - og dermed ender som emissioner,

Thomas Fruergaard Astrup forklarer, at der ligger et kompliceret regnestykke gemt her. For den indsamlede og afbrændte plastik erstatter i Danmark anden energiproduktion, der også har et klimaaftryk.

Og så er det måske ikke nødendigvis så slemt igen.

Derudover er det en kæmpe gevinst for miljøet, at vi indsamler plastik og håndterer det forsvarligt.

Men det er værd at huske, at plastikaffald ikke i sig selv påvirker klimaet - før det brændes af.

Affaldssortering hjælper ikke klimaet

Vi er blevet vant til at sortere affaldet fra husstanden. Men det hjælper ikke nødvendigvis klimaet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I Danmark har de fleste en eller anden form for affaldssortering.

Og selvom der er mange gode grunde til at sortere sig affald, er der både klimagevinster og klimabelastning forbundet med affaldshåndteringen, forklarer DTU professor Thomas Fruergaard Astrup.

- Når vi samler affald ind i affaldssystemet, kører vi det ofte et sted hen for at sortere det i plastik og andre genanvendelige materialer, omdanne biologisk materiale til biogas og så videre. Alle de skridt er en klimabelastning, fordi vi bruger ressourcer - brændstof, elektricitet og vand til behandlingen af affaldet, siger han.

- Så affaldshåndteringen er isoleret set en klimabelastning.

Der hvor klimagevinsterne opstår, forklarer han, er, når affaldet bliver til nye råmaterialer, næringsstoffer eller energi. Når plastik og metal bliver genanvendt, papir bliver til nyt papir og når forbrændingen af affald erstatter andre fossile brændsler i energiproduktionen.

Thomas Fruergaard Astrup mener derfor ikke, vi skal smide noget ud til forbrænding, som i stedet kan genanvendes.

- Og så skal vi tænke over det, vi smider ud, og over hvordan vi kan reducere spild, siger han og fortsætter:

- Det gælder producenterne. Men vi skal også tage ansvar for de produkter, vi køber.

Det er også værd at huske, at plastikemballage ikke er så stort et klimaproblem, som selve den indpakkede mad er.

Ifølge nyere svensk forskning udgør emballage og transport tilsammen kun én procent af klimaaftrykket for oksekød og seks procent for mælk - resten kommer fra produktionen af fødevarerne.

Madaffald ender hos landmanden

De fleste kender poserne til bioaffald. Men affaldet ender som gylle og en mindre belastning for klimaet. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Når du smider biologisk nedbrydeligt affald i den grønne spand, tænker du måske, at det ender som kompost et sted i nærheden - og hjælper nye planter til at gro.

Men sådan er det sjældent, forklarer Thomas Fruergaard Astrup.

- Madaffaldet blandes ofte med gylle fra landbruget, og laves om til biogas i biogasanlæg. Resterne herfra kan bruges som gødning i landbruget, siger han.

- Vi kører dog ofte lidt langt med det her madaffald. For eksempel helt til Jylland fra København, siger Thomas Fruergaard Astrup.

- Det giver ikke altid mening, siger han.

Den primære klimagevinst findes hos gyllen. Når landbruget undgår at køre gyllen direkte ud på markerne, og i stedet sender gyllen gennem et biogasanlæg, så undgås udledning af klimagasser.

At medtage madaffaldet gør det hele økonomisk mere attraktivt.

- Der kan faktisk fås mere energi ud af madaffaldet ved at forbrænde det, men ved at sende det til et biogasanlæg kan man i stedet bidrage til fremstillingen af biogas i landbruget, siger Thomas Fruergaard Astrup.

- Samtidig bidrager sorteringen af madaffald til at øge den samlede genanvendelsesprocent.

Naturen trues mere af mennesker end af klimaet

Landbruget fylder 60 procent af Danmarks areal. Der er ikke plads til den vilde natur, mener biolog. Har en rapsmark, som er en ørken for det vilde dyreliv. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Klimaforandringerne fylder også meget i debatten omkring naturen.

Men selvom klimaet bliver et stigende problem for både dyr, planter og deres mangfoldighed - det forskerne kalder biodiversitet - er naturens største trussel meget mere direkte.

Sådan lyder meldingen fra Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

- Hovedproblemet for biodiversiteten er mangel på levesteder for de vilde arter. Det slår alt andet, siger han.

Rasmus Ejrnæs forklarer, at de levesteder, som i dag er vigtige for de truede arter, bruges til for eksempel landbrug, skovbrug, jagt og biavl i stedet.

- Klimaforandringerne og ændringer i det hele taget gør bare problemet værre, siger han og fortsætter.

- Men vi kunne have en fantastisk natur her i Danmark, selvom temperaturen steg flere grader. Naturen kvitterer, hvis vi giver plads til den.

Han understreger dog, at klimaet er en væsentlig trussel for naturen nogle steder i Danmark. Stigende vandstande kan for eksempel udrydde unikke danske strandenge:

- Løsningen er igen at give plads til naturen. Det er hele omdrejningspunktet.

Luftforurening er et problem - men ikke for klimaet

Kinesere danser i tyk smog i Fuyang i Anhui provinsen i Kina. Smoggen er sundhedsskadelig - men den har ikke nogen større klimaeffekt. (Foto: China Daily CDIC © Scanpix)

Vi ser ofte billeder fra Kina med en himmel, som er helt tåget af smog.

Men faktisk hænger luftforurening og klima kun sporadisk sammen, forklarer Steen Solvang Jensen, som er sektionsleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Sektion for Atmosfærisk Miljø, der blandt andet rådgiver myndighederne om luftforurening og udledning af drivhusgasser.

Steen Solvang Jensen genkender, at vi mennesker har det med at blande luftforurening og klima sammen.

- Partikelforurening og CO2 blandes sammen, siger han.

Men det er to forskellige ting.

Luftforurening fra for eksempel kulkraftværker består af partikler og stoffer som svovldioxid og kvælstofoxider, der giver helbredsproblemer. Et kulkraftværk udleder også CO2, som er en drivhusgas.

Men CO2 har ikke helbredseffekter. Det er en usynlig ufarlig gasart, som vi mennesker blandt andet selv udånder.

- Det ligger i ordet luftforurening, at det har en eller anden negativ effekt. Enten på menneskers helbred eller på naturen, siger han.

- CO2 har derimod ikke nogle direkte helbreds- eller miljøeffekter. Men det fører til opvarmning af atmosfæren, som resulterer i klimaforandringer.

Faktisk har partikelforurening også en mindre klimaeffekt - selvom der er usikkerhed om, hvor stor den er.

Der er et komplekst samspil mellem partikelforurening og klimaeffekt.

Da sodpartikler er sorte bidrager de til opvarmning af atmosfæren ved at absorberede sollys. Partiklerne påvirker også skydannelse og øger afsmeltningen fra is- og snedækkede områder.

Partikelforureningen - den tykke røg vi kender fra skorstenene - er dog et kæmpe helbredsproblem.

Heldigvis er løsningen på begge dele lidt den samme. For når kulkraftværker og dieselbiler erstattes af vindmøller og elbiler, reduceres udledningen af usunde partikler fra dem også.

Forvirrende kommunikation en del af forklaringen?

En af grundene til forvirringen omkring eksemplerne ovenfor skyldes måske, at forskere og medier er for dårlige i kommunikationen omkring miljø og klima.

I artiklen "Communicating the science of climate change" fra tidsskriftet Physics Today (2012) beskriver forfatterne et klart misforhold mellem forskernes sprogbrug og befolkningens opfattelse af de samme begreber.

Forskerne konkluderer også, at det måske er en fejl, at klimaforandringer ofte gøres til et miljøproblem og det i virkeligheden i stedet burde ses som et sikkerhedsproblem - en trussel mod adgangen til fødevarer, rent vand, global sikkerhed og økonomi.