Polarskib fryser fast og driver mod Arktis: Skal give os ny viden om klimaet

Det indefrosne skib giver mulighed for at undersøge havisen gennem et helt år.

Danmark er involveret i ekspeditionen, blandt andet med DTU Space og DMI. Billedet er fra en tidligere ekspedition i Antarktis med samme polarskib. (Foto: Stefan Hendricks © Alfred Wegener Institut)

Det kæmpestore, tyske polarskib Polarstern er netop sejlet ud fra Tromsø i Norge. Turen går til Arktis, og ekspeditionen varer cirka et år.

Og det er ikke hvilken som helst ekspedition. Cirka 600 forskere fra 19 lande, heriblandt Danmark, er involveret i projektet, der løber op i 140 millioner euro (cirka en milliard kroner).

Planen er, at Polarstern sejler nord om Sibirien og så langt op i isen, som den kan. Her fryser skibet fast og driver med isen henover nordpolen.

På turen skal forskerne blandt andet lave målinger af havisen gennem hele vinteren og foråret. I sidste ende skal dataene fra ekspeditionen bruges til at forbedre de modeller, som forskerne bruger til at forstå klimaforandringerne.

- Missionen skal give os data over, hvordan havisen ændrer sig, og hvad det er, der får den til at smelte, specielt i den sæson, hvor der er mørkt, siger Rene Forsberg, der er professor ved DTU Space og leder af ESA's Climate Change Initiative projekt for Grønland, og fortsætter:

- Om vinteren er det svært at undersøge isen, da vi ikke kan flyve derop på grund af mørke. Så vi har ikke mange målinger fra selve isen, udover satellit-data, som giver overblik, men ikke detaljer, fortsætter Rene Forsberg.

Både DMI, Aarhus Universitet og DTU er med i projektet med polarskibet. DTU Space laver blandt andet flymålinger af isen. Her ses et af deres målefly. Billedet er taget i 2014 (© Rene Forsberg)

DTU Space deltager selv i projektet, og deres opgave er blandt andet at lave flymålinger af isen. De skal laves for at finde ud af, hvor nøjagtige de målinger, der er lavet med satellitter, egentlig er.

- Der vil blive lavet en landingsbane oppe på havisen. Vi fra DTU vil ankomme april næste år med fly fra Grønland, siger seniorrådgiver ved DTU Space Sine Munk Hvidegaard.

Tyndere is forkorter turen

Den første lignende ekspedition fandt sted i 1893-96, hvor det norske skib Fram under ledelse af Fridtjof Nansen sejlede så langt nordpå, som det kunne, så forskere kunne foretage undersøgelser. Dengang brugte man ikke helikoptere og fly, men kajakker og slædehunde til at komme ud på havisen.

- Dengang tog det cirka tre år at drive over Det Arktiske Ocean, indtil Fram slap ud af isen ved Grønlands nordøstkyst. I 2007 foretog forskere, blandt andet fra DTU Space, en lignende ekspedition baseret på en tilsvarende drift af et fransk skib. Og der tog det kun halvandet år på grund af den tyndere havis, siger Rene Forsberg.

- Nu regner vi med, at det kun vil tage et år, fordi isen er blevet endnu tyndere. Og det er simpelthen på grund af klimaændringer, fortsætter han.

Masser af udfordringer

Hvordan vejret bliver til vinter, er svært at svare på, og det betyder også, at forskerne ikke ved med sikkerhed, hvor lang tid turen vil tage.

- Det hele er styret af vindsystemet. Havisen driver på grund af vind, og turen vil derfor afhænge af vinterens vejr, som jo varierer fra år til år. Men man har kigget på, hvordan vejret har fået isen til at drive de sidste 10 år, og det giver en sandsynlighed for, hvordan det kommer til at blive, siger Sine Munk Hvidegaard.

DTU Space deltog i 2007 i en lignende mission: TARA-ekspeditionen, hvor en fransk sejlbåd også lod sig drive med isen over Arktis. (© Rene Forsberg)

- Usikkerheden giver os nogle udfordringer, når vi skal planlægge flymålinger. For vi ved ikke med sikkerhed, hvor og hvornår skibet vil være et bestemt sted, fortsætter Sine Munk Hvidegaard.

Med ombord på skibet er der meget forskelligt udstyr og mange typer forskere. Nogle af dem har til opgave at lave vejrforudsigelser, som det skal gøre det nemmere at koordinere fly og helikoptere.

- Og så er der masser af andet logistikarbejde i forbindelse med at operere fra et skib i havisen. For eksempel skal vi tage hensyn til isbjørne. Så man er nødt til at have vagter med ud på havisen, siger Sine Munk Hvidegaard.

Danmark er også repræsenteret i ekspeditionen med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Aarhus Universitet.