Professor: Ekstreme skovbrande bliver mere almindelige

Skov- og naturbrande udleder massive mængder CO2 og forværrer klimaproblemer.

Europa er ramt af tørke og naturbrande. I Saddleworth Moor kæmpede blandt andre britiske soldater i tre uger med at slukke branden.. Det lykkedes i sidste uge. (Foto: Phil noble © Scanpix)

Der har været skovbrande i Saddleworth Moor i Skotland. De brændte i tre uger og blev slukket i sidste uge.

I slutningen af juli brød en naturbrand ud i Californien, hvor flammerne på to uger nåede at æde sig gennem 60 kvadratkilometer vegetation og ødelægge en håndfuld huse.

I Australien er der vinter netop nu, og den har været ekstrem tør. Derfor har myndighederne fremrykket sæsonen for naturbrande med to måneder. Alene i sidste uge var der 525 brande i bushen sammenlignet med 276 i samme periode sidste år.

Endelig er der også skovbrandene i Sverige. Og ikke mindst de dødelige brande i Grækenland.

- Det, der sker lige nu, er ekstreme hændelser, der er på vej til at blive mere almindelige på grund af klimaforandringer, siger Claus Felby, der er professor i Skov, natur og biomasse ved Københavns Universitet.

- Så fremover skal vi være parate til at bekæmpe skovbrande som i Sverige, siger Claus Felby.

Flere brande og mere CO2

Over hele kloden stiger temperaturerne om sommeren, og det får planter og træer til at tørre ud. Det giver gode forhold for brande.

Selv i Grønland har der været naturbrande. For eksempel sidste år, hvor antallet af brande slog rekord i de 18 år, hvor man har indsamlet data. Flere forskningsresultater har også sat lighedstegn mellem klimaforandringer og antallet af naturbrande.

De mange naturbrande udleder også CO2. Men det er stadig i mindre mængder, der ikke påvirker til voldsommere klimaforandringer.

- Nej, så skal der mere til. Der skal virkeligt voldsomt meget mere til og flere brande, før det for alvor begynder at kunne mærkes, siger Claus Felby.

Vi smører huden med indonesisk regnskov

Men hvis man derimod tæller røgen med fra skovrydninger som i for eksempel Indonesien, hvor man brænder skovene af for at gøre plads til landbrug og især produktion af palmeolie, så ændrer billedet sig.

- Det kan meget tydeligt ses i kulstofudledningen. Cirka 20 procent af udledningen af drivhusgasser kommer fra den type afbrændinger, hvor man især i troperne rydder skoven på grund af landbrug, siger Claus Felby.

Løsningen er helt enkel - der skal sættes en stopper for skovrydninger, siger Claus Felby. Men der er enorme økonomiske interesser på spil, og her taber skovene og klimaet.

- Selv i Indonesien er der ikke meget skov tilbage, så du skal bare være opmærksom på, at når du køber noget slik eller kosmetik, så er det en indonesisk regnskov, som du stopper i hovedet eller smører på huden, siger Claus Felby.

Skovbrande som i Sverige er derimod ikke et problem for klimaet. Sådan har det altid været, siger Claus Felby. Så kommer der et tordenvejr, der får de gamle træer til at brænde ned, og et par hundrede år senere er der vokset en ny skov frem.

- Problemet er, hvis det her bliver værre og eskalerer, så begynder vi at få problemer med ødelagte økosystemer, siger Claus Felby.

Klimakatten er ude af sækken

Ifølge Claus Felby er det dog stadig for tidligt at sige, om der over hele kloden er blevet markant flere naturbrande. Tidshorisonten er stadig for kort.

- Men hvis der er ekstreme tørkeperioder på grund af klimaforandringer, så kommer problemet, og det kan føre til forøget udslip af CO2. Det er bare for sent at gøre noget ved det. Vi kan ikke stoppe katten tilbage i sækken, siger Claus Felby.

- Lige nu er det ikke sådan, at fanden er løs i Laksegade. Men det bliver det, og det skal vi forberede os på. Vi burde først og fremmest stoppe med at bruge fossile brændstoffer og stoppe med skovrydning. Vi kender godt løsningerne, siger Claus Felby.

Facebook
Twitter