Regeringen får kritik for manglende klima-handling: 'Vi er i bakgear'

Grønne ambitioner skal veksles til konkrete aftaler, lyder opfordringen.

Danmark skal skære meget mere i sine udledninger for at leve op til klimamålene. (Foto: © Jeppe BjøRn Vejlø, Scanpix Denmark)

Danmark er på det seneste år kommet længere fra at leve op til sine klimamål for 2025 og 2030.

Det fremgår af dagens Klimaprogram fra regeringen.

Det får både oppositionspartier og Rådet for Grøn Omstilling til at kritisere regeringen for at handle for langsomt på klimaområdet.

- Det viser jo, at vi har en regering, som ikke bare har sat klimaambitionerne i stå. De har simpelthen sat dem i bakgear, siger Peder Hvelplund, der er klimaordfører for Enhedslisten.

Også Konservatives klimaordfører, Mona Juul, er utilfreds:

- Vi ser jo helt tydeligt en tendens til, at der er nogle ting, der går for langsomt, lyder det fra Mona Juul.

Ordførerne efterlyser begge, at regeringen sætter tempoet for klimatiltag op.

- Vi kan se det på vores landbrugsaftale, hvor der stadigvæk ikke bliver udtaget lavbundsjorde som aftalt. Man har ikke lavet aftaler med kommunerne, siger Mona Juul (K).

- Vi ser ikke konkret handling. Regeringen siger, der skal leveres, men man indkalder ikke engang til forhandlinger, så vi kan sikre, at vi kan tage konkrete initiativer, supplerer Peder Hvelplund (EL).

Minister: 'Godt på vej'

Klimaminister Lars Aagaard (M) er ikke enig i, at det går den forkerte vej.

- Vi er godt på vej til at nå målene. Regeringen har fremlagt initiativer, der lukker mankoen til 2025, og så skal vi i gang med fødevareerhvervet som er den store sektor, som mangler at få afklaret sin klimaregulering, siger Lars Aagaard.

Han anerkender dog også, at der er forskel på at have planer og så levere på dem.

- Vi er på vej til at opfylde målene. Men vi er heller ikke i mål endnu, så det her er et arbejdsprogram, siger ministeren.

Det er dog ikke nok til at berolige Bjarke Møller, direktør for miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling

- Regeringen leverer ikke klimahandling. De leverer nogle forslag til, hvad man måske kunne gøre. Men de har ikke leveret i forhold til landbruget og transporten, og det er en meget stor udfordring, hvor vi er bagud, siger Bjarke Møller.

Dyr ny teknologi

Han kritiserer blandt andet regeringens planer om at satse på CO2-fangst, som går ud på at hive CO2 ud af røggasser og lagre den i underjorden.

Det mundede for nylig ud i en aftale, som regeringen med et meget bredt flertal i Folketinget satte 27 milliarder kroner af til over de kommende 15 år.

- Regeringen satser alt for hårdt på CO2-fangst, der er en umoden teknologi. Internationalt leverer den ikke i øjeblikket. Den koster rigtig meget. Det er det dyreste, man overhovedet kan gøre, siger Bjarke Møller.

Heller ikke her er ministeren enig.

- Vi mangler væsentlige CO2-reduktioner endnu, og vi har behov for CO2-fangst for at nå i mål. Det anerkender, så vidt jeg kan se, alle, at det er en nødvendighed, siger Lars Aagaard som svar på kritikken.

Landbruget står for skud

Næste store klimaslag skal slås inden for landbruget.

Det er nemlig inden for land- og skovbrug, at regeringen ser det største uindfriede potentiale til flere CO2-besparelser frem mod 2030.

Kvægdrift er en af de store kilder til CO2 i landbruget. Men ikke den eneste. (Foto: © Marcel Mochet, Ritzau Scanpix)

Faktisk kan det i sig selv lukke stort set hele hullet op til Danmarks 2030-mål, hvis landbruget leverer de besparelser, regeringen har et mål om. Men altså ikke har lavet en konkret aftale om endnu.

På det seneste har det spørgsmål også givet anledning til intern uenighed i regeringspartiet Venstre.

- Vi skal rent faktisk have lavet en aftale for landbruget. Det er de resultater, der er behov for, for at vi når i mål, siger blandt andet Mona Juul fra Konservative.

I Klimaprogrammet lægger regeringen da også op til, at den vil foreslå en CO2-afgift på landbruget.

- Vi skal have reduceret udledningerne fra den danske fødevaresektor. Det skal vi så gøre på en måde, hvor vi hjælper ved med at omstille sig til at blive et kraftfuldt erhverv, der kan producere fødevarer til verden på en måde, der ikke udleder så mange drivhusgasser. Det er det, der er opgaven, siger Lars Aagaard (M).

Regeringen vil dog første komme med sit udspil, når en ekspertgruppe har kommet med sine anbefalinger. Den ventes til november.