Regeringen vil have køer til at bøvse mindre : Forsker kan ikke garantere, at det virker

Landbrugsudspil fra regeringen har for lidt fokus på, hvordan der kan reduceres CO2 nu og her, lyder det fra Klimarådet.

Køer bøvser metan, som er en drivhusgas, der er 25 gange kraftigere end CO2. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Man kan ikke se det på koens store tunge hoved, som den står der og tygger.

Men den bøvser nærmest konstant, fortæller Klaus Lønne Ingvartsen.

Han er institutleder på Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab, der ligger i den lille by Foulum. Staldene her er et af de steder i verden, hvor der lige nu forskes i at få køer til at bøvse knap så meget ved at tilsætte forskellige stoffer til foderet. På den måde vil de udlede mindre af den metan, der - ligesom CO2 - er med til at varme kloden op, så vi kan fortsætte med at producere mælk, smør og kød.

Arbejdet på instituttet er nævnt som et af de teknologiske håb i regeringens udspil til et grønnere landbrug, som blev fremlagt i dag.

Nye skridt

Alt i alt har regeringen foreslået, at landbruget skal spare syv millioner ton CO2, hvor hele fem skal komme fra nye teknologier, der kan reducere køers bøvsen eller omdanne gylle og kokasser til flybrændstof og biokul.

- Vil man forandre verden, er man nødt til at træde nye skridt. Hvis man kun bliver ved med at stå det samme sted, så sker der ingenting, lød det fra landbrugsminister Rasmus Prehn på pressemødet.

Landbruget udleder i dag 16 millioner ton CO2, hvilket svarer til en tredjedel af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser.

Giver usikkerhed

Klimarådet, som rådgiver regeringen om grøn omstilling, er enige med regeringen i, at der er brug for nye teknologier. Men de er bekymrede for, at regeringen lægger for mange æg i den kurv.

- Det er ikke for stort fokus på drømme, men et for lille fokus på, hvad man kan gøre her og nu, siger Jette Bredahl, der er næstformand i Klimarådet og professor på Københavns Universitet.

- Vi bider mærke i, at der er stort fokus på teknologiske løsninger, som endnu er i sin vorden. Det gør selvfølgelig, at det bliver usikkert, i hvilket omfang de kan nå at bidrage til en 2030-målsætning, siger hun.

For selv om den teknologiske løsning måske har vist sig lovende i forsøg er der langt til, at den enkelte landmand kan bruge den. Klimarådet efterlyser derfor en klar køreplan for, hvordan de nye teknologier skal komme ud og virke inden 2030.

Derudover er det ifølge Klimarådet også stadig uvist, hvor dyrt det bliver at satse på de nye teknologier, og det er vigtigt for rådet, som netop har til opgave at se på, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres så billigst som muligt.

- Hvis vi gerne vil have den her omstilling i samfundet, så skal vi se på, hvordan kan vi gøre det billigst muligt for samfundet som helhed, så vi har flest ressourcer til velfærd og hvad vi nu ellers vil, siger Jette Bredahl Jacobsen.

De samme toner har dagen igennem lydt fra blandt andet støttepartierne og en række grønne organisationer. Selv om de også støtter forskningen i de nye teknologier, havde de gerne set, at regeringen i udspillet fokuserede mere på at få antallet af køer og grise i Danmark ned og satse mere på udvikling af plantebaserede fødevarer.

Ligesom de også gerne ville have haft højere ambitioner i forhold til at tage de våde og lavtliggende landbrugsjorde, som også udleder store mængder CO2, ud af drift.

Regeringens svar til kritikken har været, at udtagning af lavbundsjorde også er en tidskrævende proces, og at det trods en indsats indtil videre kun er lykkedes at tage en lille del af de i alt 171.000 hektar lavbundsjord ud, der findes i Danmark.

Udspillet får tilgengæld ros af professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der ligesom ministeren er optimistisk i forhold til de nye teknologier.

- Vi kan se, at der er muligheder teknologisk for at gøre rigtig meget, siger han.

- Men vi står måske på det stadie, som vindmøller gjorde for tyve år siden. Der ligger rigtig meget forskning og udvikling foran os, for at det her virkelig kan komme ud og rykke i praksis, siger han.

I forsøgsstaldene i Foulum vil Klaus Lønne Ingvartsen ikke love, at de kommer med en stor klimaløsning. For selv om det lige nu ser lovende ud, så har forskerne endnu ikke styr på om de nye foderstoffer kan have negative sideeffekter.

- Det kan være, at dyrene får et lavere foderoptagelse. Det kan være, at noget bliver overført til mælken, som er uheldigt. De forhold er vi nødt til at have styr på, før vi er sikre på, at vi har et egnet stof, siger han.

- Så jeg kan ikke stå her og garantere noget (...) Det er behæftet med væsentlig usikkerhed, for vi er i gang med forskningen, og vi har ikke resultaterne endnu.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk