Norske byer står under vand, Sydeuropa lider under voldsomme hedebølger, og i Canada raser landets største skovbrande nogensinde.

På den anden side af kloden – ved Antarktis – er det også et meget usædvanligt klimaår.

Her er der i år konstateret den laveste mængde havis, siden man begyndte at måle det med satellitbilleder for lidt over 50 år siden.

Forskerne ved ikke præcis, hvordan mængden af is hænger sammen med de klimaforandringer, vi ellers oplever for tiden. Men de er overraskede - og lidt bekymrede - for det, de ser.

For lige nu er omfanget af havis godt en syvendedel lavere end normen for denne tid af året.

Det lyder måske ikke af meget, men det er et meget større udsving, end man er vant til.

Og den ”manglende” havis strækker sig over hele 2,5 millioner kvadratkilometer.

Det svarer til lidt mere end Grønlands areal. Eller 58 gange Danmarks.

- Det er sindssygt vildt, faktisk, siger Ruth Mottram, der forsker i de polare iskapper og klima ved DMI.

- Det er meget dramatisk og meget usædvanligt, supplerer Colin Stedmon, der er professor på området på DTU, over for P1 Orientering Udsyn.

Isfabrikken kan ikke følge med

Antarktis er normalt en stor ”isfabrik”, der fra sensommer til vinter producerer enorme mængder havis.

I løbet af foråret og sommeren smelter det meste så væk igen.

Men i år gik afsmeltningen hurtigere, end den plejer. Isfabrikken har indtil videre ikke kunnet indhente det tabte i den nuværende vinter på den sydlige halvkugle.

- Det er ret ligeligt fordelt rundt om Antarktis. Det er ikke kun ét bestemt område, der boner ud nu. Det er meget usædvanligt, understreger professor Colin Stedmon fra DTU.

- Vi har en forståelse af, hvordan ting plejer at være – ud fra historikken. Nu bevæger vi os væk fra den normale variation, uddyber han.

De meget lave målinger har vakt stor opsigt, og forskere fra hele verden står for tiden i kø for at fortælle om deres forbløffelse over den manglende havis.

Isen spiller nemlig flere vigtige roller i et komplekst øko- og klimasystem.

Dels for de sæler, havfugle, pingviner, fisk og krebsdyr, der lever i de antarktiske egne og indgår i forskellige fødekæder.

Dels for de store havstrømmene, som påvirkes af smeltevandet.

Og ikke mindst ved at den hvide is spejler solens stråler og dermed er med til at bremse opvarmning af kloden.

- Det er et styrende element i vores klima på den lange tidsskala, siger Colin Stedmon.

'Store overraskelser hele tiden'

På den korte bane er forskere ikke endnu klar over, præcis hvordan havisen påvirkes af de igangværende menneskeskabte klimaforandringer.

Ligeledes er det også usikkert, hvad den rekordlave mængde is i år kommer til at betyde for klimaet på resten af kloden.

Ruth Mottram fra DMI påpeger, at man kun skal tilbage til 2014 for at finde den hidtil højeste måling af havis ved Antarktis.

- Det var også uventet. Så Antarktis giver os store overraskelser hele tiden. Det er faktisk lidt mystisk, at det kan gå fra så stort til så småt så hurtigt. Der er mange komplekse processer i gang, og vi forstår dem ikke alle endnu. Så det er noget, vi har brug for mere forskning i, siger hun.

Hos hende melder der sig en bekymring om de langsigtede konsekvenser, hvis tendensen fortsætter.

Både lokalt for Antarktis og for resten af jordens klima.

- Det er Antarktis, der giver Danmark størstedelen af vores havstigning. Så det er vigtigt, at vi forstår, hvad der sker med havisen, og hvordan det kommer til at påvirke de antarktiske gletsjere, siger Ruth Mottram, der også selv leder et stort EU-forskningsprojektet på området.

Ifølge Colin Stedmon er is-rekorden endnu en påmindelse om, at vi skal være forberedt på større udsving fra gennemsnittet i hav og klima.

For det er også der, nogle af de største potentielle omkostninger ved klimaforandringerne gemmer sig.

- For det er de kraftige hændelser, som ofte påvirker vores hverdag mest, siger han.