Hvert år køber vi danskere omkring 1,5 millioner juletræer. De fleste af os vælger i dag en nordmannsgran, mens nogle sværger til den traditionelle rødgran eller et af de mere “eksotiske” valg som nobilis, blågran eller skovfyr.

For andre er det ikke bare typen af træ, der er vigtig. Træet skal måske også være bæredygtigt eller klimavenligt, og de senere år har de økologiske juletræsproducenter kunnet berette, at de har en smule svært ved at følge med efterspørgslen.

Men julen er jo som bekendt hjerternes og overflodens fest. Så hvor stor en forskel gør det der med juletræet egentlig? Vi har spurgt Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Når det kommer til klimabelastning, er den samlede udledning fra produktionen af juletræer så lille, at der nærmest ikke er nogen grund til at tale om det, siger Vivian Kvist Johannsen.

Faktisk er den største belastning, når vi henter træet. Fordi det sker ofte i bil, hvor vi transporterer et enkelt træ ad gangen. Så vil du skåne klimaet, kan du jo overveje, om træet på anden vis kan slæbes eller trækkes hjem.

Eller tænke over, hvad du gør med træet efter endt brug. Men det vender vi tilbage til.

Først skal du have valgt et juletræ, så hvilket napper du?

Nordmann vs. rødgran og alle de andre

De fleste danskere vælger en nordmannsgran. Det er fyldigt, blankt og har bløde nåle, som holder længe på træet sammenlignet med en rødgran.

Rødgranen derimod er kendt for at smide sin nåle ret hurtigt.Til gengæld er det kendt som det traditionelle juletræ. Og så er det billigere.

Samtidig kræver rødgran ofte lidt mindre gødning og færre sprøjtemidler under dyrkningen end en nordmannsgran, fordi det er mindre skrøbeligt,

Af mere eksotiske valg findes nobilis, blågran, serbisk søjlegran og skovfyr, men de er knap så populære.

- Det eneste, jeg kan anbefale, er at undgå plastiktræer. Både af klima- og miljøhensyn. Men sådan set også for æstetikkens skyld, griner Vivian Kvist Johannsen.

Tidligere har blandt andet en canadisk undersøgelse vist, at du skal bruge et plastiktræ i omkring 20 år (og gerne mere), før at miljø- og klimapåvirkning er mindre, end hvis du købte et ægte træ hvert år.

Det økologiske valg

- Fordelen ved det økologiske træ er selvfølgelig, at der ikke er brugt pesticider, så et økologisk træ giver mindre risiko for belastning af miljø og grundvand, siger Vivian Kvist Johannsen.

Et økologisk træ vokser kun med hjælp fra organisk gødning. Prisen kan være nogle gule nåle eller et mindre ensartet træ. Og så er det naturligvis dyrere end konventionelt dyrkede træer og kan være sværere at få fat i.

Skal du køre 50 kilometer for at finde et økologisk træ frem for at gå 50 meter for at hente et, går de gode intentioner måske også tabt. Medmindre du henter til hele byen selvfølgelig.

Træ i krukke

Hvis du vil køre den helt grønne stil, kan du anskaffe dig et juletræ i en krukke, som du tager ind hvert år.

Du kan også grave træet op inden jul og plante det ud igen efterfølgende. Begge dele kræver, at træets rodnet ikke er for stort.

Det kræver også ekstra arbejde at holde træet pænt og raskt. For eksempel er det en god idé at vende træet gradvist til mere varme over nogle dage, inden du tager det helt ind.Det kan du gøre ved at stille det i et skur, på en altan eller i en udestue.

Den slags for genbrug kræver naturligvis, at du må leve med et træ, som kommer i en ny størrelse og form hvert år. Indtil det er blevet for stort til overhovedet at komme ind i stuen.

Når julen er ovre…

Mens juletræet vokser, optager det CO2 og så længe, træet er intakt, binder det CO2’en. Når træet så rådner eller brændes, afgiver det CO2 igen.

Så hvis du formår at genbruge træet til ølbriketter, bordskånere til mormor og morfar eller måske et insekthotel i haven, har du et lille CO2-lager til gavn for klimaet.

Men faktisk er alle former for genanvendelse en god idé. Hvis træet bruges til fyring i brændeovn eller bliver kørt på genbrugspladsen, gavner du faktisk CO2-regnskabet, fordi du så sparer på energi, der kunne være kommet andetsteds fra. For eksempel kulkraftværker.

Men når alt kommer til alt, er dit juletræ altså ingen klimasynder. Og heller ikke det store miljøsynder.

Faktisk bliver det brugt overraskende lidt sprøjtemiddel og gødning til produktionen, selv af konventionelle træer, fortæller Vivian Kvist Johannsen:

- Træerne får selvfølgelig lidt gødning for at sikre, at nålene bliver flotte og grønne. Men de første år får de ikke ret meget, for de må ikke vokse hurtigt. Så kommer grenene for langt fra hinanden.

Så skal du reducere din klimabelastning denne jul - eller næste - var det måske i stedet værd at starte et andet sted. Med gaverne fra nettet, som transporteres langvejs fra i store indpakninger? Madspild? Eller sågar de mange stearinlys, som også udleder CO2 og partikler.