Rumspejl og kunstige vulkaner: Her er 6 bud på ekstreme klimaløsninger

Desperate omstændigheder kræver desperate løsninger. Her er nogle af de teknologiske vidundere som måske kan gøre en forskel i kampen mod klimaforandringerne.

Den seneste klimarapport fra FNs klimapanel IPCC, spår om en dyster fremtid, hvis vi ikke handler drastisk og øjeblikkeligt. Når vi ikke det, kan ekstreme løsninger måske hjælpe. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

I 2015 gav stod alverdens ledere i Paris og gav hinanden hånd på en aftale, der skulle mindske CO2-udslippet og holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader frem mod 2100.

Selv hvis alle aftaler overholdes, bliver Paris-aftalens mål dog ganske svære at nå. Det står klart efter den nye delrapport fra FN's Klimapanel IPCC, der blev offentliggjort natten til mandag.

Dybt nede i rapporten står tre linjer, som er værd at lægge mærke til.

De handler om det såkaldte geo-engineering, der kan lyde som ren science-fiction. Det er et teknologiske indgreb, som beskæftiger sig med at lave om i klodens klimasystem for at mindske klimaforandringerne.

For hvad nu hvis man kunne fjerne CO2 fra atmosfæren eller styre den mængde solstråler, der rammer Jorden? Kunne vi så lappe på klimaet - eller måske endda redde det?

Her er seks ideer, der ville gøre selv Storm P. misundelig:

1

Rumspejle

Enorme spejle i rummet, der sender solens stråler væk fra Jorden. Det lyder næsten som en ond plan fra skurken i en James Bond-film, men forslaget blev oprindeligt stillet af en amerikansk forsker. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Det er efterhånden en del år siden, at forskere for første gang foreslog at sende spejle ud i rummet, som skal reflektere Solens stråler tilbage til rummet.

Tilbage i 1989 foreslogen amerikansk forsker, at sende milliarder af spejle 1,5 mio. km ud til det såkaldte Lagrange-punkt mellem Jorden og Solen, hvor der er balance mellem deres tiltrækningskraft.

Spejlene vil være i stand til at sende omkring én procent af Solens stråler tilbage i rummet, så de ikke når Jorden.

Problem: I modsætning til andre forslag, der handler om at begrænse solindstrålingen, har dette faktisk betydning for atmosfærens indhold af CO2. For hvad koster det mon i CO2 udledning at sende mia. af spejle ud i rummet med raketter? (For slet ikke at tale om prisen for sådan et projekt.)

2

Den kunstige vulkan

Den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010 og sendte enorme mængder aske op i luften. (Foto: Ingolfur Juliusson © Scanpix)

I 2013 medtog FN’s klimapanel, IPCC, for første gang begrebet geoengineering i en af sine rapporter, som danner det videnskabelige grundlag for de globale klimaaftaler.

En af de metoder, som IPCC har beskrevet, kan bedst beskrives som en slags kunstig vulkan. Ideen består i at sende svovlpartikler - såkaldte aerosulfater - op i atmosfæren.

Partiklerne kan reflektere noget af Solens stråling væk fra Jorden og tilbage i rummet, så der bliver koldere på Jorden. Det er det samme, der sker, når store vulkaner går i udbrud og frigiver store mængder svovlpartikler.

Problem:Forskerne aner ikke, hvordan det ellers påvirker klimaet udover, at det vil føre til en ændring af hvordan og hvor, det regner. I øvrigt regulerer metoden ikke mængden af CO2 i atmosfæren, og der ville fortsat være klimaforandringer og afledte effekter - såsom forsuring af havene.

3

Gødning af havene

Alger optager CO2 . Flere alger optager mere CO2. (© WikiMedia Commons)

Hvis vi gøder havet med stoffet jernsulfat, eksploderer algevæksten. Og det kan måske udnyttes til vores fordel.

For alger optager CO2. Og flere - og hurtigere voksende - alger optager mere CO2.

Når algerne så senere dør og synker til bunds, vil den CO2, de har indsamlet, blive lagret i havbunden.

Problem:Rigmanden Russ George dumpede i 2012 100 ton jernsulfater i Stillehavet. Det førte til en enorm opblomstring af alger i et et område ud for Canadas kyst.

Den amerikanske rigmand har mødt stor kritik fra forskere og miljøorganisationer, fordi ingen kender konsekvenser for miljøet. Og samtidig ved man faktisk slet ikke, hvorvidt metoden virker.

Teknologien, der kaldes “havbefrugtning”, er i øvrigt bandlyst af FN.

4

Kunstige træer skal suge CO2

Sådan kunne de se ud - de kunstige "træer", som opsuger CO2. (© Institution of Mechanical Engineers)

Ideen her har faktisk snart ti år på bagen. Den blev første gang fremført af forskere fra Columbia University og Los Alamos National Laboratory, der (i hvert fald dengang) mente, at de kunstige “træer” kan opsuge så meget CO2 fra atmosfæren, at vi kommer tilbage til det niveau, der var før den industrielle revolution.

CO2’en optages ved, at luft strømmer gennem et filter, der indeholder en basisk opløsning, som kan absorbere CO2.

De kunstige træer ligner dog ellers på ingen måde vores nyudsprungne bøg.

Problem: På trods af at ideen er ti år gammel, er den ikke kommet meget videre. Den oprindelige idé præsenterer heller ingen løsning på, hvordan filtret skal renses for CO2 - og hvor kuldioxiden i øvrigt skal lagres efterfølgende.

5

Lyse farver reflekterer sollyset

Hvide overflader reflekterer sollys og dirigerer dermed varmen væk fra Jorden. (Foto: Brian Bergmann © sCANPIX)

Albedo-effekten er en betegnelse for en overflades evne til at reflektere sollys.

Ideen består i at forhøje Jordens albedo - altså at tilføre flere lyse overflader, der kan kaste sollyset tilbage til rummet, så Jorden optager mindre varme.

Den kan fx. være i form af spejle i ørkenen, store områder, hvor bygninger males hvide, dyrkning af landbrug, hvor alle afgrøder er lyse i bladene etc.

Problem: Heller ikke den metode behandler det virkelige problem: Udledning af menneskabt CO2, så spørgsmålet er, om pengene ville være investeret bedre et andet sted - i fx. vedvarende energi.

6

Kæmpe mur under vandet

Ny forskning foreslår, at gigantiske mure under vandet kan bremse gletschere i at smelte - og dermed forhindre havet i at oversvømme os. (Foto: Lærke Kromann © dr)

På Princeton University og Beijing Normal University har en gruppe forskere regnet sig frem til, at hvis vi opfører en stor vold under vandet ved de gletschere, der løber ud i havet, kan vi bremse afsmeltningen.

Og hvorfor stopper en mur under vandet overhovedet en gletscher fra at smelte?

Muren kan bremse de varme vandstrømme fra at ramme gletscherens bund og smelte den nedefra, fortæller William Colgan, der er klimatolog hos GEUS.

- På de fleste strande - det kender du sikkert fra dine sommerferier sydpå - ligger det varme vand i overfladen. Men på Grønland og Antarktis lægger smeltevandet fra gletscherne sig ovenpå havvandet. Havvandet er nemlig fyldt med salt og vejer derfor mere end det ferske smeltevand, siger han.

En strøm af varmt saltvand på omkring 4 grader strømmer altså hen langs havbunden under det iskolde smeltevand og rammer undersiden af gletscheren, og det får afsmeltningen til at gå hurtigere, forklarer han.

Og faktisk er det varme vand meget værre for gletscherne end varmere lufttemperaturer. Vand kan nemlig holde på mere energi end luft, og det betyder, at det får isen til at smelte hurtigere.

- Så som teoretisk eksperiment vil volden sandsynligvis virke, siger William Colgan.

Problem: Når gletscheren forandrer sig - og det gør gletschere hele tiden - så ender volden måske med at være det forkerte sted. Og så har den slet ingen virkning, forklarer William Colgan.

Enorm usikkerhed

Løsninger som disse er ikke helt umulige, men de fører en hel del usikkerhed med sig.

Jesper Theilgaard, der er uafhængig klimaekspert og stifter af klimaformidling.dk, bemærkede de få linjer i FN's delrapport, men han er skeptisk overfor løsninger som disse.

- Det kan være effektfuldt, men det giver enorme usikkerheder og betydelige risici. Så det advarer man mod, siger Jesper Theilgaard.

- Jeg er fuldstændig enig i den advarsel. Hvem skal for eksempel styre det, for der går jo storpolitik og geopolitiske hensyn i, hvem der skal styre spejlene over hvilke regioner. Og har man først etableret spejlene, har man også forpligtet sig til at fortsætte med dem, siger Jesper Theilgaard.

Dette er en redigeret og opdateret version af artiklen Kan teknologi redde os fra klimaforandringerne? Her er 5 vilde løsninger, der udkom første gang 30. april 2017.

Facebook
Twitter