Siden 1960’ene har bilgiganter kendt til bilers effekt på klimaet: Sådan har de fordrejet forskningen

Ford og General Motors ignorerede egne forskeres resultater om bilers CO2-udledning.

General Motors og Ford var tidligere de største bilproducenter i verden. Havde de reageret på deres viden allerede i 1960'erne, ville vi have meget mere klimavenlige biler i dag, vurderer dansk forsker. (© Union of Concerned Scientists)

Allerede i starten af 1960’erne vidste to af de største bilproducenter i USA - Ford og General Motors - at benzin- og dieselbiler er skidt for klimaet.

Hos begge firmaer havde de dygtige forskere ansat til at undersøge, hvor stor påvirkning brændselsmotorer har på klimaet. Og allerede dengang kom deres forskere med solid evidens for, at bilerne bidrager direkte til den globale opvarmning.

På trods af det valgte de to bilproducenter, der dengang var verdens største, ikke at ændre kurs. De fortsatte med at producere forurenende biler og begyndte op gennem 80’erne at så tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet var et problem.

Det viser resultatet af en journalistisk undersøgelse, som det amerikanske medie E&E har foretaget af de to bilfirmaer igennem mere end et halvt år.

De nye afsløringer kommer ikke bag på Stefan Gaarsmand Jacobsen, der er lektor på RUC, hvor han blandt andet forsker i, hvordan viden om klimaforandringerne bliver brugt af politiske aktører til at påvirke den offentlige debat.

- Det er ikke overraskende. I løbet af de seneste par år er det jo kommet frem, at andre store virksomheder som Exxon og Shell, der lever af at sælge olie, gennem årtier har forsøgt at afspore klimadebatten og så tvivl om, det overhovedet er menneskeskabt, siger han.

Efter samme drejebog som tobaksindustrien

Ford og General Motors er langtfra de eneste store virksomheder, der har forsøgt at påvirke politikerne og offentligheden ved at så tvivl om videnskabelige resultater.

Det lykkedes tobaksfirmaerne at holde spørgsmålet om rygnings skadelige effekter åbent. Det gjorde de blandt andet ved at betale videnskabsmænd for at lave forskning, der kunne så tvivl, ved at angribe den forskning og de forskere, der kom frem til at rygning var skadeligt og ved lægge et massivt pres på politikere

Og det er nogenlunde samme metode - eller "drejebog" - som de to store bilproducenter har benyttet sig af, forklarer Stefan Gaarsmand Jacobsen.

- De har haft en masse forskere ansat, hvis videnskabelige arbejde også kunne hjælpe med at identificere, hvor de svage argumenter var i klimaforskningen. Og så har de sat ind på at angribe de dele for at skabe tvivl om, hvilke resultater man egentlig kan stole på, siger han og fortsætter:

- På den måde har de misbrugt et af de grundlæggende principper inden for videnskaben - nemlig, at forskningen skal kunne diskuteres åbent, og at man skal kunne sætte spørgsmålstegn ved alle resultater.

Her ses en af de mange General Motors fabrikker, der ligger spredt ud over det meste af USA og Canada. General Motors producerer en række forskellige bilmærker herunder Buick, Cadillac, Chevrolet og GMC. Ingen af de bilmærker er specielt udbredte i Danmark. (Foto: CARLOS OSORIO © Scanpix)

Medlem af organisation, der bekæmpede klimapolitik

I slutningen af 1980’erne gik det op for George H.W. Bush, der dengang var præsident i USA, at der måtte gøres noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Hans regering arbejdede derfor på en række initiativer, der skulle bringe udledningen ned.

Men det var bestemt ikke alle, der var enige i den politik, der blev arbejdet på i Det Hvide Hus.

I 1989 dannede Ford og General Motors sammen med en række andre store virksomheder særligt fra olieindustrien derfor organisationen Global Climate Coalition.

Formålet var at bremse initiativer fra Det Hvide Hus - og nogle år senere forsøgte de at forhindre USA i at underskrive Kyotoprotokollen - en international aftale om at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Det lykkedes ikke at forhindre USA i at skrive under, men landet har dog aldrig ratificeret aftalen, hvilken betyder, den reelt ingen effekt har.

Udgav tv-reklamer for at skabe tvivl

En anden måde bilproducenterne - blandt gennem ‘Global Climate Coalition’ - har forsøgt at skabe splid og tvivl i klimadebatten er ved at producere tv-reklamer.

Op til at Kyoto-protokollen skulle underskrives, udsendte de en tv-reklame, hvori en skolelærer underviser sine elever i forhandlingerne. I reklamen afbryder en elev læreren og siger, at det vel ikke har nogen effekt, når aftalen kun omfatter de industrialiserede lande - og læreren ender med at give barnet ret.

Ford og General Motors har også været inde over en reklame, der direkte benægter, at CO2 har nogen skadelig effekt på klimaet. Reklamen slutter på sloganet: “CO2. De kalder det forurening. Vi kalder det liv.”

I dag kan tv-reklamerne og de andre tiltag, som bilproducenterne har taget for at forplumre debatten måske virke decideret fjollede. Men ifølge Stefan Gaarsmand Jacobsen er der ingen tvivl om, at de har virket.

- Det har helt sikkert haft en effekt. Da jeg var barn snakkede vi om, hvorfor man kunne have den her vilde teknologiske udvikling inden for elektronik, men med bilernes motorer skete der nærmest ingenting, siger han og fortsætter:

- De kunne allerede for 30 år siden have investeret i andre teknologier end brændselsmotorer. Så havde vi nok været et helt andet sted i dag - men det gjorde de ikke. I stedet har de lavet større og større biler, der bruger mere brændstof.

Har også påvirket EU

I Danmark er det tyske, franske og japanske biler, der er flest af, hvis du kigger på tallene for nyregistrerede biler.

Ford står kun for 7,3 procent af de biler, der blev indregistreret mellem januar og september 2020 - og General Motors bilmærker er helt fraværende på listen.

Alligevel har den amerikanske bilindustri og deres klimamodstand påvirket bilmarkedet i Danmark. Det mener Helene Dyrhauge, der er lektor på RUC og forsker i EU-lovgivning på transportområdet.

- ACEA, den europæiske brancheorganisation for bilproducenter i Europa, har også haft en interesse i, at tingene skulle forblive som de var. Det koster nemlig mange penge at skulle omstille produktionen til en helt anden type biler. Og det kræver medarbejdere med nye kompetencer, siger hun og fortsætter:

- De store tyske, franske og italienske bilproducenter har derfor lagt et stort pres på EU for ikke at indføre for stramme klimatiltag. Og det har givetvis haft en effekt, for bilindustrien er ekstremt stærk. Der er rigtig mange jobs på spil - især i Tyskland.

Det er biler som disse - F-serien - der er de mest solgte i USA. Den store røde koster i USA fra omkring 180.000 kroner. F-serien er slet ikke til salg på Fords danske hjemmeside. (© Ford.com)

Amerikanerne kører i langt større biler

En af de store forskelle på Europa og USA er, at brændstof generelt er dyrere hos os. Vi har nemlig langt højere skatter og afgifter på det sorte guld.

Og det har blandt andet den effekt, at vi i Europa kører i langt mindre og mere brændstoføkonomiske biler, forklarer Helene Dyrhauge.

- Det klart, at det er meget dyrere at køre rundt i store SUVs i Europa, når benzinen er så meget dyrere. Men grønne afgifter på selve bilkøbet spiller nok også en rolle, siger hun.

- De amerikanske bilproducenter har haft mindre motivation end de asiatiske og europæiske bilproducenter til at kigge på andre og mere klimavenlige alternativer, da salget af deres store modeller bare stiger og stiger, forklarer Stefan Gaarsmand Jacobsen.

I det første kvartal i år var Peugeot 208 Danmarks mest solgte bil. Den er meget mindre, end amerikanernes foretrukne bil. Generelt er bilerne i Europa mindre fordi brændstof koster mere, og vi har højere afgifter på bilkøb. (© Peugeot.dk)

Vi kunne have været samme sted som vindmøllerne

Grunden til at bilproducenterne ikke bare skifter fra brændselsmotorer til el fra den ene dag til den anden er, at det handler om mere end blot bilen, forklarer Helene Dyrhauge.

- Man snakker om stiafhængighed indenfor branchen. Når du først har valgt den sti, der hedder brændselsmotorer, følger der også en hel infrastruktur med, siger hun og fortsætter:

- Tankstationerne er placeret med jævne mellemrum langs vejene, så vi kan tanke, inden vi løber tør. Parkeringspladser er indrettet til, at vi ikke skal lade, når bilen holder stille - og så produktionen af batterier til elbiler slet ikke stor nok til, at vi pludselig alle sammen skiftede til elbiler.

Hun mener dog, at havde de amerikanske bilproducenter valgt en anden vej for 30-40 år siden, ville vi i dag helt have skiftet sti.

- Se bare på vindmøllerne. Siden produktionen kom i gang i slutningen af 70’erne, er der sket en kæmpe udvikling i teknologien. Det er blevet en virkelig god investering. Der kunne vi også have været med alternativer til benzin-biler, hvis virksomhederne havde villet det, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter