Skovrydning og klimaet presser verdens største regnskov: 40 procent kan blive til en tør savanne

Det skyldes, at Amazonas risikerer at miste evnen til lave sit eget regnvejr.

Vi er ved at nå et såkaldt tipping point, hvor regnskoven ikke kan genoprette sig selv, mener forskere. (Foto: © Bruno Kelly, Scanpix)

Flammerne æder træer og planter, og dyrene må flygte fra deres huler og hjem.

Det står skidt til i verdens største regnskov, Amazonas, som er truet af en kombination af skovrydning og klimaforandringer.

Og spørgsmålet er, hvor lang tid vi har til at reagere på tingenes tilstand, før det er for sent.

I flere år har forskere nemlig talt om et såkaldt ’tipping point’ for Amazonas.

Det vil sige et punkt, hvor skoven ikke længere kan genoprette sig selv og i stedet ender som tør savanne.

Hvor stort et areal, der skal afskoves, før Amazonas er tabt til tørt græsland, er forskere dog uenige om.

Nu vurderer forskere fra blandt andet Sverige og Holland i en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature, at 40 procent af skoven er i en tilstand, hvor det risikerer at blive til tør savanne.

Der vil gå nogle årtier, ifølge forskerne, før vi når der til. Men når først skaden er sket, er det svært at vende om på det igen.

Det forklarer Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet.

- Hvis vi når det her tipping point, risikerer vi at få mindre og mindre regnskov. Det vil have effekter mange hundrede år ude i fremtiden, hvor vi ikke kan lave det om, og regnskoven ikke kommer tilbage.

Derfor risikerer regnskov at forsvinde

  • Verdens største regnskov er et økosystem, der producerer sin egen nedbør. Det sker ved, at vand fordamper og falder ned som regn andre steder.

    Forskere har fundet ud af, at regnen fordamper og falder som regn igen fem-seks gange.

  • Regnskoven regner så at sige på sig selv, fordi den tætte skov afgiver vand, som så falder igen. Dert gør, at regnskoven kan holde på fugtigheden - i modsætning til det afskovede land, der bliver tørt og kun får lidt regn.

  • Kun i den vestlige del af Amazonas regner det uanset hvad, fordi skyerne tvinges op ad Andesbjergene.

    Bliver skoven for lille, kan dens fordampning ikke længere understøtte den nødvendige mængde regn.

    Derfor er det et problem, at afskovningen i Amazonas sker østfra, da det er her risikoen for dannelse af savanne er størst.

    Kilde: Peter Ditlevsen, NBI og Carsten Rahbek, CMEC

Hvor er tipping point?

Der er lavet flere undersøgelser gennem tiden over, hvor stort et areal af Amazonas, der skal udryddes, før vi når et tipping point.

Tidligere undersøgelser siger 40 procent, mens andre angiver helt ned til 20-25 procent. Fælles for dem alle er, at der er usikkerheder forbundet med beregningerne.

- Det er svært at spå om fremtiden. Så vi bliver nødt til at lave nogle simuleringer, hvor vi forsøger at udregne konsekvenserne ved forskellige scenarier, siger Carsten Rahbek.

I 2019 blev historien om et brændende Amazonas dækket over alt i internationale medier. Selvom opmærksomheden ikke er lige så stor i år, er brande i regnskoven stadig et kæmpe problem. (Foto: © CARL DE SOUZA, Scanpix)

Han har kigget på den nye undersøgelse, der ved hjælp af computersimuleringer og en masse data har lavet beregninger for regnskove i hele verden.

- Der er en usikkerhed omkring de 40 procent, som de angiver. Men de siger også, at der faktisk ér et tipping point, hvilket også er noget, man har været uenige om. Men det er vi efterhånden ved at være rimelig sikre på nu, siger Carsten Rahbek.

- Og det er interessant. For bare udsigten til, at der kan være et tipping point, må jo være rigeligt, forsætter han.

Vesten har et stort ansvar for skovrydning

Hvis de nye beregninger holder, så er der den gode nyhed til gengæld, at vi har nogle årtier endnu til at nå at rette op på problemet.

- Hvis vi kun havde klimaforandringer og ikke afskovninger, så vil regnskoven faktisk stadig vokse, siger Carsten Rahbek.

- Men når vi mennesker ødelægger regnskovene og dermed påvirker dens omsætning af regn samtidig med, at temperaturen stiger, så forstærker vi, hvor tørt og goldt, det bliver, fortsætter han.

Ifølge Carsten Rahbek har vi i vesten et kæmpe ansvar.

En stor del af ødelæggelsen af regnskoven er nemlig drevet af efterspørgsler fra den vestlige verden.

- Det skyldes blandt andet efterspørgsler på kød og efterspørgsler på planteprotein fra for eksempel soya til opdræt af blandt andet danske grise. Det er os i den vestlige verden og Kina, der lægger trykket, siger han.

Store dele af regnskoven ryddes i dag for at gøre plads til opdrætte kvæg eller dyrke sojabønner, som eksporteres til blandt andet Danmark.

Kan lukke enorme mængder CO2 ud

Konsekvenserne af, at regnskoven bliver til tør savanne, er mange.

Udover at de tropiske regnskove rummer mere end halvdelen af alle verdens dyre- og plantearter, så lagrer skovene også enorme mængder CO2.

- Den CO2 vil blive frigjort til atmosfæren, hvis skovene forsvinder. Så det vil i den grad bidrage til klimaproblemerne, siger Carsten Rahbek.

- Derudover kan afskovningen føre til ødelæggelse af vandcirkulationen i både Sydamerika og måske også i Californien og Australien, fortsætter han.

Carsten Rahbek tilføjer, at udryddelsen af regnskoven også betyder, at vi udrydder et bibliotek af vigtige planter til forskning.

- For eksempel har 75 procent af alle kemoterapi-produkter komponenter, som første gang er fundet i planter fra Amazonas. Og vi kender stadig kun under én procent af det, der er. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en kur mod kræft i Amazonas, men vi risikerer at miste mange kemiske komponenter, som millioner af års evolution har skabt.