Slem, okay eller god: Klimamærker på madvarer kan ændre dine indkøbsvaner

Mærkerne påvirkede også forsøgspersoner, som ellers var ligeglade med CO2-aftrykket på deres mad.

Her et udpluk af de mærker, du i dag kan møde på dine indkøb. Måske slutter et klimamærke sig til i fremtiden.

I løbet af en tur i supermarkedet møder du en lang række forskellige mærker.

Hver især fortæller de dig noget om den madvare, du overvejer at putte i indkøbskurven.

Du kan se, om mælken er økologisk, om laksen er bæredygtigt fanget eller om dit brød er lavet på fuldkorn.

Ingen af de mærker, som i dag er at finde i supermarkedet, siger noget om det CO2-aftryk, madvarerne har.

Men hvis de gjorde, ville det måske få mange af os til at vælge nogle anderledes – og mere klimavenlige – varer, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Klimamærker kan nemlig påvirke, hvilke produkter vi tager ned fra hylderne i supermarkedet.

Sådan siger Jonas Nordström, som er en af forskerne bag undersøgelsen, hvor 800 forsøgspersoner gennem spørgeskemaer blev præsenteret for klimamærker.

- Lige meget om forsøgspersonerne var interesserede i at kende madvarernes CO2-aftryk eller ej, ændrede klistermærkerne ofte på deres valg af produkter. Folk i begge grupper rykkede sig, så indholdet i deres indkøbskurv samlet set var mere klimavenligt.

Der findes flere eksempler på, at miljømærkning har en effekt på de danske forbrugere.

En effekt, som klimamærker også har potentiale til at have, fortæller John Thøgersen, som er professor på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i miljømærkning af fødevarer.

- Klimamærkning kan påvirke vores valg af fødevarer på to måder. Det kan minde os om noget, vi allerede ved, og på den måde tvinge os til at tage stilling til det, når vi skal vælge mellem eksempelvis oksekød og kylling. Det kan også give os helt nye informationer om hvilken type tomat, der er den mest klimavenlige at vælge, siger han.

I undersøgelsen var der to grupper af forbrugere. Dem som i forvejen var interesserede i at kende klimaaftrykket på deres indkøb - og dem som ikke var. Folk i begge grupper valgte mere klimavenlige produkter, når der var klimamærker på. (Foto: Berit Roald)

Mærkerne har potentiale til at påvirke alle slags forbrugere

Det virker logisk nok, at klimamærker i høj grad påvirker de forbrugere, som i forvejen går op i, hvordan deres madvarer påvirker klimaet.

Undersøgelsen viser imidlertid, at den gruppe af forsøgspersonerne, som ikke viste interesse for madvarernes CO2-aftryk, også traf nogle mere klimavenlige valg på grund af klimamærkerne.

Noget kunne derfor tyde på, at klimamærker kan få en effekt, hvis de blev rullet ud i supermarkederne.

- Klimamærkerne kan for eksempel påvirke forbrugeren ved konstant at minde om, at nogle fødevarer er bedre for klimaet end andre. Det kan i sidste ende få folk til at ændre adfærd, og derfor er det en interessant gruppe at undersøge nærmere, siger John Thøgersen.

Han understreger dog, at det er for tidligt at sige noget endeligt om, hvordan klimamærker vil påvirke kunderne i de danske supermarkeder.

Et synspunkt, som forskerne bag studiet deler.

- Vi bliver nødt til at teste det ude i den virkelige verden, før vi kan være sikre på effekten af klimamærkerne. Men resultaterne i vores undersøgelse peger kraftigt på, at det vil have en effekt på, hvad der kommer i indkøbskurvene, siger Jonas Nordström.

Klimamærkning kan være svær i praksis

Selvom undersøgelsen fra Københavns Universitet viser, at flere forsøgspersoner vil vælge mere klimavenlig mad, er det ikke ligetil at sætte et nyt klimamærke på fødevarerne ved siden af de andre mærker.

Det fortæller Jeppe Rønnebæk Kongsbak, der er chefkonsulent hos organisationen Dansk Erhverv, som blandt andet er arbejdsgiverforening for flere danske supermarkedskæder.

- Vi er helt med på agendaen om at give mere klimaoplysning til forbrugerne. Men vi er skeptiske over for at sætte et specifikt klimamærke på hvert enkelt produkt, fortæller han.

Det kan nemlig blive en meget omfattende og dyr proces for fødevarevirksomhederne at undersøge CO2-aftrykket på hvert enkelt produkt, som de sælger.

- For eksempel er tomater fra Spanien det klimavenlige valg, fordi danske tomater i drivhuse udleder mere CO2, da de kræver mere opvarmning i drivhuset om vinteren. Men det kommer for eksempel også an på, hvor mange solskinstimer der har været det år i Danmark, siger han.

Tesco forsøgte at indføre et klima-mærke i 2007. De opgav dog ideen få år senere.

Jeppe Rønnebæk Kongsbak understreger dog, at Dansk Erhverv støtter klimainitiativer, hvor forbrugerne overordnet kan se, hvad en bestemt kategori inden for fødevarer har af klimaaftryk.

- For eksempel kan forbrugerne bruge klimadatabasen fra tænketanken Concito som et pejlemærke til at se, om en bestemt kategori af fødevarer har en høj eller lav CO2-udledning, siger han.

‘Det skal være et simpelt system’

I den britiske butikskæde Tesco har der tidligere været forsøg med klimamærker, hvor hver enkelt madvare fik et CO2-mærke på.

Mærket viste, hvor stort CO2-aftrykket var på den specifikke madvare. Det forsøg stoppede igen efter få år.

Det skyldes primært, at et system som Tescos hurtigt kan skabe mere forvirring end overblik for forbrugeren.

- Systemet skal være virkelig simpelt. Det duer ikke, at klimamærkerne bliver svære at gennemskue, for så mister de fuldstændig deres effekt. I stedet for at have et individuelt mærke for hver eneste fødevare, ville det være en bedre idé at indføre tre gennemgående mærker, som viser om madvaren er i kategori ét, to eller tre, siger Jonas Nordström.

Både Jonas Nordström og John Thøgersen understreger, at et system med klimamærker, skal være nemt at gennemskue for forbrugeren. Et eksempel kunne være at have tre mærker, som med hver sin farve indikerer, hvor stor en klimabelastning en madvare har. (Foto: Graham French)

Idéen om tre simple mærker er John Thøgersen enig i.

Han har tidligere foreslået en trafiklys-model, hvor madvarerne får et rødt, gult eller grønt mærkat, alt efter hvor stort deres CO2-aftryk er.

- Folk vil generelt gerne købe mere klimavenlige fødevarer. Problemet lige nu er, at de mangler tydelig vejledning. Det kan man i højere grad få med et simpelt system som for eksempel rød, gul eller grøn, siger han.

Hvis du for eksempel står ved køledisken og kigger på kød, kan et rødt klistermærke på oksekødet fortælle dig, at en hakkebøf ikke er særlig god for klimaet.

- Til gengæld er kyllingebrystet et mere klimavenligt kød-alternativ, og et mærke, som fortæller det, vil formentlig få mange forbrugere til at tænke mere på klimaet, når de vælger menuen til aftensmaden, siger John Thøgersen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk