Slet ikke ambitiøs nok: Skuffelsen over nattens klimaaftale breder sig

Aftalen formår ikke at reducere temperaturstigninger nok.

Pigen her er blandt flere aktivister, som under topmødet har vist sin kritik. (Foto: © SEDAT SUNA, Ritzau Scanpix)

Efter en ørkenvandring i egyptiske Sharm el-Sheikh lykkedes det i nat verdens lande at komme i mål med en klimaaftale ved COP27.

Men ifølge flere iagttagere leverer aftalen slet ikke nok, når det kommer til spørgsmålet om at reducere udledningen af drivhusgasser.

En, som ærgrer sig over, at aftalen ikke var mere ambitiøs, er Jens Mattias Clausen, programchef for EU i den grønne tænketank Concito

- Der er ingen tvivl om, det var en forspildt mulighed for at reducere CO2-udledningerne, siger han og tilføjer:

- Der er ikke nogen fond i verden, som kan finanserie det her, hvis vi ikke har styr på, hvor temperaturen er på vej hen.

Mangel på reduktion af drivhusgasser

Jens Mattias Clausen står slet ikke alene med sin kritik.

António Guterres, der er generalsekretær i FN, mener ikke, aftalen leverer nok, når det kommer til spørgsmålet om at reducere udledningen af drivhusgasser.

I aftalen gentages målet fra Parisaftalen, om at den globale opvarmning skal begrænses til et godt stykke under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader.

- Vores planet er stadig på akutafdelingen. Der er behov for, at vi drastisk reducerer udledningen nu, og det er et problem, som COP27 ikke adresserede, siger Guterres ifølge nyhedsbureauet AFP.

Herhjemme har vi ifølge nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) passeret de grænser, der blev aftalt i Paris i 2015.

Temperaturen i Danmark er de seneste 30 år i gennemsnit steget 1,5 grader sammenlignet med temperaturen for 150 år siden ifølge DMI.

De seneste 10 år har temperaturen været 2,0 grader højere – og de seneste fem år 2,2 grader, viser tallene.

FN's generalsekretær, António Guterres, talte ved COP27 den 17. november. Nu kritiserer han en del af aftalen, som han mener, ikke leverer på reduktionsområdet. (Foto: © EMILIE MADI, Ritzau Scanpix)

Og som det ser ud nu, vurderes verden at være på vej mod en stigning i den globale temperatur, så den i 2100 er mellem 2,4 og 2,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen, lyder det i en rapport fra FN's Miljøprogram (Unep), der blev offentliggjort kørt for COP27.

Frans Timmermans, som er EU's klimachef, er også utilfreds med udledningsdelen. Han mener ikke, at dette års aftale går langt nok.

- Det her årti er det vigtigste, men det, vi har foran os, er ikke et stort nok skridt fremad for folket og planeten, siger han ifølge Reuters.

Blandt de danske kritikere er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, som mener, at der slet ikke leveres de afgørende fremskridt.

- Det er dybt deprimerende og et globalt selvmål, at landene ikke er nået til enighed om en seriøs reduktion af de drivhusgasser, som i sidste ende varmer kloden op, siger hun i en skriftlig kommentar.

Ifølge Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, der samler danske miljø- og udviklingsorganisationer, er de manglende fremskridt et kæmpe problem.

Han kalder aftalen "helt utilstrækkelig" i forhold til at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i 2100.

- Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer, siger han til Ritzau.

Ingen planer om at nedfase af fossile brændstoffer

Noget, som de 200 lande i COP27 heller ikke kunne nå til enighed om, var nedfasning af fossile brændstoffer.

Indien havde spillet ud med, at fossile brændsler som olie, kul og gas skulle nedfases, hvilket EU bakkede op om. Det fandt dog ikke vej til aftalen.

I stedet blev et afsnit fra sidste års topmøde i Skotland gentaget om, at der skal skrues ned for brugen af ældre kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og det ærgrer Jens Mattias Clausen fra Concito.

- De fossile brændsler er den primære årsag til temperaturstigninger. Man bliver nødt til at få afspejlet, at der er behov for at få nedfaset dem, forklarer han.

Sidste år topmøde i Glasgow, COP26, var første gang, at fossile brændsler blev nævnt i en COP-aftale.

- Traditionelt har det været sådan, at det har været en proces, hvor alle lande i teorien har vetoret. Så det med at få nævnt, at man skal skrue ned for kul og gas, er ikke sindssygt let, når der sidder lande som Rusland og Saudi-Arabien med rundt om bordet, siger Jens Mattias Clausen.

Men selvom det ikke blev til en nedfasning af fossile brændstoffer i år, så er Jens Mattias Clausen forhåbningsfuld, hvis vi kigger frem.

- Havde du spurgt mig for et par år siden, havde jeg svaret, at det ville være mere eller mindre umuligt overhovedet at få med i en aftaletekst, da Saudi-Arabien ville blokere det, siger han og tilføjer:

- Men vi er kommet tæt på i år, og det er noget, der skal bygges videre på til næste års COP-forhandlinger, hvor Indien har G20-formandsskabet.

Før både reduktioner af drivhusgas og nedfasning af fossile brændstoffer overhovedet kan blive andet til ord i en FN-tekst papir, så kræver det omstilling ude i de enkelt lande, fastslår programchefen i Concito.

- Der er ikke nogen, som bliver tvunget af et international tribunal til at gøre det. Der skal være ejerskab i landene til at omstillingen skal ske i praksis.