Fra maj til oktober i år blev store dele af Vestafrika ramt af kraftige oversvømmelser.

Nedbøren var mere massiv i landene end almindeligvis i regnsæsonen, og de store mængder vand ødelagde alt fra landbrug til huse, skoler og veje.

Vandmængderne kostede over 800 mennesker livet, og tvang 1,5 millioner mennesker fra hus og hjem.

Nu viser et nyt studie, at de store mængder nedbør i høj grad skyldes menneskeskabte klimaforandringer.

Studiet fra World Weather Attribution viser, at klimaforandringerne gjorde oversvømmelserne 80 gange mere sandsynlige.

- Klimaforandringerne har et tydeligt fingeraftryk på den store mængde nedbør, der gav oversvømmelserne i blandt andet Nigeria. Det blev sådan en stor katastrofe, fordi samfundene i forvejen er ekstremt sårbare mod så store mængder nedbør.

Sådan siger Maarten Van Aalst, der er chef for Røde Kors' klimacenter og professor ved Twente Universitet. Han er en af forfatterne bag det nye studie.

Flere menneskeskabte problemer

Grunden til, at de vestafrikanske lande blev så hårdt ramt af den massive nedbør er, at jorden i høj grad er knastør på grund af tørke.

Når der pludseligt kommer større mængder nedbør end almindeligvis på grund af klimaforandringerne, kan den tørre jord ikke følge med.

- Jorden kan simpelthen ikke absorbere så meget nedbør. Regnen ligger derfor i stedet på overfladen, og det skaber oversvømmelser og store mængder vand, der kommer på én gang, siger Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Men det er ikke kun de menneskeskabte klimaforandringer, der giver problemer. Lokalt er der også menneskeskabte initiativer, der ender med at gøre katastrofen endnu værre.

- I de vestafrikanske lande bor der mange mennesker, og mange er meget fattige. Når det er tørkeperiode, forsøger man derfor at udnytte naturgrundlaget så meget som muligt. Derfor fælder de træer og buske for at udnytte alle ressourcer, siger Stig Jensen og fortsætter:

- Men når der kommer store regnmængder, er der nu mindre vegetation til at absorbere vandet.

De fattige lande bliver hårdest ramt

Det nye studie står ikke alene med de dystre meldinger om, at konsekvenserne af klimaforandringerne allerede rammer i store dele af verden - også her i Europa.

- Mange nyere studier har vist et meget klart aftryk fra klimaforandringerne. Det så vi for eksempel med oversvømmelserne i Pakistan, hedebølgerne i Europa og oversvømmelserne i Tyskland for eksempel, siger Maarten Van Aalst og fortsætter:

- Det er nu en virkelighed, man ikke kan undsige.

Selvom europæiske lande også er blevet påvirket af hedebølger, der kædes sammen med klimaforandringerne, er det ikke her, at de største konsekvenser findes.

Det er i de fattigste lande, at de er mest sårbare overfor klimakatastroferne.

På FNs klimatopmøde, COP27, der løber af stablen i disse dage, er et af hovedpunkterne derfor tab og skader.

Det skal diskuteres og forhandles, hvordan de rigeste lande kan støtte og hjælpe udviklingslandene, når de bliver ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne.

Maarten Van Aalst kommer med en opfordring til de mange forhandlere fra hele verden.

- De bør tænke på vores ansvar for klimaforandringerne, og hvordan vi støtter de mest sårbare samfund, som i Nigeria, bedst. De bliver hårdt ramt, men de har ikke ressourcerne til at samle deres liv op efter katastrofen, siger Maarten Van Aalst.

Konflikter gør Afrika mere sårbar

Det er en hård opgave, som forhandlerne til COP27 står overfor, når de skal forsøge at finde ud af, hvordan man bedst hjælper eksempelvis lande i Afrika.

Det fortæller Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

- Nogle afrikanske lande er juridisk set et land - men der er ikke en regering eller ledelse, der kontrollerer landet. Der er en udbredt grad af konflikter, og nogle steder er der direkte borgerkrig, siger han og fortsætter:

- Det betyder, at det er meget begrænset, hvilke initiativer lande udefra kan gå ind og lave.

Selv hvis der bliver lavet en plan for, hvordan afrikanske lande skal kompenseres for deres tab og skader efter klimaforandringer, vil det være svært at føre ud i livet i de mest konfliktramte lande.

- I mange afrikanske lande er deres grønne politik nærmest ikke-eksisterende. Det er blandt andet fordi man føler, at der er andre problemer, der er vigtigere end grøn omstilling og miljø, siger Stig Jensen og fortsætter:

- Så selvom de rige lande mener, at pengene skal bruges på grøn omstilling, kan det være, at pengene i stedet bruges på sundhed, uddannelse eller militær.