Slut for i år: I dag har vi danskere brugt vores del af klodens ressourcer

Hvis alle på jorden levede som danskerne, skulle der over fire jordkloder til at tilfredsstille forbruget.

Regnskoven i Amazonas er alvorligt truet af klimaforandringer og skovrydning. (Foto: CARL DE SOUZA © Ritzau Scanpix)

Hvis alle i verden forbrugte lige så meget som os danskere, ville én jordklode ikke være nok.

Faktisk ville der være brug for mere end fire jordkloder, hvis resten af jordens befolkning spiste kød og fisk, byggede huse, kørte bil og købte tøj og møbler som os.

For selv om vi knap er kommet gennem marts, har danskerne i dag brugt vores del af jordens ressourcer for hele året.

I hvert fald ifølge en årlig opgørelse fra tænketanken Global Footprint Network, som udregner, hvornår verdens lande har opbrugt deres kvote. Dagen bliver også kaldt "Earth Overshoot Day".

Fra i dag bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe, inden året er omme.

- Naturen er en begrænset ressource. Så for at være i balance skulle Earth Overshoot Day være nytårsaften. For hvert år vi bruger mere, end vi leverer tilbage, så "spiser" vi af den begrænsede ressource, siger Jens Hesselbjerg, der er klimaprofessor på Københavns Universitet.

- For eksempel er der kun et vist antal kvadratmeter regnskov. Så hvis vi fælder den, er der ikke mere, og det er tvivlsomt, om vi kan genoprette den, siger han.

Vi udsætter hele tiden indsatsen for klimaet

For nylig kom der netop endnu en undersøgelse, der viser, at tre fjerdedele af regnskoven i Amazonas er blevet mindre modstandsdygtig.

Skoven har sværere ved at komme sig efter skovbrande og tørke, inden den igen bliver ramt. Ultimativt betyder det, at store dele af Amazonas kan blive forvandlet til savanne. Forklaringen er både klimaforandringer og skovrydninger, som kan tilskrives os mennesker.

Ser vi på de globale udledninger af drivhusgasser, der varmer jorden op, ser det ikke bedre ud.

Mange havde troet, at coronapandemien ville bremse udledningerne, men det er ikke sket. Tværtimod steg udledninger i 2021 til en ny rekord, viser en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der udkom i sidste uge.

Det overrasker ikke professor Katherine Richardson, at vores Earth Overshoot Day også i år allerede ligger i første kvartal af året. Men det undrer hende, at der ikke bliver gjort mere for at ændre det.

- Mange siger: Hvor slemt kan det være, vi er her jo endnu. Men der er klimakrise og en biodiversitetskrise, der lurer lige om hjørnet. Det skræmmer mig virkelig, at vi bliver ved. Først udsatte vi klimaindsatsen på grund af finanskrisen, så på grund af coronakrisen og nu gør vi det på grund af krigen i Ukraine.

Det siger professoren, der er leder af Science Sustainability Centre på Københavns Universit, hvor man forsker i bæredygtighed.

- Det er som om, vi tror, at vi kan forbruge og forbruge og forbruge og så sætte ind og fikse problemet senere hen. Men det kan man jo ikke, hvis man allerede er gået rabundus, siger hun.

Hvad er livskvalitet?

Hver dansker brugte sidste år godt 24 ton materialer som for eksempel korn, sand, bomuld, biomasse, olie og gas. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge både Katherine Richardson og Jens Hesselbjerg er der ingen vej uden om at ændre forbruget, hvis vi vil bremse både klimakrisen og den udryddelse af dyr og planter, som er i gang,

- Vi kan ikke gøre det med det forbrug, vi har i dag. Det skal laves om. Vi skal løse det, og det kan vi godt. Men det kræver, at vi forbruger på en anden måde, siger Jens Hesselbjerg.

Ifølge Katherine Richardson handler det ikke om, at vi skal sænke vores levestandard.

Men vi skal væk fra vores køb og smid ud-kultur.

- Hvis man definerer livskvalitet som retten til at købe 10 kjoler, så bliver vi nødt til at give afkald på livskvalitet. Men handler det om at have et godt sted at bo, at kunne transportere sig, have tid med sine børn og have et godt helbred, så er jeg ikke spor bekymret, siger hun.

- Vi behøver ikke nødvendigvis at sænke vores levestandard, men vi kan ikke købe og smide ud. Vi må bruge tingene igen og igen, det er sådan naturen klarer sig. Naturen producerer ikke affald, og det burde vi heller ikke, siger hun.