Slut med danske torsk? Fisk svømmer i dårligt nyt

Verdens fiskebestande er under alvorligt pres fra stigende havtemperaturer og marine hedebølger. I Danmark skal vi måske vinke farvel til torsken, siger forskere.

Stigende havtemperaturer tvinger mange fiskearter til at søge mod koldere vande. Torsken er en af de danske danske arter, som vi formentlig kan forvente færre af i fremtiden. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Den seneste uge har været oversvømmet med dårligt nyt for havets fisk og de mennesker, som lever af dem.

Først viste en undersøgelse foretaget af forskere fra det amerikanske Rutgers University, at den globale, bæredygtige fangst af fisk er faldet med 4,1 procent fra 1930 til 2010 på grund af opvarmning af havene.

I nogle områder er udbyttet skrumpet med helt op til 35 procent.

På de hjemlige fronter går fiskeriet efter småfisk som tobis formentlig en lavvandet sæson i møde, efter det Internationale Havforskningsråd, ICES, har anbefalet, at der kun må fanges omkring 90.000 tons af den vigtige industrifisk på Doggerbanke i Nordsøen i år.

I 2017 var kvoten på 255.000 tons.

Tobisen nemlig i tilbagegang. Det kan blandt andet skyldes klimaforandringer, som påvirker de vandlopper, fiskene spiser, vurderer forskerne.

Sidst - men ikke mindst - offentliggjorde australske forskere tirsdag en undersøgelse, der viser, at antallet af dage med såkaldte ‘marine hedebølger’ er steget med 50 procent, når man sammenligner perioden 1987-2016 med perioden 1925-1954.

Vandlopper er zooplankton. I de nordlige egne går vandlopperne i dvale om vinteren og opholder sig i havets dyb. hvor de tærer på deres fedtholdige CO2-depoter. (© DTU Aqua)

Marine hedebølger - hvor vandtemperaturen stiger voldsomt - udgør en stor trussel. Ikke bare for fiskebestanden, men for hele økosystemet i et område, og hvad dertil hører af fx koraller, ålegræs og havfugle.

Jo varmere havet bliver som følge af klimaforandringer, desto flere intense marine hedebølger kommer vi til at opleve.

Fisk flytter til koldere områder

Ligesom de fleste mennesker har fisk en temperaturpræference. Men i modsætning til os har fiskene hverken termostater, tøj eller aircondition til at regulere temperaturen.

Så når havet bliver for varmt i et område, migrerer fiskene til koldere vande. Det forklarer Brian MacKenzie, der er professor på DTU Aqua, hvor han forsker i fiskepopulationers dynamik i forhold til klimaforandringer.

- Hvis temperaturen stiger mere, end fisk fysiologisk kan tilpasse sig, kan det påvirke deres vækst, gydning og deres efterkommeres overlevelsesrate, siger han.

- Derfor flytter de sig til koldere områder enten geografisk eller nedad i andet.

De stigende havtemperaturer påvirker i nogle tilfælde også fiskenes fødegrundlag. For eksempel er de vandlopper, som tobisen og mange andre dyr lever af, meget skrøbelige overfor klimaforandringer.

I dag er torsken en kommercielt vigtig art i Danmark. Det er ikke sikkert, at det forbliver sådan ind i fremtiden. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Farvel til den danske torsk?

I Danmark er det ikke kun tobisen, der mærker, at temperaturen i havet ændrer sig. Også den stolte, danske torsk er under pres.

Særligt i Østersøen.

- Nogle af de gydeområder i Østersøen, som historisk set har været produktive, bliver mindre i fremtiden, fortæller Brian MacKenzie.

Det skyldes, at Østersøen både bliver varmere og mere fersk på grund af klimaforandringer, som blandt andet forventes at bringe mere nedbør til Danmark.

- Torsk i Østersøen er afhængige af vand, som har en bestemt koncentration af salt og ilt og en bestemt temperatur. Når én eller flere af de faktorer, ændrer sig, vil det gå ud over torskens evne til at reproducere sig, forklarer Brian MacKenzie.

Mens færre torsk i fremtiden vil svømme rundt i farvandene omkring Danmark, kan havene længere mod nord til gengæld få gavn af de stigende temperaturer.

I undersøgelsen fra Rutgers University anslår forskerne, at produktiviteten i fiskeriet omkring Grønland vil stige med 51 procent for hver grad, havet bliver varmere. Det er blandt andet torsken, der rykker nordpå.

Men alting har en ende.

- Hvis temperaturen fortsætter med at stige i de kommende årtier og århundreder, hvis vi kigger endnu længere frem, kan det være, at torsken må rykke endnu længere nordpå, siger Brian MacKenzie.

Flere nye arter til Danmark

Mens torsken ikke bryder sig om, at temperaturen stiger i danske farvande, har andre fisk øjnet muligheden for at rykke hertil.

- Vores fiske-biodiversitet er faktisk steget, fordi vi har modtaget flere arter fra sydligere egne, end vi har afgivet til koldere vande, siger Katherine Richardson, der er professor biologisk oceanografi ved Københavns Universitet.

I Danmark er vi altså så heldige - i hvert fald for indeværende - at nye arter svømmer til, mens andre falder i population eller måske forsvinder helt.

Går hårdt ud over tropiske områder

Billedet her er fra Great Barrier Reef i Australien, hvor korallerne i flere områder har været ramt af såkaldt koralblegning flere år i træk. Blegning sker, når korallerne udsættes for stresspåvirkninger - bl.a. når havtemperaturen stiger gennem en længere periode som under en marin hedebølge. (Foto: handout © Scanpix)

Andre steder i verden ser det langt fra så lyst ud. Især de tropiske områder bliver hårdt ramt, fortæller Brian Mackenzie.

- Havtemperaturen i troperne er allerede høj, og når den stiger yderligere vil nogle arter bevæge sig væk, men der kommer altså ikke nye til.

Han suppleres af Katherine Richardson, der påpeger, at mange mennesker i tropiske områder er afhængige af fisk som fødekilde.

- Er du afhængig af protein (I form af fisk og andre dyr red.) fra koralrev, ser det skidt ud, siger hun.

Koralrevene er nemlig særligt sårbare overfor både generelle havtemperaturstigninger, forsuring af havene og marine hedebølger. Og i takt med at koralrevene dør, mister mange fisk deres levesteder.

- Det kommer til at gå stærkt tilbage for de arter, som er meget afhængige af koralrevene, siger Brian MacKenzie.

Også arter som ålegræs, søgræs og tang, der ligeledes udgør levesteder for fisk og deres afkom, er særligt udsatte overfor hedebølger og forsuring.

Vi skal begrænse CO2-udslip og stoppe overfiskeri

Overordnet set får klimaforandringer havets arter til at forskyde sig mod polerne. Det gavner naturligvis fiskeriet ved fx Grønland og Island.

Men overordnet set er tendensen, som undersøgelsen fra Rutgers University viser, at den globale, bæredygtige fangst af fisk falder.

Så hvad gør vi?

Først og fremmest er der, ifølge Brian MacKenzie, to løsninger. Den første kommer næppe som en overraskelse: Vi skal styrke indsatsen for at reducere vores udslip af CO2, så vi får begrænset de menneskabte klimaforandringer i så vid udstrækning som muligt.

- Og så skal vi sørge for, at de fiskebestande vi har, ikke overfiskes, men udnyttes på den mest bæredygtige måde, siger Brian MacKenzie.

Overfiskeri er i sig selv en afgørende faktor i forhold til fiskebestandenes størrelse, og samtidig gør det dem langt mere udsatte over for klimaforandringer.

Derfor er fiskekvoter nødt til at tage hensyn til både de betingelser, der er i havet nu, og de betingelser, der forventes i fremtiden, ifølge Brian MacKenzie.

- Hvis vi kan se, at en fiskebestand - fx i Nordsøen - ikke producerer efterkommere eller vokser på samme niveau som tidligere, skal vi tilpasse den mængde fisk, vi fanger, så bestanden ikke skrumper hurtigere, end den skal, siger han.

Facebook
Twitter