Slut med nattergalens sang? Klimaet sender trækfugle nordpå tidligere

Fugle er gode til at tilpasse sig det skiftende klima. Men vi kan miste majnattens karakteristiske nattergal, vurderer danske forskere.

Nattergalen (Luscinia luscinia) forsvinder måske fra Danmark, i takt med at klimaet ændrer sig - men erstattes af sin søsterart den sydlige nattergal (Luscinia megarhynchos).

At klimaforandringerne er i gang og påvirker naturen omkring os, er nok de færreste i tvivl om. Én klar indikator er, at dyr begynder at ændre adfærd og skifte levesteder.

Det gælder også for vores trækfugle, som her i det gryende forår så småt begynder at ankomme fra nær og fjern.

Det bekræftes af en ny stor undersøgelse foretaget af det finske nationalhistoriske museum og Helsinki Universitet.

Forskerne har set på ankomsttidspunktet for forskellige trækfugle i Europa og Nordamerika over de seneste 60 år.

Og resultatet er klar: Trækfuglene kommer omkring ti dage tidligere om foråret - cirka to dage senere for hvert årti, som forskerne har kigget på.

- Baseret på ændringer i migrationsdatoerne har fuglene gennemsnitligt flyttet deres forårstræk frem med over en uge siden 1950'erne, siger Aleksi Lehikoinen i en pressemeddelelse.

Nogle arter kommer dog endnu tidligere end andre. Sangsvanerne kommer for eksempel to uger tidligere til Finland, end de gjorde i 1980.

Bekræfter at fuglene er utidige

Peter Søgaard Jørgensen er lektor og forsker i klimaforandringer og bæredygtighed ved Videnskabernes Akademi i Sverige og Stockholm Universitet.

Han er ikke overrasket over de finske resultater. De seneste ti år er der kommet en række forskningsresultater, som alle viser det samme - at trækfuglene kommer senere nordpå.

- Det nye er, at de har set på flere arter - omkring 200 forskellige - og at de ser de samme mønstre, siger Peter Søgaard Jørgensen.

- Det spændende er måske, at fuglene ikke reagerer ens. Der er nogle arter, der kommer tidligere. Og det er specielt de arter, som ikke skal flyve så langt.

Nære fugle har det lettere

Fugle, der ikke skal flyve så langt, kan åbenbart bedre justere deres ankomsttidspunkt, viser undersøgelsen. De fugle, der flyver helt til Afrika, har det sværere, forklarer Peter Søgaard Jørgensen.

- Generelt er mange af de langdistance-trækfugle, der flyver til Afrika, i tilbagegang. Og de, som er i tilbagegang, er dem, der har sværest ved at justere deres ankomsttidspunkt, siger han.

Anders Tøttrup, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, har forsket i trækfugle i mange år.

Han bekræfter, at forskerne ser det samme hos danske trækfugle.

- Vi har kigget på hele bestanden og på både hanner og hunner. Og vi ser samme mønster, siger han.

- Det giver god mening, at de tilpasser deres ankomst til forholdene. Og det er blevet varmere tidligere i det danske forår.

Ikke det store problem

Ifølge ham er det dog generelt ikke noget stort problem, at fuglene ankommer tidligere.

- Fugle er i stand til at tilpasse sig forholdene her, selvom de sidder helt nede i tropisk Afrika. De gør det på vej herop. Og det er sådan set et meget godt tegn, forklarer Anders Tøttrup.

- Enkelte studier påpeger dog, at fuglene måske ikke kan tilpasse sig hurtigt nok, fordi de insekter, de lever af, tilpasser sig endnu bedre - fordi de er i miljøet herhjemme hele tiden.

Det hele kommer tidligere

Det bekræfter Peter Søgaard Jørgensen, som forklarer, at det ikke kun er fuglene, der kommer tidligere.

- Det er ikke bare fuglene, der kommer tidligere. De kommer tidligere, fordi foråret kommer tidligere, og sommeren kommer tidligere. Planterne kommer frem tidligere, og insekterne kommer frem tidligere, siger han.

- Vores forskning viser, at insekterne kommer ti dage tidligere for hvert årti - fem til ti gange tidligere end trækfuglene. Så spørgsmålet er, om fuglene kan komme tidligt nok, og hvilke fugle vi dermed vil se flere af, og hvilke vi vil se færre af.

Ifølge fugleforsker Anders Tøttrup fra Naturhistorisk Museum, trues storken ikke af klimaet, som det ser ud nu. Den kan faktisk komme i fremgang. Hvis vi altså freder områder, som storken kan leve i. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

Nattergalen kan forsvinde fra Danmark

På lang sigt mener både Peter Søgaard Jørgensen og Anders Tøttrup, at nogle fuglearter kan blive pressede. De kan i fremtiden måske have svært ved at følge med deres klima i takt med, at det rykker nordpå.

Særligt de fugle, som er presset på levesteder i forvejen. Der kan klimaforandringerne være dråben, der får bægeret til at flyde over, forklarer Peter Søgaard Jørgensen.

En art, som de fleste danskere kender, og som kan blive presset væk fra Danmark af klimaforandringerne, er nattergalen.

- Nattergalen er en del af vores kulturbevidsthed. Der går historier om, at vi går ud og lytter efter den en sen aften i maj. Men det er en af de arter, vi ser har det svært, og som går tilbage, siger Peter Søgaard Jørgensen.

- Så hvis man gerne vil have flere nattergale, skal man gøre noget ved klimaforandringerne. Eller gøre noget ved dens levesteder.

Men en søster-nattergal tager over

Men ifølge Anders Tøttrup erstattes den nattergal, vi kender, nok bare af en anden lignende art.

- Den her søsterart vil nok overtage pladsen her i Danmark. Så det vil nok ikke have den store betydning. Og det samme gælder en lang række andre arter, siger han.

Søsterarten den sydlige nattergal, minder meget om nattergalen. Men dens sang er lidt anderledes.

Den er dog et eksempel på en forandring i vores fugleliv, som sandsynligvis vil fortsætte.

- Man kunne faktisk godt forestille sig, at vi vil få en større artsrigdom, når det gælder fugle, fordi de kommer herop fra Syd- og Centraleuropa.

Til gengæld vil blandt andet vadefuglene få det svært. Og dem kan vi risikere at miste, forklarer Anders Tøttrup.

Presset fra os mennesker er problemet

Generelt er problemet for fuglene ikke klimaet og de forandringer, det undergår, på grund af menneskelig adfærd. Men mere den menneskelige adfærd i sig selv.

For vores fødevareproduktion, infrastruktur og byer fylder mere og mere i landskabet - og det presser fuglene og deres levesteder. Ligesom det påvirker stort set alle andre dyr og planter på kloden.

- I Danmark har vi sandsynligvis mistet en meget stor del af vores insekter. De store insekter. Dem er der nogle fugle, der har været meget afhængige af, siger Anders Tøttrup.

- Og de fugle er væk i dag.

På verdensplan er 12 procent af landjorden opdyrket, mens det i Danmark er over 60 procent. Og de problemerne, vi har skabt for vores biodiversitet, startede langt tidligere end klimaforandringerne.

Den finske forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecological Indicators.

Hør om trækfuglene i dagens udgave af videnskabsmagasinet "Så vidt vi ved på P1".

Facebook
Twitter