Smider du mad ud for tidligt? Mange har ikke styr på holdbarhedsdatoer

Forvirring omkring datomærker giver madspild, viser amerikansk undersøgelse. Vi oplever det også i Danmark, siger ekspert.

Tørvarer som mel og spaghetti kan ofte holde sig noget længere end holdbarhedsdatoen viser, siger forsker. (Foto: Andreas Hagemann Bro © Scanpix)

‘Bedst før, ’mindst holdbar til’ og ’sidste anvendelsesdato’.

Ja, hvordan er det nu lige det er med datomærkerne? Skal du smide mælken ud med det samme, eller kan den faktisk holde sig nogle dage endnu?

Forvirring omkring datomærker resulterer i store mængder madspild, viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Johns Hopkins University i USA.

84 procent ud af 1.029 voksne amerikanere, siger at de i ny og næ smider mad ud, der er tæt på holdbarhedsdatoen. Og 37 procent gør det altid eller ofte, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Men det er ikke kun i USA, det foregår, siger Selina Juul, stifter af organisationen 'Stop Spild Af Mad'.

- Det er jo rigtig meget mad, der ryger ud. Og vi ser jo også herhjemme i Danmark og Europa, at mange er forvirrede over datomærkningerne.

I undersøgelsen spurgte forskerne ind til forskellige typer mad. Mens deltagerne undgår sygdomme ved at smide kød og færdigretter ud til tiden, ryger der også en del mad ud, der ellers godt kunne spises.

Det gælder for eksempel uåbnede konserves eller morgenmad i form af kornprodukter, der bliver smidt ud som følge af en datomærkning.

Men der er en del fødevarer, der i mange tilfælde kan holde sig i længere tid, siger Michael René, der er lektor i fødevarevidenskab.

- Det gælder for eksempel tørvarer som mel og spaghetti. Her har producenten sat datoen på, fordi kvaliteten begynder at dale. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man bliver syg af det.

Brug sanserne og fornuften

Systemet for datomærker i USA er lidt anderledes end i Danmark. De har eksempelvis flere datomærker. Men de skelner generelt mellem holdbarhed og vejledende holdbarhed. Og det gør vi også i Danmark.

Herhjemme har vi først og fremmest ’sidste anvendelsesdato’, som blandt andet er på en del fersk kød og rå fisk. Her kan du ikke nødvendigvis se eller lugte, om maden er dårlig. Så det vigtigt, at du smider maden ud, når den når over datoen.

- Det er et kritisk datomærke. Det plejer at kunne holde sig plus-minus én dag i forhold til datoen. Der er nemlig naturlige forekomster af bakterier, der kan være sundhedsskadelige, når de når over en vis volumen, siger Michael René.

Derudover er der mad, der bliver mærket med ’mindst holdbar til’ og ’bedst før’. Og her kan maden godt være ok, selvom datoen er overskredet. Det er derfor en god idé at evaluere fødevaren, inden du smider den ud.

- Lugt til varen og tjek om der er mug på. Er der mug på for eksempel et rugbrød, så skal du smide hele rugbrødet ud, da skimmelsvampe også nemt spreder sig til de områder, hvor du ikke kan se det. Men hvis ikke varen lugter eller er muggen, kan den ofte godt holde sig lidt endnu, siger Michael René.

Mælk kan ofte holde flere dage længere end datoens anvisning, især hvis den ikke har været åben. Og det skyldes, at mælken er pasteuriseret, som gør, at sygdomsfremkaldende bakterier bliver dræbt.

- Men når du åbner mælken, mindskes tiden. Og jo længere tid, du har den til at stå ude af køleskabet ved varmere temperatur, desto kortere tid, kan den holde sig. Men det vigtige er, at du bruger fornuften, lugter til mælken, og ser om den er klumpet, siger Michael René.

Vi oplever det også i Danmark

Ligesom i USA er der også forvirring blandt danskerne, når det handler om datomærkninger.

Èn ud af tre danskere tror eksempelvis, at ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’ betyder det samme. Det viser en undersøgelse fra 2017, som Forbrugerrådet Tænk har lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og organisationen ’Stop Spild Af Mad’.

Siden resultaterne af undersøgelsen kom frem, har Fødevarestyrelsen kørt kampagner mod madspild, der blandt andet skulle gøre danskerne opmærksomme på holdbarhedsdatoer. I de seneste knap 11 år har organisationen 'Stop Spild Af Mad' desuden sat fokus på emnet i medierne.

- Og nu kan vi godt mærke en tendens, hvor folk er blevet lidt mere positive over for at spise bestemte typer mad, selvom ’bedst før-datoen’ er overskredet. Men det er ikke noget, vi har nye tal på, siger stifter Selina Juul.

- Men hvis vi virkelig skal få gjort noget ved det her problem, så er det ikke nok med kampagner rundt i byerne og på nettet. Det skal stå på selve varen, så forbrugerne bliver mindet om det, når de står og laver mad.

fødevarestyrelsens hjemmeside kan du blive klogere på holdbarhed, og hvordan du opbevarer mad bedst muligt.

Facebook
Twitter