Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at produktionen af biobrændstoffer lægger beslag på et landbrugsareal svarende til Bornholm og Langelands areal gange ti, men det er retteligt kun Bornholm og Langelands areal til sammen.

For tre år siden lovede Socialdemokratiet at sætte en stopper for at bruge fødevarer til at fylde i tanken på vores biler.

De såkaldte biobrændstoffer lavet direkte på afgrøder som raps og majs har længe været under heftig kritik for at gøre mere skade end gavn for klimaet og naturen. Og i en politisk aftale indgået under den tidligere Socialdemokratiske regering med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale blev det derfor besluttet, at de skulle udfases.

Det løfte løber Socialdemokratiet nu fra, siger de tidligere støttepartier.

Under de igangværende forhandlinger om, hvordan man skal nå det danske klimamål i 2025, lægger regeringen ikke længere op til at udfase brændstofferne - som også kaldes første generations brændstoffer.

I stedet vil de køre videre med dem på samme niveau som i dag.

Det viser notater fra forhandlingerne, som DR har set.

- Det er et klokkeklart brud på vores aftale, siger Peder Hvelplund, klimaordfører for Enhedslisten.

Klimaordfører for SF, Signe Munk, stemmer i.

- Regeringen har skrottet en grøn aftale og lavet et grønt tilbageskridt. Det, de har lagt på bordet nu, kommer ikke til at fjerne de brændstoffer, der er lavet af mad og har en dårlig klimaprofil. Det kommer til at fortsætte med at være, som det er i dag, siger hun.

Et større kor af danske eksperter har længe kritiseret brugen af biobrændstoffer i hårde vendinger for at være skadelig for klima og natur.

Ifølge en af Danmarks førende forskere udleder den nuværende danske produktion af biodiesel lavet på raps alene omkring 500.000 ton CO2.

Desuden optager produktionen et areal på omkring 90.000 hektar. Det svarer til Bornholm og Langelands samlede areal.

- Eksperter har i mange, mange år været enige om, at førstegenerations biobrændstoffer er en dårlig idé, siger Jannick Schmidt, der er professor på Aalborg Universitet.

Sammen med tre andre professorer fra henholdsvis Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har han tidligere skrevet et læserbrev, hvor han fraråder regeringen at bruge biobrændstoffer til at nå klimamålene.

- I bedste fald gør de ingen forskel for klimaet, og i værste fald er det værre for klimaet. Og så kommer der en en kæmpestor påvirkning af biodiversiteten ovenpå. For der, hvor der gror biobrændsler i dag, burde der gro noget natur, siger han.

Rådet for Grøn Omstilling har også lavet en lignende beregning og mener, at Danmark "som grønt foregangsland bør stoppe med at afbrænde fødevarer og afgrøder i benzintanken".

- Det taler mod al logik at ignorere udledninger uden for landets grænser og det er også i mod klimaloven, som netop siger, at man skal tage højde for alle udledninger, siger Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Ser pænt ud på papiret

I det officielle klimaregnskab er biobrændstoffer klimaneutrale.

Men det burde de ifølge eksperterne ikke være.

- De regneregler, man bruger, får det til at se rigtig pænt ud på papiret. Men atmosfæren modtager rigtig, rigtig meget mere CO2, siger Jannick Schmidt.

I den politiske aftale, som Socialdemokratiet indgik i 2020, står der, at"det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations brændstoffer med høje globale udledninger".

Det kan for eksempel ske ved, at man begynder at medregne alle udledningerne fra første generations brændstoffer "så hurtigt som muligt" og "ikke senere end 2025", står der i aftalen.

På den måde får brændstofferne det rigtige klimaaftryk i regnskabet, og dermed bliver de automatisk fravalgt som klimaløsning.

Men med de nuværende forslag fra regeringen vil der ikke blive rettet op på regnestykket.

- Når man bibeholder første generations biobrændsel, så vil man hverken klimaet eller biodiversiteten. Man laver ikke en reel forbedring. Man laver en forværring. Så med den viden, vi har i dag, så burde man tage det af bordet, siger Jannick Schmidt.

Lea Wermelin, klimaordfører for Socialdemokratiet mener ikke, at partiet har brudt et aftale.

- Der har været et folketingsvalg, og det gør, at der ikke længere er flertal for den aftale, vi lavede, siger hun.

Skal første generations biobrændstoffer udfases, hvis det står til Socialdemokratiet?

- Jeg forstår godt ønsket om at foregribe nogle forhandlinger, som er i gang lige nu. Det vigtige må være at sige, at vi skal nå vores klimamål i 2025, og at transportsektoren selvfølgelig skal bidrage, siger hun.

- Det er klart, vi deler også de bekymringer, der er i forhold til første generations biobrændstoffer. Så det er noget af det, der bliver talt om i forhandlingslokalet. Men ligesom med alle andre forhandlinger, tager vi selvfølgelig de drøftelser i forhandlingslokalet frem for i pressen, siger hun.