Statsligt gasselskab forsinker grønne projekter med klager: 'Det er helt grotesk'

Klagesager og forældet lovgivning spænder ben for den grønne omstilling. Klimaministeren lover at se på sagen.

Naturgas udleder i gennemsnit dobbelt så meget CO2 som fjernvarme. Arkivfoto. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)

Det irriterer Jesper Wolsgård at tænke på det gasfyr, der står og pumper varme til en samling nye rækkehuse ved Vejle Fjord.

For naturgasfyret koster både mere på klimakontoen og for pengekassen, end det ville gøre, hvis husene i stedet blev opvarmet med fjernvarme, som kommunen og det lokale fjernvarmeselskab, hvor Jesper Wolsgård er direktør, egentlig havde planlagt.

Men på grund af en klage fra det statslige gasdistributionsselskab Evida er fjernvarmeprojektet sat i stå.

- Det er helt grotesk, siger han og forklarer, at det lille naturgasanlæg, siden det blev sat op i sommer, har kostet samlet set 600.000 kroner inklusive udgifter til advokatbistand.

Dertil kommer, at naturgas trods det grøntklingende navn er et fossilt brændsel, som i gennemsnit udleder dobbelt så meget CO2 som fjernvarme.

Det nye naturgasfyr i Vejle, som er blevet nødvendigt på grund af en klage fra det statslige gasselskab Evida.

Professor: Gassen skal ud

Sagen er en i en række af sager, hvor landets gasselskaber, der siden foråret har været samlet i det statslige selskab Evida, bremser eller forsinker fjernvarmeprojekter gennem søgsmål og klager til Energiklagenævnet.

DR kender til 11 sager, hvor et fjernvarmeprojekt i dag er sat i bero, forsinket eller helt droppet på grund af uenigheder mellem gasselskaber og fjernvarmeselskaber.

Ifølge Evidas egne oplysninger har gasselskaber i løbet af de sidste fem år klaget i 20 sager.

Sagerne vækker både frustration i kommunerne og hos fjernvarmeselskaber, men også hos flere borgere, som DR har snakket med.

For nogle steder er sagerne trukket så meget i langdrag, at beboere er blevet nødt til at investere i nye dyre gasfyr, selv om de ønsker at komme på fjernvarmenettet.

Spørger man Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er der ingen tvivl om, at naturgas hurtigst muligt skal skiftes ud med fjernvarme eller andre grønne løsninger.

- Fjernvarme kan blive helt grøn. Den er næsten helt grønt, og vi skal have mere af det, siger han.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, undrer sig over situationen.

Professoren kender godt til slagsmålene mellem fjernvarmeselskaberne og Evida, og han har længe undret sig over, at de får lov at fortsætte.

- Det er ikke noget nyt. Det er sket i ti år, siger han.

- Det er bekymrende. Det gør, at den grønne omstilling, vi er i gang med, bliver dyrere og bliver forsinket. Man kan sige det på den måde, at de sorte prøver at stoppe de grønne løsninger, siger han.

Fem års forsinkelse i Skive

Sådan ser man også på det i Skive. Her har et fjernvarmeprojekt indtil videre ligget i skuffen i mere end fem år på grund af klager fra gasselskabet, som altså i dag er ejet af Evida.

Lige nu skal sagen for retten, og der er altså ikke udsigt til, at man i Skive får fjernvarme ud til de godt 1.500 huse, som man regner med, vil kunne komme på nettet.

- Vi føler, det er urimeligt, og at vi er fanget - nu af et statsligt selskab, der egentlig går imod regeringens grønne ambitioner, siger fjernvarmedirektør Tage Meltofte.

I det store perspektiv er der på landsplan lige under 500.000 boliger, som bliver opvarmet med enten gas eller olie.

Lykkes det at få dem over på grønnere løsninger som for eksempel individuelle varmepumper eller fjernvarme vil det ifølge en vurdering fra Dansk Fjernvarme betyde en CO2-reduktion på to millioner ton CO2 årligt, hvilket svarer til otte procent af regeringens mål om 70 procents reduktion i 2030.

Derfor mener Brian Vad Mathiesen også, at det statslige selskab Energinet, der ejer gasnettet i Danmark og dermed også Evida, burde lave en strategi for at få gassen helt ud af boligopvarmningen.

- Det undrer mig, at Energinet, der ellers laver strategier for alt muligt, ikke også kan lave en strategi for, hvordan vi kan få fjernvarme bredt ud i de her kollektivt gasopvarmede områder, siger han.

Forældet lovgivning

Energinet har ikke ønsket at stille op til interview, men lader Evida svare på kritikken.

Her lyder det, at selskabet har pligt til at klage i de projekter, hvor man vurderer, at projektet bliver for dyre for samfundet, og at selskabet kun klager over et fåtal af fjernvarmeprojekterne.

- Hvis en varmeplanssag har en negativ samfundsøkonomi, så er det vores opgave at påpege det, siger Ole Kalør, der er administrerende direktør.

Men ifølge kritikerne er det alment kendt, at beregninger på nye projekter bygger på tal og metoder, som ikke tager højde for den grønne omstilling, og derfor kan få omlægningsprojekter til at se dyrere ud, end de egentlig er.

Derudover er lovgivningen på området forældet og stadig præget af 1970'ernes oliekrisetider, hvor omfanget af klimakrisen stadig var almindeligt ukendt, og naturgassen derfor blev set som en god løsning.

Det nye boligkvarter Skudehavnen ved Vejle Fjord bliver lige nu opvarmet af et midlertidigt gasfyr. Planen om at få den grønnere fjernvarme ud til området er nemlig bremset af en klagesag fra det statsejede gasdistributionsselskab Evida.

Hos Evida så man da også gerne, at reglerne blev ændret.

- Vi holder fast i de gældende regler, og hvis man fra politisk hold ændrer dem, så tilpasser vi os selvfølgelig dem, siger Ole Kalør.

Minister vil se på sagen

Klimaminister Dan Jørgensen lover at se på de nuværende regler under den kommende tids forhandlinger om, hvordan man når målet om, at Danmark skal have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent i 2030.

- Vi skal se på, om vi kan ændre reglerne, hvis vi vil ændre tingenes tilstand. Og det vil jeg, for jeg synes ikke, at det er godt nok, siger han.

- Vores overordnede målsætning er, at den danske varmesektor skal være grønnere, og det vil sige, at vi skal have mindre gas, siger han.

Hvor længe skal man regne med at vente på nye regler?

- Jeg er godt klar over, at man er frustreret derude, og derfor skynder vi os også, så meget vi kan med det analysearbejde, der ligger forud for at kunne ændre reglerne, siger klimaministeren.