Stik mod forventning: Voksne træer optager ikke ekstra CO2, når niveauet i atmosfæren stiger

Det kan betyde, at nogle klimamodeller skal regnes om.

Her ses en gammel skov fuld af eukalyptus-træer. Det er denne slags træer, forskerne har fundet ud af, ikke optager mere CO2, selvom niveauet i atmosfæren stiger. Billedet er fra Sherbrooke Forest i Australien. (© WikiMedia Commons)

Når du køber en flybillet, har du hos de fleste selskaber mulighed for at købe CO2-kompensation.

Kompensationen dækker ofte over, at flyselskabet sender en slat penge videre til en organisation, der planter træer rundt omkring i verden.

Og de træer skal så fange den CO2, din flyrejse udleder.

Men måske er træerne slet ikke så gode til det, som vi har gået og troet. I hvert fald ikke når de bliver fuldvoksne.

Forskere fra Københavns Universitet og en række andre lande har nemlig i en artikel i Nature, der er et af de mest prestigefyldte akademiske tidsskrifter i verden, vist, at voksne skove når en slags mætningspunkt, hvor de ikke kan holde på mere CO2 fra luften. Stiger niveauet af CO2, optager de voksne træerne ikke mere CO2, men det gør yngre træer.

- Det betyder, at vi må justere vores klimamodeller, forklarer Riikka Rinnan, der er professor på Københavns Universitet og en af forskerne bag.

Det er Per Gundersen, der er professor i skovøkologi ved Københavns Universitet, enig i. Han har ikke haft noget med forskningen at gøre.

- Ingen af klimamodellerne har inkorporeret træernes alder. De nye resultater viser, at det har en stor betydning, siger han.

Sender overskud af CO2 ned i jorden

Træer fungerer, som nogle måske husker fra biologitimerne, ved, at de fanger CO2 fra luften og opsuger vand fra jorden, som de så ved hjælp af energien fra sollyset omdanner til sukker og ilt.

Det kalder vi også for fotosyntesen.

Ilten er et spildprodukt, som træerne spytter ud i luften igen.

Sukkeret derimod strømmer ned i træet, hvor det sammen med næringsstoffer fra jorden omdannes til det, man kalder biomasse. Biomasse er et andet ord for træernes grene, blade, rødder og stamme.

Når der bliver skabt mere biomasse, vokser træet.

Derfor skulle man også tro, at når der er mere CO2 i luften, vil træerne vokse mere.

Men sådan er det ikke nødvendigvis, forklarer Riikka Rinnan.

- Vi kiggede på voksne eukalyptustræer i Australien, og her blev der ikke skabt mere biomasse, selvom vi hævede CO2-niveauet, siger hun og fortsætter:

- Der var en lidt forhøjet fotosyntese hos træerne, men sukkerstofferne strømmede i stedet ned i rødderne, hvor mikroorganismer som svampe og bakterier mæskede sig i dem. Og mikroorganismerne omdannede igen sukkeret til CO2.

Forklaringen på, at træerne ikke nødvendigvis vokser mere, selvom der kommer mere CO2 i luften, er, at mængden af næringsstoffer i jorden forbliver den samme.

Og træerne skal bruge begge dele for at vokse.

- Hos eukalyptustræerne var det mangel på fosfor i jorden, der gjorde, at de ikke voksede hurtigere, selvom CO2-niveauet steg, siger hun.

Første gang, vilde træer i det fri undersøges

Normalt, når forskerne undersøger, hvad øget CO2 i luften gør ved træerne, foregår det på marker eller små plantager, hvor træerne er yngre.

Det er nemlig lettere at styre et forsøg, hvor man giver træerne øget CO2, hvis træerne er mindre og ikke står ude i den vilde natur.

Men det giver, ifølge Riikka Rinnan, ikke et retvisende billede.

Derfor har en række forskere i Australien fået opsat seks store cylindre i en gammel eukalyptus-skov i Australien.

Cylindrene består af hvide rør, og rørene kan udlede CO2, så forskerne kan simulere fremtidens højere CO2-niveauer i atmosfæren for at se, hvordan træerne reagerer.

På den måde kan de undersøge, hvad CO2-niveauet gør ved skovene. Og Riikka Rinnan har altså været med til at analysere resultaterne fra det store forsøg.

Indtil videre er det dog kun testet på eukalyptus-træer, og det kan sagtens være, at andre træsorter reagerer anderledes på mere CO2, forklarer hun.

- Andre jordbundsforhold kan også spille ind. Hvis der er rigeligt med næringsstoffer i jorden, kan det godt være, at træerne binder mere CO2, siger hun.

Her ses de cylindre, der sprøjter CO2 ud på træerne. Cylindrene, der består af store hvid rør er 28 meter høje og 25 meter i diameter, og der er bygget seks af dem til forsøget. Tre, hvor CO2-niveauet bliver kunstigt hævet, og tre, der fungerer som kontrolgruppe. (© Bruna Marques dos Santos)

Stik imod tidligere resultater

De nye resultater, som viser, at gamle træer ikke optager mere CO2, når niveauet i atmosfæren stiger, går stik imod tidligere resultater, forklarer Per Gundersen.

- Vi har i en del år nu haft en diskussion om, hvorvidt meget gamle skove bliver ved med at binde CO2. Der har været resultater, der peger på, at de gamle træer bliver ved med at vokse og binde CO2, siger han og fortsætter:

- De resultater har jeg dog altid undret mig over, og jeg har faktisk selv kigget dem efter i sømmene og opdaget, at der muligvis var noget galt med dem. Den nye forskning kommer mig til undsætning og slår et søm i kisten på den teori.

Den nye forskning er derfor, ifølge Per Gundersen, vigtig, fordi den understreger, at vi altså ikke bare kan regne med, at vores eksisterende skove hiver en hel masse ekstra CO2 ud af atmosfæren automatisk.

Klimamodellerne skal omskrives

Når forskerne i dag regner på, hvordan vi i forskellige lande kan reducere vores CO2-udledning, tæller eksisterende skov også med i regnskabet.

Men det kan man ikke tælle med sådan uden videre, viser de nye resultater.

Det forklarer Riikka Rinnan.

- Vi er nødt til at gøre klimamodellerne mere sofistikerede, så de bedre kan tage højde for alder på træerne og næringsstofsbegrænsninger i jordbunden, siger hun.

Det er Per Gundersen enig i.

Han mener dog, at nogle af klimamodellerne allerede tager højde for et af næringsstofferne i jorden - nemlig kvælstof.

- Vi har de sidste 15 år godt vidst, at der kan være en vis gødskningseffekt ved CO2, så vi får lidt større produktion, når CO2 i atmosfæren stiger. Og vi vidste også, at den effekt er begrænset, fordi der bliver mere træk på kvælfstof i jorden. Og på et tidspunkt kan det ikke følge med, og træerne stopper med at binde ekstra CO2, siger han og fortsætter:

- Men det her med træernes alder og med andre næringsstoffer som fosfor eksempelvis er så vidt jeg ved ikke indregnet i modellerne. Og det bør det nok.

En af forskerne er kravlet op i en af de store cylindre for at tage prøver af, hvor meget CO2 træerne optager fra luften. (© Gustavo Avelar Molina)

Kan faktisk hjælpe at fælde skov

Men når udvoksede træer ikke kan optage mere CO2, skal vi så lade den stå?

Ikke hvis du spørger Per Gundersen.

For så længe træet bliver brugt til byggematerialer og ikke til brænde, holder det stadig på en masse CO2. Samtidig gør man plads til, at nye træer kan komme til og binde mere CO2.

- Tag eksempelvis en stamme, der er blevet til en bjælke i et træhus. Der kan den ligge i 1.000 år og stadig indeholde den CO2, som den dengang fjernede fra luften. Det kan derfor være en god idé, hvis vi bygger flere træhuse, siger han.

Bygger vi i træ, kan det nemlig også erstatte en del af den beton og det tegl, vi normalt bygger med. Begge de materialer udleder meget CO2, når de skal produceres, forklarer Per Gundersen.

- Hvis vi har 100 hektar skov, der er udvokset, når træerne er omkring 100 år gamle, kan vi fælde en procent om året og stadig have et konstant højt lager af CO2 i skoven. Bruger vi træet til byggematerialer og lader den fældede procent vokse tilbage, så kan vi hele tiden fange mere CO2 fra luften, slutter han.

Artiklen er opdateret med en ny rubrik. Den tidligere rubrik lød "Stik imod forventning: Voksne træer stopper med at optage CO2", men da det kan tolkes som om, at træerne helt mister evnen til at optage CO2, har vi valgt at ændre rubrikken til den nuværende.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk