I fremtiden skal flere danskere tænke kreativt, hvis de vil undgå oversvømmede haver og kældre.

Verdenshavene stiger, blandt andet fordi indlandsisen i Grønland og isen på Antarktis smelter.

Og Danmark slipper ikke for vandstigningerne. Men på trods af kun få hundrede kilometers afstand mellem byerne, vil vi opleve markante lokale forskelle.

Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hvis verdens lande overholder Parisaftalen og får mindsket udledningen af drivhusgasser, stiger vandet 39 cm i Skagen, cirka en halv meter i København og hele 63 centimeter i Esbjerg inden år 2100, estimerer forskerne.

Det lyder måske voldsomt nok - men hvis vi ikke lykkes med at overholde Parisaftalen, vil stigningerne være endnu større, konkluderer forskerne.

- Hvad én by vil opleve om måske 20-30 år, vil en anden by måske først opleve om 80-100 år på baggrund af den geografiske placering og det valgte fremtidige klimascenarie, siger Kristian K. Kjeldsen, der er forsker ved GEUS og medforfatter til undersøgelsen.

- Så det er vigtigt, vi ikke bare ser havstigninger som et nationalt problem. Vi er nødt til at se det på lokalt plan, fortsætter han.

Så meget stiger vandet

Forskerne har kigget på to forskellige klimascenarier og undersøgt, hvordan de vil påvirke vandstigningerne i henholdsvis København, Esbjerg og Skagen.

I det ene scenarie overholder vi Parisaftalen og får mindsket udledningen af drivhusgasser. I det andet scenarie fortsætter vi med at udlede drivhusgasser, som vi gør nu. Og så bliver vandstandsstigningerne altså endnu mere voldsomme de næste 80 år. Alle tallerne har en usikkerhed på plus/ minus 21 centimeter.

Forskellen skyldes skandinavisk isskjold

Forskernes vurderinger af havstigningerne er baseret på data af forandringer i havniveauet over de sidste 2000 år. Det har de kombineret med beregninger fra FN’s klimapanel for den globale havniveaustigning i fremtiden.

Grunden til, at forskerne ser en forskel i Danmark, skyldes udbredelsen og den efterfølgende afsmeltning af det skandinaviske isskjold (en ismasse, der dækker et stort landområde) under den sidste istid. Den sluttede for cirka 17.000 år siden.

- Skagen lå dybt begravet under det skandinaviske isskjold, men Esbjerg lå uden for isskjoldet, siger Kristian K. Kjeldsen.

- Da isen begyndte at smelte, begyndte landet, som tidligere var dækket, at stige, som det for eksempel er tilfældet for Skagen, mens Esbjerg, som var udenfor isskjoldet, begyndte at falde, fortsætter han.

Og Skagen stiger stadig den dag i dag. Derfor vil Skagen opleve en mindre stigning i havniveauet, forklarer Kristian K. Kjeldsen.

- Og det gør, at der er ret store lokale forskelle i de fremskrivninger på havniveauet, som vi kommer med, på trods af at vi er et relativt lille land, siger han og fortsætter:

- København har været lidt sværere at vurdere. Vi har nemlig ikke meget historisk, geologisk data om området til sammenligning. Men vores resultater peger stadig på og underbygger de regionale og lokale forskelle mellem landsdelene.

Passer med andet forskning

Kristine S. Madsen, der er ph.d og daglig leder for Oceanografi og Oversvømmelse hos DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, er enig i forskernes konklusion.

- Det er også det billede, vi ser i vores beregninger. Vi bruger bare nogle andre tal, siger hun og fortsætter:

- Det viser jo, at vi især i fortiden har boet i et ret dynamisk område i forhold til landhævning. Og det er jo en vigtig brik i det her billede.

Kristine S. Madsen har læst forskningsartiklen fra GEUS og understreger, at de har gjort et godt stykke arbejde i forhold til at kortlægge tidligere tiders vandstand.

- I forhold til fremtidens vandstandsstigninger har de dog kun citeret én undersøgelse. Og den undersøgelse er der ikke noget i vejen med, men det er kun én af mange undersøgelser, siger hun.

Til efteråret udgiver DMI selv et klima-atlas, hvor du kan blive klogere på vandstigningerne for alle de danske kystretninger.