Storstilet klimaløsning: Forsker vil plante 1.200 milliarder CO2-sugende træer

Både en schweizisk forsker og Australiens premierminister har netop fremlagt ideer om at plante massevis af træer for at suge CO2 ud af atmosfæren.

I Brasilien voksede skovrydningen med 29 procent fra 2015 til 2016. Dermed forsvandt også en del af klodens CO2-lager. (Foto: Rog Shafi © Unsplash)

Det lyder som en simpel løsning: Plant træer og lad dem opfange CO2. Jo mere CO2 træerne lagrer, desto mindre CO2 er der i atmosfæren.

For få dage siden fortalte den britiske professor med speciale i økosystemer, Thomas Crowther, til britiske The Independent, at der er plads til at plante op mod 1,2 billioner (tusind milliarder) flere træer på jordkloden, end der er i dag.

Det vil, ifølge hans beregninger, være nok til at udligne et årtis menneskeskabte udledninger af CO2.

I Australien har premierminister Scott Morrison netop fremført en plan om at plante en milliard nye træer frem mod 2050. Først og fremmest for at skabe jobs inden for skovindustri og produktion af trævarer, men også for at opfange CO2 fra atmosfæren.

De to eksempler er langt fra første gang, at træer bliver hevet frem fra kassen med løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer, som skyldes, at vi har udledt enorme mængder CO2 (og andre drivhusgasser) til atmosfæren.

Men hvor realistisk er det at plante sig ud af klimakrisen?

- Mange ting er realistiske, hvis man vil det nok. Skovrejsningsprogrammer i bl.a. Kina har vist, at det er muligt at få plantet rigtig, rigtig mange træer. Det er også en god idé. Hvis viljen er der, siger Thomas Nord Larsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Ny forskning: Skovrydning går den gale vej

Omkring 20-25 procent af den menneskeskabte CO2 i atmosfæren kommer fra skovrydning.

- Det er klart, at hvis vi rejser skov, der svarer til det, vi har ryddet, så lagrer vi de 20-25 procent igen. Men der er jo en grund til, at der er blevet afskovet, siger Thomas Nord-Larsen.

På tværs af hele kloden er store skovarealer over mange år blevet ryddet for at gøre plads til flere mennesker og for at producere stadig flere fødevarer.

I dag er vi i Europa - og andre dele af især den vestlige verden - så effektive til at producere fødevarer, at der ikke er nogen undskyldning for at rydde nye skovarealer til dyrkning af afgrøder.

Andre steder i verden, hvor man gerne vil opnå samme gode levestandard, er det sværere at argumentere for ikke at rydde skovbrug og give plads til blandt andet landbrug.

Ny forskning viser da også, at det stadig går den gale vej med skovrydningen. Især i Brasilien, hvor præsident Jair Bolsonaro direkte har lovet at speede skovrydningen op for at tjene penge.

Og i lande som Indonesien og Peru må skovområder vige for at give plads til plantager, som producerer palmeolie til en uendelige række af produkter på hylderne i supermarkedet.

Australien går den rigtige vej

Australiens plan om at plante en milliard træer er ifølge Thomas Nord-Larsen “absolut den rigtig vej at gå”.

Især fordi det er en del af planen, at træerne skal indgå i en cyklus, hvor de bliver brugt til produkter, når de bliver fældet.

Så længe træet lever videre som eksempelvis et møbel eller bygningsmateriale, binder det CO2. Så køber du eksempelvis et stort, solidt egetræsbord, har du altså et lille kulstof-lager.

- Træer har en sjov dobbeltrolle, fordi de på den ene side kan lagre CO2 og på den måde nedbringe indholdet i atmosfæren. Samtidig kan træ også erstatte andre materialer - for eksempel i byggeriet - og på den måde spare klimaet for de store mængder CO2, det eksempelvis koster at producere beton, siger Thomas Nord-Larsen.

Australiens regering har planer om at plante en milliard nye træer. Det svarer faktisk næsten til det samlede antal af træer i Danmark (tælling, KU 2017). Her er billede fra Store Økssø i Rold Skov i Himmerland. (Foto: Niels Marius Andersen © Brugerbillede)

Træer løser ikke vores klimaproblemer

En anden løsning er at gøre som Danmark og flere andre europæiske lande: at omstille sine kraftvarmeværker til at køre på biomasse - eksempelvis træ og halm - frem for kul og på den måde få en CO2-neutral energiproduktion. Hvis det gøres rigtigt.

- Biomasse må aldrig komme fra afskovning eller andre kilder, hvor det ikke er bæredygtigt. Så er vi lige vidt, siger Thomas Nord-Larsen.

Det betyder blandt andet, at træet skal komme fra skove, der fortsat vokser, og hvor biodiversiteten opretholdes. Og så skal vi brænde rest- og affaldstræ, der ikke kan bruges til andet.

Thomas Crowthers beregninger med de 1,2 billioner træer rummer ingen tanker om træernes anvendelse. Det er derfor en engangsgevinst, når han estimerer, at de mange træer opsuger et årtis værdi af menneske-udledt CO2, understreger Thomas Nord-Larsen:

- Mens træerne vokser, vil de binde en helt masse CO2, men hvis vi tror, at det løser vores klimaproblemer, tager vi fejl. For i den periode træerne binder CO2, fortsætter vi med at udlede CO2 fra fossile brændsler. Og den udledning stiger stadig, som det ser ud nu, forklarer han.

Facebook
Twitter