Stressede insekter og grønnere planter: Smeltet indlandsis forandrer Nordøstgrønland dramatisk

Livet i fjorde, søer og tundra er truet af menneskeskabte klimaforandringer.

Når indlandsisen smelter og sender ferskvand ned i fjordene, får det blandt andet konsekvenser for dyrelivet under vandoverfladen. (Foto: Lars Holst Hansen © Zackenberg Ecological Research Operations)

Når indlandsisen smelter, og vandet flyder ned igennem det grønlandske landskab og ud i søer og fjorde, så påvirkes ikke kun det globale miljø i form af verdenshavenes stigning.

Det helt nære miljø oplever også nogle enorme forandringer som følge af klimaforandringerne og afsmeltningen.

I det nordøstlige Grønland har forskningsstationen Zackenberg ligget siden 1996, og heromkring har forskere undersøgt naturen grundigt.

Torben Røjle Christensen er professor ved Aarhus Universitet og leder af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), der arbejder i Zackenberg. Han giver her nogle eksempler på, hvad forskning igennem 25 år har vist dem.

- Insekter kan blive mere stressede af, at planterne ændrer deres blomstringsperioder som følge af eksempelvis varmere somre. Det kan medføre, at insekterne har kortere tid til at blive klar til at udnytte blomstringen af planterne, siger han.

- Og så ser vi generelt i Arktis - og det er ganske veldokumenteret nu - at det påvirker vegetationen. Man får altså grønnere vegetation over store udstrækte områder i Arktis, siger Torben Røjle Christensen.

Permafrosten tør - mere metangas

Et nyt forskningsprojekt konkluderer, at indlandsisen på Grønland smeltede næsten seks gange hurtigere i 2018, end den gjorde i starten af 1980'erne. I Torben Røjle Christensens øjne er det endnu en bekræftelse på, at vi lever i en forandret verden.

Han har i sit arbejde omkring Zackenberg oplevet de markante ændringer i plante- og dyremiljøet og fremhæver især, at den såkaldte permafrost i den grad også påvirkes.

Permafrosten er jord, sten og vand, som altid er under frysepunktet, og som gemmer på en masse metangas-bobler.

I takt med at verden bliver varmere, bliver permafrosten det også. Og når permafrosten tør, siver metangassen op i atmosfæren.

- Når man ser permafrosten tø, opstår der også andre miljøer, som er meget mere fugtige, og dermed er der basis for dannelse af drivhusgassen metan i atmosfæren, som vi ser forøgede mængder af, siger Torben Røjle Christensen.

Forskerne ved ikke præcist, hvor mange og hvor store metangasbobler der er gemt under permafrosten. Men der er tale om mange, mange tusinde, og metan er en ekstremt potent drivhusgas, som er omkring 20 gange kraftigere end CO2.

Mere ferskvand truer fiskearter

Forskningen omkring Zackenberg har også påvist, at det ferskvand, der løber fra gletsjerne og ned i fjordene som følge af afsmeltningen af indlandsisen, påvirker dyrelivet under overfladen.

Forskningsstationen Zackenberg (i baggrunden) ligger i det nordøstlige Grønland. Forskere har her i årevis undersøgt, hvordan det ændrede klima påvirker naturen i området. (Foto: Zackenberg)

- Det er klart, at den stigende mængde ferskvand i fjordene betyder, at der sker en forandring i de forskellige fødearter for fiskeriet. Det kan påvirke den ene eller anden af de fiskearter, vi kan vælge imellem i supermarkedet, siger Torben Røjle Christensen.

Han understreger, at forskningen i det nære miljø har stor betydning, hvis vi vil blive klogere på klimaforandringernes konsekvenser.

- Derfor måler vi hele vejen fra gletsjerne - ikke kun på gletsjerne - men på afstrømningen, på søerne, på landskabet, tundraen og ud i kysten. Vi skal have den sammenhæng med for at kunne beskrive, hvad effekterne er, siger Torben Røjle Christensen.

Facebook
Twitter