Svensk ekspert: Danmark bør overtage atomkraftværk i Gøteborg

En dansk overtagelse af lukningstruede reaktorer kan levere store mængder billig, CO2-neutral elektricitet. Danske energieksperter er dog skeptiske.

Atomkraftværket Ringhals består af fire reaktorer. Svensk ekspert foreslår, at Danmark overtager Ringhals 1 og 2, der lukkes med udgangen af 2020. (Foto: © BJÖRN LARSSON ROSVALL)

Et stykke udenfor Sveriges næststørste by Gøteborg ligger landets største atomkraftværk Ringhals.

Ringhals er nøglen i en radikal ide, som den svenske energiekspert Staffan Qvist, har til Danmark.

Ideen er, at Danmark skal overtage de lukningstruede reaktorer Ringhals 1 og 2 for at få massevis af billig grøn strøm - nok til at lukke vores kulkraftværker.

Staffan Qvist, der er Doctor of Nuclear Engineering fra UC Berkley og uafhængig energirådgiver, mener, at det kan gøre Danmarks energiproduktion CO2-neutral på kun to år. Og at det er billigere end nogen anden realistisk løsning.

- Sverige står overfor at lukke to af Ringhals-atomkraftværkets reaktorer. De bliver lukket på grund af en forældet analyse, som ikke holder vand i dag, forklarer han.

- Men de fejler ingenting og tjente milliarder af kroner ind sidste år. Med begrænsede investeringer på mellem 50-100 millioner euro kan reaktorerne køre til midt i 2020'erne. Men der er ingen teknisk eller økonomisk begrænsning for at fortsætte driften til 2030'erne, som det er planen med de andre svenske reaktorer.

Affaldet bliver i Sverige

Fordi atomkraftværket bliver liggende i Sverige, skal vi ikke kæmpe med at finde en placering til reaktorerne i Danmark - og ikke bekymre os om affaldet fra dem. Der er nemlig betalt for affaldshåndtering.

- Betingelserne for langtidsgodkendelse er meget klare, og begge reaktorer er en god forretning. I forhold til energi med lav udledning af CO2 finder man ikke en bedre handel, siger Staffan Qvist.

Staffan Qvist forklarer, at han egentlig helst så, at Sverige bare kørte atomkraftværkerne videre. Men de politiske vinde i Sverige lige nu betyder, at det ikke er realistisk.

I hans øjne er Sverige ved at begå samme fejl som Tyskland, der lukkede sine atomkraftværker og nu er godt igang med at erstatte sine kulkraftværker med vind, sol og store mængder russisk gas.

Lukker på trods af el-rekord

Sveriges forrige regering lagde en skat på kernekraft, som angiveligt gjorde Ringhals 1 og 2 for dyre at drive fremover. Derfor tog det svenske energiselskab Vattenfall beslutningen om at lukke reaktorerne ned i 2019 og 2020.

Men nu er afgiften fjernet igen. Alligevel fortsætter Vattenfall lukningen på trods af, at Ringhals 1 sidste år slog alle rekorder for produktion af elektricitet - og gjorde det med et milliardoverskud.

Dansk ekspert: 'Tjo, hvorfor ikke'

Da ideen om at overtage de to reaktorer forelægges for Bent Lauritzen, afdelingsleder ved DTU Nutech, Center for Nukleare Teknologier, bliver der først lidt stille i telefonen, men så breder der sig en interesse for tankeeksperimentet.

- Jeg har ikke stødt på den tanke før, og jeg gætter på, at den måske er født lidt i spøg. Men tjo, hvorfor ikke, siger han.

- Jo mere vind vi får, desto mere bliver vi nødt til at udveksle el med vores naboer. Og så får vi jo allerede mere kernekraft, siger han.

Bent Lauritzen forklarer, at der findes eksempler på den slags delte atomkraftværker. Blandt andet Kroatien og Slovenien deles om et, mens Rusland har et koncept der hedder "build, own and operate", hvor russiske kernekraftværker placeret i udlandet, drives og ejes af Rusland.

- Men jeg er ikke sikker på, at det er politisk gangbart i Danmark, siger han.

Ringhals atomkraftværk ligger 60 kilometer syd for Gøteborg og omkring 50 kilometer øst for Læsø i Kattegat. (© DR Viden/ Mathis Birkeholm Duus)

Falder ikke i politisk god jord

Samme besked går igen hos Energinet, der sikrer den danske forsyningssikkerhed og styrer det danske energimarked.

Administrerende direktør for Energinet Elsystemansvar Søren Dupont Kristensen synes, ideen er sjov. Men er skeptisk i forhold til om den er realiserbar - både teknisk og politisk.

- Den danske regering har ambitioner om at udfase kulkraft i Danmark. Det gøres med lovgivning, brancheaftaler osv. Hvis man så forestillede sig, at der kom en svensk aktør ind og sagde: Vi vil sådan set gerne køre de kulkraftværker videre, fordi det er en god forretning, så ville det nok ikke falde i god jord, siger han.

Hvem skal købe det

Søren Dupont Kristensen er også skeptisk overfor hvilket dansk selskab, der skulle købe sådan et kraftværk af Vattenfall. Ikke mindst fordi den politiske situation omkring atomkraft er så ustabil.

- Den her skat på energi fra kernekraft. Står man som investor og overvejer at overtage sådan et værk, så placerer man en meget stor risiko på sådan en investering. Hvis det er sådan en skat, der kommer og går, når regeringerne skifter, siger han.

Men rent teknisk giver det måske heller ikke mening, forklarer han. For man kan ikke sådan øremærke strømmen fra Ringhals og sige: "Nu er den dansk". Al elektricitet, der produceres i EU, handles nemlig frit.

Reaktortanken under Ringhals 1. Det blå lys skabes af såkaldt Cerenkov-stråling. (Foto: © Borje Forsater, Vattenfall)

Hellere fortsætte som vi plejer

Energiforsker Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet er enig i, at der er mange barrierer. Selvom det umiddelbart lyder som en god løsning - hvis vi altså skulle have atomkraft i Danmark. Noget han som udgangspunkt ikke mener, vi skal.

Men han understreger, at det er svært at tilpasse sådan et atomkraftværk til det danske elnet, som veksler mellem strøm fra vindmøller og energi fra termiske værker (gas- og kulkraftværker), når vinden ikke blæser.

- Men det løser jo nogle af argumenterne mod at bygge atomkraft i Danmark. Det tager ikke 20 år, der er kabler til Danmark og affaldshåndteringen må antages at komme med i handlen, siger han.

- Men det giver os heller ingen ekspertise. Og derfor skal det ses som en ren handel med energi. Og derfor skal vi stadig finde på noget andet bagefter.

Alt i alt synes Gorm Bruun Andresen altså ikke, ideen er voldsomt god. Han mener,vi bør fortsætte med at købe strøm fra Sverige, når den er billigere, end det vi selv producerer. Som vi gør i dag.

Gorm Bruun Andresen understreger også hvor vigtigt det er, at vi skelner mellem energi - som er el, varme, transport osv. - og så elektricitet. Et atomkraftværk i Sverige kan fx ikke levere varmt vand til vores fjernvarmenetværk i Danmark.

  • Ifølge Staffan Qvists beregninger kan Ringhals 1 og 2 levere den energi, som kul- og gaskraftværker leverer i Danmark nu. (© DR Viden)
1 / 2

Vi bør gøre det for klimaets skyld

Staffan Qvist mener dog stadig, at ideen bør forfølges. For vi kan ikke forsvare at lukke ned for CO2-neutral energi.

- Klimaforandringerne er ligeglade med om Ringhals teknisk set ligger i Danmark eller ej. Det kan godt være, vi ikke teknisk kan tælle det med som dansk produceret elektricitet, siger han.

- Men hvis man primært er interesseret i at reducere udledningerne og ikke i at lege revisor, så er det jo lige meget, hvor det produceres.

Det har ikke været muligt at få en officiel kommentar fra Vattenfall, der ejer Ringhals eller fra den nyslåede energi- og digitaliseringsminister i Sverige, socialdemokraten Anders Ygeman.

Danmarks Energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har ikke ønsket at kommentere forslaget.