Flere og mere ekstreme skovbrande. Voldsomme storme, der tager til i styrke. Gletsjere, der smelter bort. Og lange, lange tørkeperioder over Europa.
Klodens gennemsnitstemperatur er allerede steget med omkring én grad på grund af menneskeskabte klimaforandringer.
Det lyder måske ikke af meget, men konsekvenserne er svære at overse (medmindre man gerne vil, selvfølgelig).
Og set fra rummet bliver forandringerne på Jorden kun tydeligere. Det illustrerer disse billeder, som er taget af Nasa og ESA og delt af FN.