Tang-foder giver mindre metan i køers bøvser: Alligevel er det ikke på vej til stalden

Den særlige tang indeholder stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Tangen kan blandt andet gøre, at køerne spiser mindre - og dermed laver mindre mælk. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

I store dele af verden står der køer og græsser. Og mens de gør det, prutter og bøvser de.

Det er et problem for udledningen af drivhusgasser.

Særligt når de bøvser, udleder de nemlig metan, og metan holder cirka 25 gange bedre på varmen end CO2.

Derfor har amerikanske forskere nu forsøgt sig med at give køer en særlig form for tang i foderet. Det viser sig at mindske udledningen af metan fra køerne med 82 procent.

Det har tidligere forskning også vist både i køer og i laboratoriet.

- Når vi kigger i den videnskabelige litteratur, er der ingen tvivl om, at man ser betydelig reduktion i udledningen af metan fra køer, når de får Asparagopsis taxiformis (den særlige tangart, red.), siger Peter Lund.

Han er professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i reduktion af metanudledning fra kvæg.

Der er brug for at finde måder at mindske udledningen af metan på. I Danmark kommer cirka 36 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser fra køer.

Løsningen på udledningen af metan fra køer ligger altså lige foran næsen på os, og har gjort det i flere år.

Så hvorfor putter vi ikke bare tang i køernes foder, og fortsætter med at spise bøffer med god klima-samvittighed?

Kræftfremkaldende stof i mælk og kød

Det er ikke helt så ligetil.

Peter Lund har flere bud på, hvorfor det ikke er udbredt at bruge tang i køers foder.

- I A. taxiformis findes blandt andet stoffet bromoform. Bromoform er mistænkt for at være kræftfremkaldende, siger han.

Bromoform er i undersøgelser af køer, der har ædt tangen, fundet i både mælken, kødet og urinen.

Det er et problem. Selv hvis bromoform kun findes i små mængder, mener Peter Lund ikke, at det vil gå.

- Jeg tror, at selv hvis andelen af bromoform ikke overstiger grænsen for, hvad der må være i mælk til mennesker, er der ingen mejerier, der vil eller kan sælge mælk, hvor der er højere indhold af bromoform, siger Peter Lund.

Studier viser også, at bromoform kan påvirke cellerne i koens vom.

- Det kan give betændelsestilstande, som jeg mener, er helt uacceptable i forhold til, hvad vi kan udsætte koen for, siger han.

Han mener, at der i forhold til bromoform skal forskes endnu mere i konsekvenserne, før tangen kan bruges i foder.

- Vi skal have fuldstændigt styr på, hvordan tangen bruges, og hvordan vi forhindrer de negative effekter i koen. Vi skal ikke acceptere, at køerne bliver syge af det, eller at der ender bromoform i mælken og kødet, siger Peter Lund.

Køerne spiser meget mindre foder

Et andet problem er, at A. taxiformis kan mindske, hvor meget foder koen spiser.

- Når koen æder mindre, laver den også mindre mælk. Derfor skal du have endnu flere dyr til at producere samme mængde mælk. Det er no-go ud fra et produktionsøkonomisk perspektiv, siger han.

Hvorfor køerne æder mindre, ved forskerne ikke. Det kan skyldes, at foderet bare smager dårligere med tang i.

- En anden forklaring er, at tangen piller ved et meget fintfølende samspil mellem koen og bakterierne i koens vom, siger Peter Lund.

A. taxiformis findes blandt andet ved Australien og New Zealand. (Foto: Jean-Pascal Quod © WikiMedia Commons)

Når græs kommer ned i koens maver, nedbrydes græsset. Det skaber brint. Her er det vigtigt, at der i koens vom er mange metanogener, der skaber metan.

De fjerner nemlig brint i koens mave.

Men tangen fjerner metanogenerne, som danner metan. Derfor forbliver der mere brint i vommen, og så går det langsommere med at nedbryde græsset, og koen æder derfor meget mindre.

Forskelligt fra ko til ko

I det amerikanske studie æder køerne også mindre, når de får tang i foderet. Men de vokser stadig, som de skal.

- Hvorfor køerne stadig vokser, er svært at forklare, siger Peter Lund.

Men sådan er det generelt med forskning i tang i ko-foder.

- Der er rigtig mange, der forsker i at putte A. taxiformis i foderet. Og der er rigtig mange forskellige resultater, siger han.

I nogle undersøgelser er der ingen negative effekter på, hvor meget koen spiser, og forskerne finder heller ikke bromoform i kødet fra koen.

I andre forsøg er der mange problemer med bromoform eller mindre foderoptag.

Peter Lund mener, de mange forskellige resultater muligvis hænger sammen med, hvor gammel koen er.

- Groft sagt så mener jeg ud fra den videnskabelige litteratur, at unge dyr, som er slagtekvæg, sandsynligvis er mindre følsomme overfor tangen. Det ser ud til, at der hos malkekøerne, der er ældre, er større risiko for de negative effekter af tangen, siger han.

I den amerikanske undersøgelse har forskerne afprøvet tangen hos ungt slagtekvæg.

- Her finder de ikke noget bromoform i kødet. Men et nyt hollandsk studie viser samtidig, at der i nogle tilfælde findes bromoform i mælken hos malkekøer efter brugen af samme tangart. Så der er ikke endelige resultater, der peger på, at det er sikkert for hverken os eller køerne endnu, siger Peter Lund.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk