Alex Mikkelsen er en ordentlig kleppert i kraftigt, gult regntøj.

Han står på sin båd ude på Limfjorden i øredøvende motorlarm og holder øje med et lille transportbånd, der kører liner med store klaser muslinger op af vandet og ned i store sække.

I de seneste fem år er Alex Mikkelsens firma, der sælger muslinger både herhjemme og til resten af Europa, vokset støt. For muslinger bliver mere og mere populære, og det er der mange gode grunde til.

Ud over at være sunde hjælper de små bløddyr med at rense havvandet og skabe et bedre havmiljø. De optager kvælstof fra den gylle og gødning, der bliver brugt i landbruget, og som hvert år bliver skyllet med regnen fra markerne ud i havet. Og så kan de både spises af mennesker og bruges som foder til dyr og udleder meget lidt CO2.

- Det svarer stort set til kildevand, siger Alex Mikkelsen, og det har han ret i.

Et kilo muslinger udleder faktisk kun 0,22 kilo CO2. Et kilo hakket oksekød udleder cirka 140 gange så meget.

Stort potentiale

Muslingehøsten herhjemme er stadig beskeden, men den kunne være meget større, hvis vi ville, viser en ny rapport, som Aarhus Universitet og DTU har lavet for Fødevareministeriet. I rapporten har forskerne set på, hvor stort potentialet er, hvis vi begynder at dyrke vores hav i højere grad end i dag.

Rapporten konkluderer, at vores samlede muslingehøst kunne være 45 gange så stor, som den er i dag, og at vi samlet set i 2050 ville kunne hente helt op mod 2,2 millioner ton muslinger, tang og andre planter og dyr, som enten kan spises direkte af mennesker eller bruges som for eksempel dyrefoder.

Det svarer til en femtedel af det korn, vi i dag producerer på de danske marker.

- Der er nogle store potentialer i at udnytte havet på en bæredygtig måde, siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor på DTU Aqua og en af forfatterne bag rapporten.

- Hvor vi i dag bruger 60 procent af landjorden til landbrug, så bruger vi promiller af havet til havbrug. Og hvis vi skal bevare vores biodiversitet på land, så skal vi begynde at overveje, hvor vi skal dyrke vores fødevarer, siger han.

Fjæsing og søpølser

Ud over muslingerne har forskerne set på en række andre arter og planter, som vi med fordel kunne kaste os over.

- Der er en masse fiskearter, vi ikke spiser i dag som fjæsing, ising, skærising. Fisk, som vi kan fiske på en skånsom måde i vores kystnære farvande. Og så er der også arter som strandkrabber og søstjerner og selvfølgelig tang, der har et kæmpepotentiale, siger han og nævner også søpølsen, der faktisk er en delikatesse i Asien.

Potentialet i tang er så stort, fordi tangen ligesom planter optager CO2 fra atmosfæren, som både er med til at varme jorden op og gøre havene sure, hvilket truer livet i havene.

Forskerne har ikke regnet på, hvor meget CO2 der ville kunne spares ved at bruge havets ressourcer bedre, fordi det kommer an på, hvilke produkter de ville erstatte. Hvis tangen og muslingerne bliver spist direkte af mennesker i stedet for for eksempel kød, sparer vi mere, end hvis de bliver brugt til dyrefoder. Men lige meget hvad sparer det både CO2 og giver et renere havmiljø.

Skal man finde en sammenligning, kan man sige, at den blå biomasse ville kunne erstatte en stor del af den soja, der bruges som foder i landbruget. Det importerer vi hvert år omkring 1,6 millioner ton af, hvilket ifølge Københavns Universitet udleder over seks millioner ton CO2.

Men hjælper det overhovedet noget, at potentialet er så stort, hvis danskerne ikke gider spise tang og muslinger?

- Vi spiser cirka 40 gange mere kød end seafood om året per indbygger. Det er på alle måder ikke bæredygtigt og heller ikke sundhedsmæssigt forsvarligt. I dag er der meget fokus på det med klimaaftrykket, og det her har et meget, meget lavt klimaaftryk, siger Jens Kjerulf Petersen.

- Og tænk bare på for eksempel sushi. Det startede som en nicheting for måske 15-20 år siden. Men i dag har de fleste supermarkeder - selv langt ude i provinsen - sushipakker, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre.

Landbruget er lysår foran

I Danmark har vi brugt århundreder på at forfine vores landjord og landbrug, så det kan give os så meget mad som muligt. Det slår altid Jens Kjerulf Petersen, når han taler med sine kolleger, der forsker i landbruget, hvor langt foran de er i forhold til forskningen i tangdyrkning, østers eller muslinger.

- Det niveau, de studerer tingene på, kan vi kun drømme om. Det er forfinet og udviklet gennem årtier. De er lysår foran.

- Vi er mere... Jeg vil ikke sige stenalder... Men næsten, griner han.

Derfor er der i hans øjne også brug for politisk fokus, hvis det store potentiale nogensinde skal indfries.

- Vi skal have nogle flere ind i erhvervet, siger han og foreslår, at der politisk skal gives nogle fordele for folk, der kaster sig ud i at dyrke tang eller opdrætte muslinger og østers.

- De skal have en eller anden form for betaling for de fordele, der er for miljøet ved muslingeopdræt og tangproduktion, siger han.

- Og så skal vi også have noget teknologiudvikling og fokus på, at folk skal begynde at spise de her produkter, siger han.

Længere ud på havet

Senere på året skal politikerne på Christiansborg forhandle om en ny havplan, der blandt andet kommer til at definere, hvad de danske farvande skal bruges til. Hvor der må sejles, hvor der må stå vindmøller og hvor der må fiskes.

Jens Kjerulf Petersen håber, at politikerne i den fordeling også sørger for gode vilkår til at dyrke havet. En oplagt mulighed ville for forskerne bag rapporten være at se på, om produktionen af tang og muslinger kunne lægges ude i de store vindmølleparker, der ofte ikke bruges til andet. Det sker allerede i New Zealand, Australien og USA.

Annette Bruhn, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og også medforfatter på rapporten, opfordrer politikerne til også at kigge mod Holland.

- I Holland presser myndighederne på, så når der bliver udlagt områder til havvind, så skal man samtidig dokumentere, at man fremmer havmiljøet, siger hun.

Aarhus Universitet har tidligere været i kontakt med energiselskabet Ørsted om at lave et forsøg med tangproduktion i deres vindmøllepark ved Anholt, men det blev ikke til noget. Men Ørsted er ikke afvisende over for, at det kan lade sig gøre.

- Så længe det ikke bliver et kompromis med vores sikkerhed for vores teknikere og vores materiel, så vil vi være meget indstillede på at kigge ind i projektet, siger Jan Møller, der er driftschef for vindmølleparken Anholt.

I båden ude på Limfjorden er Alex Mikkelsen ved at spule båden ren efter dagens høst. Han tror på, at dyrkningen af tang og muslinger kommer til at stige de næste år. Men en enkelt ting er han skeptisk over for.

- Søpølser, det tror jeg ikke på, griner han.