Forleden var klimaforsker Eigil Kaas på en lang svømmetur i Roskilde Fjord. I slutningen af september lå han et godt stykke ude i fjorden og flød rundt uden at fryse det mindste.

Det kan jo lyde som en skøn oplevelse - men det var ikke uden en mærkelig bismag i munden.

- Det var grotesk at ligge der i vandet i september måned. Normalt ville jeg pissefryse i den situation, fordi jeg er lidt kuldskær. Jeg lå og tænkte: Det var lige godt pokkers, siger Kaas, der er professor på Københavns Universitet og klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Årets første efterårsmåned blev den varmeste september målt herhjemme, siden man begyndte at måle i 1874. Den varme september kommer i forlængelse af en sommer, hvor varmerekorderne også har stået i kø. Blandt andet er der blevet målt de varmeste måneder i verden nogensinde.

Tæt på de varmeste 365 dage nogensinde

Selvom Eigil Kaas har beskæftiget sig med klimaforandringer siden 1980'erne, er det særdeles varme vejr, vi ser lige nu, kommet meget bag på ham.

- De fleste i min omgangskreds af forskere er overraskede over, hvor stærkt det egentlig går, siger han.

Og lige nu ser det kun ud som om, at det forholdsvis varme vejr for årstiden kommer til at fortsætte.

- Man vil måske kunne bade på samme måde igen om en uge. Normalt plejer jeg ikke at bade med nydelse i oktober, siger han.

Eigil Kaas kigger i det overvågningsmateriale, han dagligt holder øje med som klimaforsker og konstaterer, at de seneste 365 dage hastigt nærmer sig at blive de varmeste nogensinde målt. Samtidig nærmer vi os også en overskridelse af den langsigtede hensigt i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningerne på maksimalt 1,5 grad - i hvert fald en midlertidig overskridelse.

Selvom temperaturen krydser 1,5 grader som følge af naturlige udsving, er det ikke en overskridelse af Paris-aftalen. De 1,5 grader i Parisaftalen skal ses i et klimatisk perspektiv. En aftalemæssig overskridelse kommer på tale, når eller hvis temperaturen har været på det niveau i en længere årrække.

FN’s Klimapanel, IPCC, vurderer ud fra et 20-års gennemsnit, at den globale temperatur forventes at overstige 1,5 grader i begyndelsen af 2030’erne.

Aftalen blev indgået i 2015, hvor FN-landene forpligtede sig på at begrænse udledning af drivhusgasser. Målene er sat med udgangspunkt i temperaturerne før industrialiseringen.

'Uheldig cocktail'

Hovedårsagen til det varme vejr i år er menneskeskabte klimaforandringer, slår professoren fast. Det kombineret med det meget omtalte vejrfænomen El Niño har givet særdeles varmt vejr i år.

El Niño er et vejrfænomen, der opstår med års mellemrum i Stillehavet og påvirker vejret rigtig mange steder i verden. Overordnet set gør det kloden varmere.

Men det kan ikke alene forklare årets usædvanlige vejr, vurderer Eigil Kaas.

- Temperaturen er virkelig høj lige nu, og den er steget mere, end man kunne forvente bare ud fra El Niñoen, siger han.

Professoren påpeger samtidig, at effekterne af El Niño på de globale middeltemperaturer normalt er forsinkede, og at man sædvanligvis kun lige ville være begyndt at se påvirkningne af den nu her. Når El Niño er aftaget, vil temperaturerne falde igen, så middeltemperaturerne igen - i hvert fald for en periode - forventeligt vil være under 1,5-gradsmålet fra Paris-aftalen.

Eigil Kaas peger på et andet vejrfænomen som en anden årsag. I forsommeren lå der i lang tid et højtryk over Nordatlanten, som gav mindre vind og mere direkte sol end normalt. Det har gjort havet varmere end sædvanligt, og den manglende vind har givet mindre afkølende fordampning og mindre opblanding af havvandet.

Den sidste årsag, klimaforskeren peger på, er med hans egne ord 'lidt en joker' - man ved ikke præcist, hvor stor effekten er. Men ifølge Eigil Kaas tyder meget på, at den måske er større end først antaget.

Det handler om, at man er begyndt at rense de udledningsgasser, der kommer ud fra fragtskibe og tankere for svovl-partikler. Det er gavnligt for luftkvaliteten, og det kan virke kontraintuitivt, at det skulle have en dårlig effekt på klimaet, men det har det, forklarer Eigil Kaas.

Partiklerne har nemlig været med til at nedkøle atmosfæren, som ellers de seneste mange år kun er blevet varmere og varmere på grund af en øget mængde CO2.

- Alt sammen er det en del af en uheldig cocktail, der har gjort, at det er blevet endnu varmere, end man ville forvente bare på grund af en El Niño, siger han.

Meget tyder på, at varmerekorderne vil fortsætte, og at selv de kuldskære med stor sandsynlighed kan tage en lang dukkert i havet i slutningen af september igen næste år. El Niño forventes nemlig at give høje temperaturer også i 2024.

- Vi kan forvente, at det næste år bliver virkelig, virkelig varmt, siger Eigil Kaas.