Temperaturen stiger under Arktis: Tøvejr i jorden kan forværre klimaforandringerne

Permafrosten er blevet 0,3 grader varmere på globalt plan på ti år, viser ny analyse. Nogle steder er temperaturen i den frosne jord steget med 0,9 grader.

Når permafrosten tør, frigives drivhusgasser, som ellers var fanget i de frosne jordlag. (Foto: Illustration af Mathis Birkeholm Duus)

- Opvarmningen af permafrost har potentialet til at forstærke globale klimaforandringer, fordi optøning af den frosne jord kan frigøre organisk kulstof.

Sådan indleder en række internationale forskere en ny undersøgelse, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Fra 2007 til 2016 er permafrosten globalt set blevet 0,3 grader varmere. Og enkelte steder i Sibirien er temperaturen i den permanent frosne jord steget 0,9 grader.

Det er faktisk ikke så overraskende igen, lyder det fra Bo Elberling, der er professor og centerleder ved Center for Permafrost på Københavns Universitet.

- Vi ved jo, at lufttemperaturen er steget de sidste årtier på global skala - og nogle steder i Arktis betydelig mere end det globale gennemsnit - så det er forventeligt, at den øverste del af permafrosten bliver varmere, siger han.

På trods af det mener Bo Elberling stadig, at det er interessant at få tal på, hvordan den øverste del af permafrosten er under opvarmning. Det har der nemlig ikke været før nu.

- Ikke mindst for de mennesker, der lever i Arktis med en stabil permafrost som forudsætning for deres infrastruktur, siger han.

Huse og infrastruktur bliver ødelagt

Ifølge klimarapporten SWIPA 2017 vil den permafrost, som ligger nær overfladen, være skrumpet med 45 procent i år 2100 i forhold til i dag.

Og omkring en fjerdedel af landjorden på den nordlige halvkugle er permafrost, derfor kan ændringer i permafrosten også få konsekvenser for både økosystemer, men også infrastruktur som lufthavne, huse, rørledninger og veje, der er afhængige af den frosne jord som et solidt underlag.

- En god del af verdens befolkning bor stadig på permafrost. Jeg sidder i en bygning, som står på pæle, fordi vi har permafrost under os, siger Hanne Hvidtfeldt Christiansen, der bor og arbejder på Svalbard.

Hun er også medforfatter på undersøgelsen, professor på Universitetscenteret på Svalbard (UNIS) og præsident for International Permafrost Association.

- Permafrost er vigtig og ganske overset, fordi det netop ikke er noget, som man kan se, siger hun.

I fjeld- og bjergområder kan optøning af den permanente frosne jord også betyde flere skred.

Drivhusgasser fra permafrosten er en ukendt faktor

I undersøgelsen påpeger forskerne, at det kan få store konsekvenser for klimaet, hvis permafrosten bliver varm.

De henviser til tidligere forskning, der anslår, at CO2 og metan fra permafrosten vil bidrage til den globale opvarmning med 0,13-0,27 grader i 2100 og op til 0,42 grader i 2300.

- Hvis permafrosten tør hurtigere end hidtil, så kan det få betydning få mængden af CO2, metan og nogle steder lattergas, som bliver frigivet, siger Bo Elberling.

Når permafrosten tør, så vil kulstof, der ellers er bundet i frossent organisk materiale, nedbrydes til CO2 og metan, som derefter kommer ud i atmosfæren. (Foto: Illustration af Lærke Kromann)
Når permafrosten tør, så vil kulstof, der ellers er bundet i frossent organisk materiale, nedbrydes til CO2 og metan, som derefter kommer ud i atmosfæren. (Foto: Illustration af Lærke Kromann)

Men han gør opmærksom på, at optøningen i permafrosten også kan give anledning til øget optag af kulstof.

Eksempelvis frigiver permafrosten en masse næringsstoffer, når den smelter, som får plantelivet til at stortrives og på den måde optages der mere kulstof fra atmosfæren. Derudover vil CO2 også blive optaget i de vådområder, der måtte opstå, og blive bundet i tørv.

Derfor et det ifølge Bo Elberling stadig uklart, hvor meget optøningen af permafrosten bidrager - positivt eller negativt - til den globale drivhusgasbalance.

- Det er svært sige, om de her 0,3 graders opvarmning af permafrosten skal gøre os mere bekymrede. Det er i hvert fald slet ikke entydigt, at når permafrosten bliver varmere, at vi så får flere drivhusgasser i atmosfæren, siger han.

Optøning bliver ikke regnet ind i klimamodeller

Hanne Hvidtfeldt Christiansen mener, at det er vigtigt at have en international database, der muliggør analyser som denne i Nature Communications, som hun selv er medforfatter til.

- Som det er nu, så er der ikke en institution eller et sted, som har ansvar for de her data, men vi trænger til et fast hjem til den her database for at sikre, at vi også kan lave denne slags analyser i fremtiden, siger hun.

Permafrosten knækker af i stykker ved Alaskas kyst i USA. (Foto: Benjamin Jones © USGS - Wikimedia Commons)

I undersøgelsen skriver forskerne, at ændringer i permafrosten ikke er tilstrækkeligt regnet med i de modeller, som FN's klimapanel bruger til at komme med prognoser til politikere og beslutningstagere.

Og ifølge forskerne er en af de afgørende grunde til det, at der mangler et standardiseret global datasæt for temperaturen i permafrosten.

- Hvis verden skal kunne tage temperaturen på permafrosten og vide, hvordan den udvikler sig, så må man have et system, som gør det muligt at arbejde med det, siger Hanne Hvidtfeldt Christiansen.