Toiletvand, robotbier og alger: Sådan skaffer vi mad i fremtiden

I 2050 vil der være ti milliarder indbyggere på kloden. Forskere verden over arbejder på nye løsninger på at brødføde os.

I 2050 er der en del flere munde, der skal mættes. Jordens befolkning stiger fra syv til 10 milliarder mennesker, viser en prognose fra FN

Samtidig presser klimaforandringerne på. I flere dele af verden bliver der mangel på rent vand, og dyrkbar jord bliver ødelagt af tørke.

Derfor er vi tvunget til at nytænke, hvordan vi skaffer mad og drikke, og forskere arbejder allerede på flere forskellige løsninger. Nogle er mere realistiske end andre.

Alger i køkkenet

Igennem historien har mennesket aldrig rigtigt brugt alger til noget. I dag er det mest af alt noget grønt snask, som vi bliver irriterede over at finde flydende i havoverfladen, når vi er på stranden og skal ud og bade.

Men det kan vende nu.

- Hvis man satser på algeforskning og giver det nogle ressourcer, så er jeg helt sikker på, at alger kommer til at spille en rolle i den fremtidige fødevareforsyning, siger syntesebiolog Johan Andersen-Ranberg, der forsker i alger hos University of California, Berkeley, samt på Københavns Universitet.

Johan Andersen-Ranberg arbejder på at få alger til at producere vitaminer og næringsstoffer. Der er også forskere, som forsøger at få alger til at producere medicin.

Og der er andre, som forsker i at bruge alger til produktion af vegetabilske olie, der kan erstatte for eksempel palmeolie og samtidig være langt bedre ernæringsmæssigt.

- Man kan få en sundere olie og bedre sammensætning af mættede og umættede fedtsyrer, siger Johan Andersen-Ranberg.

Alene det at erstatte palmeolie i fødevareproduktionen vil være et skridt fremad. Palmeolie er en af de helt store klimasyndere i dag, hvor der bliver ryddet store arealer med regnskov og udledt enorme mængder CO2 i produktionen.

Alger kan derimod dyrkes i kamre og rør på landjorden, og de kræver stort set bare lys, saltvand, CO2 og nogle få næringsstoffer. De kan endda dyrkes i golde områder som ørkener, og kan dermed være med til at udrydde sult rundt om på kloden.

En dag vil du måske også selv kunne bruge alger hjemme i køkkenet, når du laver mad.

- Der er faktisk allerede algeingredienser i mange af de fødevarer, som vi spiser i dag. For eksempel i laks, hvor det er alger, som giver den røde farve. Fiskeolier kommer faktisk også fra alger, som fiskene spiser, siger Johan Andersen-Ranberg.

Robot-bier i luften

Droner kan blive fremtidens bestøvere. For klodens bier er under pres. Sprøjtemidler og tab af naturlige levesteder gør det svært for dem at leve. Og hvis bierne uddør kan det få betydning for nogle af de afgrøder, vi lever af.

Bestemte grøntsager, nødder, frø og frugter er i fare for at forsvinde, da de normalt bliver bestøvede af blandt andet bier. Derfor er forskere rundt i verden nu i gang med at udvikle kunstige bier – bittesmå droner - der kan tage over efter de flyvende insekter.

På Harvard University i USA har forskere udviklet robotbier, der efterligner biernes måde at flyve på. Og i Japan er forskere lykkedes med at udvikle en særlig gelé, der gør det muligt at transportere pollen fra plante til plante

Men flere forskere er kritiske overfor idéen. En ny undersøgelse konkluderer, at robotbier langt fra er udviklede nok til at erstatte virkelige insekter.

De økonomiske omkostninger er desuden for store, og så kan robotterne smadre større økosystemer.

- Der er helt sikkert bedre måder at løse problemet på, siger Claus Rasmussen, ph.d fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet

- Man kan for eksempel lave krydsninger af bestemte afgrøder, så de ikke længere skal bruge hjælp til bestøvning. Det er blandt andet lykkes med peberfrugter. Og så skal vi huske på, at der også er andre insekter end bier, som kan bestøve afgrøder, fortsætter han.

Fra toiletvand til drikkevand

Det lyder umiddelbart ikke særlig lækkert. Men nogle steder i verden er man begyndt at genanvende spildevand – heriblandt vand fra toiletter – som drikkevand.

Forskellige teknologier gør det muligt at rense og desinficere vandet, så det kan drikkes. Forskere mener, at det kan være med til at løse problemerne med vandmangel i fremtiden.

Men hvis der ikke skal være en høj sundhedsrisiko forbundet med processen, bliver det dyrt. Det forklarer Claus Jørgensen, mikrobiolog hos DHI Danmark.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at se det som en udbredt løsning i ulandene. Det er simpelthen for dyrt at gøre det på en sikker måde, siger han og fortsætter:

- Så vi kommer nok mere til at se det i steder som Californien, Singapore og Kina, hvor de allerede arbejder med at omdanne spildevandet til drikkevand.

Claus Jørgensen mener til gengæld, at ulandene kan genbruge spildevandet på andre måder, hvor der ikke er så strenge krav til kvaliteten. På den måde kan de spare på det rene vand.

- De kan for eksempel bruge spildevandet til landbrug i de store byers periferi og i industrien. Og det gør man allerede i nogle ulande, siger han.

Grøntsager i skyskrabere

I 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer. Det betyder flere udgifter til transport af fødevarer. Derfor arbejder forskere på at rykke selve produktionen ind i byerne.

Her kommer en ny form for drivhusdyrkning ind i billedet – nemlig vertikalt landbrug. Det går ud på at dyrke grøntsager og andre planteprodukter hylde på hylde i et indendørs lager. Her bruges der kunstigt, energibesparende lys, og temperatur, fugtighed og gødning bliver nøje kontrolleret.

Forskere i blandt andet USA har idéer til, hvordan vertikalt landbrug kan dyrkes i skyskrabere i megabyer. Her skal vandet blandt andet komme fra indsamling af regnvand på taget og fra spildevand fra rensningsanlæg.

- Idéen er fin nok. Men når man ikke har sollyset, så kræver det stadig strøm at skabe lys nok, og det kan blive dyrt i den sidste ende. Så jeg tvivler på, at det kan svare sig økonomisk, siger Carl-Otto Ottosen, der er professor ved Institut for Fødevarer - planter, fødevarer og klima på Aarhus Universitet.

- Det kan måske blive relevant i Kina og i Indien, hvor man frygter fødevareforurening. Og i Japan, hvor der er et meget begrænset jordareal, og hvor folk også er villige til at betale for høj kvalitet, fortsætter han.

Insekter på menuen

Burger med fårekyllinger, risengrød med larver og tærte med ristede melorme.

Flere forskere har udnævnt insekter som fremtidens afløser af kød. De er rige på proteiner, og så indeholder de fibre, omega 3 og 6 fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Samtidig har produktion af insekter vist sig at være bedre for miljøet, og det kræver ikke nær så meget landbrugsjord som en traditionel kødproduktion. Det skyldes, at insekterne kræver mindre foder og dermed mindre plads.

- Opdræt af insekter som ’minihusdyr’ kan sagtens komme til at spille en betydelig rolle i fremtidens fødevareforsyning, hvis der investeres tilstrækkeligt i at udvikle effektiv produktion af udvalgte arter, siger Nanna Roos, lektor på institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Udviklingen er i fuld gang, men der er stadig et stykke vej til at have produktionssystemer, der er optimeret i samme grad som fx kyllinge- og svineproduktion, fortsætter hun.

Bøffer i laboratoriet

Der er dog stadig håb for kødelskere, der nægter af skifte bøffen ud med fårekyllinger.

Forskere fra Mosa Meats i Holland eksperimenter i øjeblikket med at lave stamcellebøffer. De tager stamceller fra en kos muskelvæv og dyrker dem derefter i et laboratorie. Cellerne vokser blandt andet ved hjælp af næringsstoffer.

- For mange mennesker ligner det trolddom, det vi laver. Men al informationen, om hvordan cellerne skal vokse, er jo allerede i dem, sagde chef for Mosa Meats Peter Verstrate til DR Viden sidste år.

I 2013 lykkedes det firmaet som de første nogensinde at servere en kunstig burgerbøf. Står det til Peter Verstrate, skal de første kunstige bøffer langes over disken inden for fire år. I øjeblikket er omkostningerne ved produktionen dog alt for høje.

Denne artikel er en opdateret version af en tidligere artikel, der blev bragt den 25. oktober 2018.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk