Torben har holdt øje med klimaet i Arktis i mere 30 år: 'Pludselig var det her store område kollapset... skyllet i floden'

Klimaforskere har undervurderet, hvor hurtigt opvarmningen i Arktis går, lyder det i ny rapport.

Professor Torben Røjle Christensen fotograferet i Zackenberg-dalen på vej ud for at måle metanudslip.

Siden 1990'erne har professor Torben Røjle Christensen brugt en stor del af sin tid på at vandre rundt på de store sletter i det nordøstlige Grønland.

Sammen med sine kolleger har han observeret blomsterne, der gror, og insekterne der dukker op, når isen er væk om sommeren.

Han har målt, hvor meget metan jorden giver slip på, og hvor meget gletsjerne har trukket sig tilbage. Især dalen omkring forskningsstationen Zackenberg, som han var med til at starte for 25 år, kender han ud og ind.

Derfor blev han også både forskrækket og dybt fascineret, da han i 2018 ankom til dalen og opdagede en stor flænge i landskabet, som ikke plejede at være der.

- Det var et større område, der simpelthen var kollapset... skyllet i floden. Det var nærmest et ar, der var kommet i landskabet, siger Torben Røjle Christensen, der har titel af videnskabelig leder på stationen, som holder øje med klima- og miljøforandringerne i Grønland.

- Når man år efter år kigger ud over de her stillestående landskaber, så er det fascinerede, at man kan se så dramatiske forandringer ske så hurtigt, siger han.

Så lidt forstår vi

Torben Røjle Christensen er medforfatter på en ny rapport, som konkluderer, at klimaet i Arktis ændrer sig hurtigere, end forskerne havde forudset for bare ti år siden.

Rapporten, som er lavet af AMAP - et forskningsprogram under Arktisk Råd - viser, at temperaturerne i Arktis stiger tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit.

Mens temperaturen i de sidste 50 år i gennemsnit er steget med omkring én grad globalt set, er den i Arktis steget hele 3,1 grader.

Normalt plejer forskningen at sige, at temperaturen stiger dobbelt så hurtigt i det arktiske område, men det har de altså nu måttet justere.

- Vi har undervurderet, hvor hurtigt det går, siger Torben Røjle Christensen.

- Det er jo et udtryk for, hvor lidt vi forstår om klimaforandringern. De fineste modeller, vi havde for bare fem-ti år siden, undervurderede alligevel, hvad der ville ske inden for den korte årrække, siger han.

Video: Se det område ved forskningsstationen, som sank sammen ved Zackenberg Forskningsstationen (Aarhus Universitet, 2018)

De hurtige temperaturstigninger i Arktis er et problem på en lang række områder.

Det mest velkendte problem er, at de store ismasser i området smelter.

Arktis bliver tit kaldt et af verdens køleskabe, fordi de gigantiske skinnende isflader hjælper med at sende en del af solens stråler tilbage ud i rummet. Når de smelter væk og i stedet bliver til hav eller jord, bliver jordkloden samlet set mørkere på overfladen, og så suger den endnu mere varme til sig.

Et andet problem opstår, når de frosne jordlag i Arktis - permafrosten - begynder at tø. Helt konkret kan det få jorden til at falde sammen, som det skete ved forskningsstationen Zackenberg i Grønland.

Det er også sket flere andre steder i Arktis, hvor den tøende permafrost har ødelagt både veje, industri og huse.

Permafrosten gemmer også på et andet problem. I den frosne jord ligger nemlig store mængder af drivhusgasser, som bliver frigivet, når jorden tør.

De drivhusgasser fiser ud i atmosfæren og vil dermed bidrage til at få temperaturerne til at stige endnu mere, og på den måde kan der komme et tidspunkt, hvor naturen selv er med til at speede klimaforandringerne op. Når det sker, taler forskerne om, at vi har passeret et tipping point, altså et punkt hvor systemet får så meget overbalance, at det ikke kan rettes op.

- Vi kan komme til et punkt, hvor - selv om vi synes, at det hele går godt, og vi faktisk mindsker vores menneskelige påvirkning af klimaet - så er naturen stadig i gang med at forstærke klimaforandringerne, fordi den har en forsinket reaktion på de påvirkninger, vi allerede har lavet, siger Torben Røjle Christensen.

Når isen forsvinder, bliver Arktis også grønnere, og de nye planter hjælper med at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren. Det har rapporten selvfølgelig også regnet med, men hvordan balancen er mellem, hvor meget der bliver optaget, og hvor meget der bliver sluppet ud, mangler der stadig en del viden om.

- Vi skal have en forståelse af, hvor meget naturen vil bidrage til klimaforandringerne om 10-20 år. Det er en forståelse, vi først er ved at opbygge nu, siger han.

Torben Røjle Christensen håber, at rapporten vil få flere til at forstå alvoren af klimakrisen.

Opråb til os selv

Rapporten bliver udgivet i dag, hvor udenrigsministrene fra de arktiske nationer mødes i Arktisk Råd for at diskutere forskellige arktiske anliggender blandt andet klimaet. Og Rådet har ifølge den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, som deltager i mødet, forstået alvoren.

- Det viser, hvor gennemgribende alvorlige og udfordrende klimaforandringerne er. Det er en eksistentiel trussel, og det mærkes i særdeleshed i det arktiske område med temperaturstigninger, der er tre gange højere heroppe. Det har enorme konsekvenser for natur og miljø for biodiversitet og dyreliv og for menneskers mulighed for at bo og leve i det arktiske område, siger han.

- Det er et klokkeklart eksempel på, hvor alvorlig klimakrisen er, og det er et klokkeklart kald til resten af verden om, at nu skal vi sikre klimakampen, sikre at målene i Parisaftalen bliver efterlevet og landene leverer deres reduktioner, siger Jeppe Kofod.

Men de fleste af landene i Arktisk Råd - Canada, USA og Rusland - er selv blandt de store udledere. Er det ikke bare en løftet pegefinger til jer selv?

- Det er bestemt både en løftet pegefinger til os selv i Arktisk Råd, men det er også til resten af verden. De forandringer, vi ser heroppe, det er jo virkeligheden og den går hurtigt. Det er det, vi ser ind i med klimakrisen og det rammer også resten af verden. Og resten af verden er med til at bidrage til den her klimakrise, siger Jeppe Kofod.