Klimakrisen har endnu engang vist sig at være et enormt vigtigt emne under valgkampen – både blandt politikere og vælgere.
Og det spiller måske også en stor rolle, når du skal sætte dit kryds i morgen.
Men har du styr på, hvilke områder, der lige nu fylder i diskussionen om at nå de danske klimamål? Og ved du, hvad de forskellige partier mener om dem?
Her kan du blive klogere på tre af de største klimaspørgsmål, politikerne har diskuteret, siden valget blev udskrevet for knap fire uger siden.
Afgift på landbruget eller milliard-regning til danskerne?
Der skal gøres noget ved landbruget, hvis Danmark skal komme i mål med at barbere 70 procent af udledningerne i 2030 – et mål Folketinget har vedtaget.
Ifølge S-regeringen skal der findes intet mindre end fem millioner ton CO2-reduktion i landbruget for at nå målet.
De fleste partier er derfor ikke i tvivl om, at landbruget skal omstille sig. Men hvordan, det skal ske, og hvem der skal betale regningen, er partierne uenige om.
Under valgkampen har det store spørgsmål været, hvorvidt der skal indføres en CO2-afgift på landbruget eller ej.
En afgift vil gøre det dyrere for landmændene at udlede drivhusgasser. Det skal motivere dem til at omstille sig til mere bæredygtige metoder.
Får vi ikke en afgift, kræver det i stedet tilskud og statsstøtte til landmændene at få dem til at omstille sig. Og det vil koste statskassen op mod 15 milliarder kroner om året, viser beregninger fra tænketanken CONCITO.
Men ikke alle landmænd har ressourcerne og pengene til at omstille sig, og derfor vil det koste arbejdspladser.
En afgift på 500 kroner per ton CO2 vil føre til et tab på 8.000 arbejdspladser i landbruget og følgeerhvervene som for eksempel slagterierne. Det viser tal fra de økonomiske vismænd.
Hos Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne siger de derfor nej tak til en afgift.
Blandt de resterende partier er der forskellige holdninger til, hvordan en afgift skal komme i spil.
Socialdemokraterne og Venstre går eksempelvis ind for en afgift, så længe den ikke flytter arbejdspladser. Begge partier foreslår at kombinere afgiften med tilskud og statsstøtte.
Partierne ønsker heller ikke, at afgiften får priserne på mejeriprodukter og kød til at stige i supermarkedet.
Hos Moderaterne havde de i første omgang svaret, at kun en lille del af landbrugets udledninger skulle rammes af en afgift. Nu har de meldt ud, at de går ind for en afgift på alle landbrugets udledninger. Og det må gerne føre til stigende priser på klimabelastende varer.
Her kan du læse, hvad alle partierne mener om en CO2-afgift på landbruget:
Må det blive dyrere at flyve?
Det giver minus på klimakontoen, hver gang vi rejser med fly.
Både før og under valgkampen har politikerne derfor diskuteret, hvorvidt der bør indføres en passagerafgift på flyrejser.
I september præsenterede Socialdemokratiet deres plan for en grøn luftfart. De vil have alle danske indenrigsfly til at flyve med 100 procent grønt brændstof i tanken.
Omstillingen skal danske flypassagerer hjælpe med at finansiere med en afgift på 13 kroner per billet på alle fly, der afgår fra danske lufthavne.
I DR har vi tidligere fortalt, at Socialdemokratiets plan kun medfører en reduktion på 0,5 procent af de i alt 20 millioner tons CO2, Danmark skal reducere for at nå 2030-målet. Eksperter mener, at afgiften bør være højere, så den regulerer adfærden.
Men ifølge Socialdemokratiet er det ikke meningen, at de 13 kroner skal få danskerne til at flyve mindre. Den skal bruges til at finansiere fremstillingen af bæredygtigt brændstof.
Hos Frie Grønne mener de, at afgiften skal være hørere end hos vores nabolande (I Tyskland er den eksempelvis på 241 kroner for rejser indenfor Europa og på 433 kroner for længere rejser), så den netop gør det mindre attraktivt for danskerne at flyve. SF ser også gerne, at afgiften bliver højere end hos nabolandene.
Blandt modstanderne af en passagerafgift er Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Sidstnævnte mener man i stedet bør indføre en europæisk afgift på brændstof til fly. Det skal motivere flyselskaberne til at skifte de fossile brændstoffer ud med mere bæredygtige løsninger.
Her kan du læse, hvad alle partierne mener om en passagerafgift:
Bør 2030-målet hæves?
I slutningen af valgkampen dukkede en diskussion op, som i den grad også fyldte valget i 2019. Nemlig 2030-målet om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent.
Efter valget i 2019 fik Danmark en klimalov, der forpligter politikerne til at nå det mål. Målet tager udgangspunkt i udledningen i 1990. Det vil sige, at Danmarks udledning af CO2 i 2030 skal være 70 procent mindre end udledningen i 1990.
Men både hos Radikale Venstre, SF og Enhedslisten mener de, at det mål, nu bør hæves. De foreslår alle, at tallet stiger til 80 procent.
Og nu melder Mette Frederiksen (S) sig også på banen, og siger til avisen Information, at vi er så langt med målet, at hun godt kan se for sig, at det bliver hævet. Hun vil dog ikke sætte et konkret tal på.
Hos Venstre har udmeldingerne været lidt uklare indenfor det seneste døgn. Først sagde klimaordfører Marie Bjerre til Information, at Mette Frederiksens udmelding var valgflæsk. Men senere lød det fra Jakob Ellemann-Jensen til TV2, at Venstre gerne vil diskutere at hæve 2030-målet
Konservative siger til DR, at de ikke vil afvise at drøfte hverken 2030- eller 2050-målet. Men at de først og fremmest vil have fokus på at opfylde de mål, der er sat nu.