Tricks fra Sydeuropa bekæmper ulidelig varme i nye huse

Men lummer sommer har sat teknologien på ekstra svær opgave i forsøgshus.

Kæmpestore syd- og vestvendte vinduespartier og ekstremt velisolerede mure. Det er et par af kendetegnene ved moderne danske lavenergi-huse, som er designet til at bruge et minimum på opvarmning i de kolde måneder.

Det giver god økonomisk og miljømæssig mening, fordi opvarmning fylder klart mest i energiforbruget i danske boliger.

Christina Ravn Nielsen og kæresten Stefan lægger hus til indeklima-forsøgene. Og løsningerne gør en stor forskel, mener hun. Da de glemte at bruge dem, blev der alt for varmt. (Foto: Uffe Bregendahl © (c) DR)

Men spareiveren om vinteren har en uheldig indeklima-konsekvens om sommeren. Især når den som i år viser sig fra den langvarigt lumre side – og gør mange moderne huse utåleligt varme at opholde sig i.

Varmen kan ikke slippe ud

- Problemet med nye boliger er, at de ikke kan komme af med varmen. Og at vi bygger dem, som vi byggede de gamle boliger, med store vinduesarealer mod syd og vest, hvor der kommer en masse solvarme ind, som ikke kan komme ud igen, forklarer professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri & Anlæg.

Aircondition er en rigtig dårlig løsning. Det betyder, at den energi, vi sparer om vinteren, bruger vi måske til gengæld om sommeren. Og så har vi ikke fået noget ud af at lave de her nye meget velisolerede boliger.

Professor Per Heiselberg, Aalborg Universitet

Dårligt indeklima i nye huse

Dårligt indeklima er især et problem i huse bygget efter nye byggeregler fra 2010. Fra 2010 til 2017 blev der bygget 152.000 nye huse i Danmark. Og det forventes, at man starter byggeriet af 60.000 boliger i løbet af 2018 og 2019.

Bygningsreglementet fra 2010 stiller både krav til energiforbrug og indeklima. Men i praksis har hensynet til energiforbruget om vinteren vejet tungest på bekostning af indeklimaet om sommeren.

Kilde: Institut for Byggeri & Anlæg, Aalborg Universitet

Sammen med kolleger følger han nøje med i et fælles eksperiment i Kildebjerg-området ved Ry, hvor virksomheder afprøver nyudviklede tekniske løsninger, som skal holde temperaturerne inde i huset på et tåleligt niveau.

En del af inspirationen kommer fra Sydeuropa, hvor udvendig solafskærmning og bedre naturlig ventilation er et traditionelt værn mod varmen.

- Så det er ikke ny viden. Det, der er nyt, er at vi har fået udviklet nogle tekniske løsninger og fået dem implementeret i et konkret byggeri, så vi kan dokumentere, hvordan de virker, siger Per Heiselberg.

Aircondition nej tak

Projektet er støttet af Energistyrelsens særlige Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Initiativet kommer fra ingeniør og konsulent Poul Erik Kristensen. Han blev provokeret af, at andre lægger op til bare at løse varmeproblemer med aircondition.

Fakta om forsøgshuset

Demonstrationshuset i Kildebjerg ved Ry er spækket med løsninger, som skal give bedre indeklima generelt og lavere inde-temperatur om sommeren.

  • Udvendige fjernbetjente skodder kan køres for vinduerne mod syd og vest, hvor solen ellers sender store mængder varme ind i boligen. Den udvendige afskærmning kan bremse 80 procent af solenergien og er langt mere effektiv end indvendige persienner. Skodderne i projektet er samtidig designet, så de ikke tager hele udsynet eller skæmmer husets design.
  • Specialdesignede udluftningssluser erstatter på udvalgte steder traditionelle vinduer. Udluftningssluserne er forsynet med insektnet, og de er så grundigt sikrede mod indbrud, at forsikringsselskaberne har accepteret, at de står åbne, selv om der ikke er nogen hjemme i huset.
  • CO2-sensorer overvåger luftkvaliteten, så husets ventilationssystem kan nøjes med at skifte luften ud i de rum, hvor der er personer tilstede.
  • Fjernbetjente ovenlysvinduer bidrager til bedre luftgennemstrømning i huset. Og regnsensorer sørger for, at de lukkes, hvis vejret skifter.
  • Hvert femte minut sendes der data om temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet fra alle rum i huset til forskerne på Aalborg Universitet, som følger projektet. Forskerne kan også justere indstillinger i huset på afstand.
  • Indtil videre har beboerne i huset selv betjent teknologien. Næste skridt bliver at automatisere teknikken på baggrund af de mange indsamlede data om beboernes vaner og præferencer.

- Hvis man har behov for at lave køling i boliger i Danmark, så er det fordi, boligen er designet forkert. Og det er der desværre mange danske boliger, der er. Men vi skal undgå unødvendigt energiforbrug. Og aircondition i danske boliger er unødvendigt, siger Poul Erik Kristensen.

Professor Per Heiselberg forstår godt, at en del varmeplagede danskere denne sommer har købt sig til et behageligere indeklima ved at suse en tur i byggemarkedet efter køleudstyr.

- Men på sigt er det en rigtig dårlig løsning. Det betyder, at den energi, vi sparer om vinteren, bruger vi måske til gengæld om sommeren. Og så har vi ikke fået noget ud af at lave de her nye meget velisolerede boliger, advarer byggeprofessoren.

Sommeren 2018 en hård modstander

Projektleder Poul Erik Kristensen har i en årrække arbejdet med lignende indeklimaløsninger i Asien. Den varme sommer har gjort opgaven herhjemme ekstra udfordrende. Men det er der også en fordel i.

- Vi er blevet kastet lidt ud i det. Fordi hvis det kan virke i sådan en sommer her, så kan det virke i alle somre. Og indtil videre ser det rigtig fornuftigt ud, vurderer han.

Forskerne på Aalborg Universitet er enige i, at det peger i den rigtige retning.

- Det, vi har gjort, er egentlig bare at tage nogle af de virkemidler, som man bruger i det sydlige Europa for at holde temperaturen nede, og implementeret dem i en dansk kontekst, så vi får den samme funktionalitet her. Det er lidt for tidligt at komme med nogen endelige konklusioner. Men umiddelbart ser det ud til, at det virker, som vi havde forventet, siger professor Per Heiselberg.

Tilfreds beboer

Christina Ravn Nielsen, som bor i testhuset sammen med kæresten Stefan, er ikke i tvivl om, at de ekstra tekniske løsninger i deres hjem gør en forskel.

- Vi glemte at sætte skodderne til, da vi var på ferie i 14 dage, så vi kom hjem til et virkeligt varmt soveværelse. Men efter et par dage kom det tilbage til den temperatur, vi har været vant til. Så det gør helt afgjort en forskel, mener hun.

Også en tilstrækkelig stor forskel til, at parret ville være parate til at ofre de 150.000 til 200.000 kroner, som det typisk vil koste at indrette et nyt hus som deres med det ekstra isenkram af hensyn til indeklimaet.

Vi skal bygge anderledes

Selv om projektet i Ry demonstrerer teknologiske løsninger, som kan gøre indeklimaet om sommeren bedre i både nye og ældre huse, argumenterer eksperterne bag projektet for, at vi også skal begynde at bygge helt anderledes, end vi gør. Sommeren 2018 har været en varm påmindelse om, at det er nødvendigt.

- Sådan er det altid, når vi kommer ud for ekstreme situationer. Det kan betyde, at udviklingen accelererer i forhold til, hvad den ellers ville have gjort, siger professor Per Heiselberg.

Men indeklimaet i nye huse har også været et problem i mere almindeligt vejr.

- Vi har kunnet se det i de seneste fem til ti år, at nye boliger har udfordringer med varme om sommeren. Også i normale somre. Så vi skal til at tænke i at designe vores bygninger anderledes, end vi har gjort hidtil, mener han.

Hvis det kan virke i sådan en sommer her, så kan det virke i alle somre. Og indtil videre ser det rigtig fornuftigt ud.

Ingeniør Poul Erik Kristensen, projektleder.

Per Heiselberg nævner som oplagt eksempel, at det vil være bedre at placere store glasfacader mod øst eller nord i stedet for mod syd, hvor det trækker unødvendigt meget solenergi ind i huset. Men det forudsætter, at byggeindustrien, byplanlæggere, arkitekter og ikke mindst husejerne skal være med på det.

- Og jeg tror egentlig, det er boligejerne, som er de mest konservative. De skal vælge nogle andre løsninger end naboen eller de selv tidligere har gjort, opfordrer Per Heiselberg.

Lederen og initiativtageren til projektet, ingeniør Poul Erik Kristensen, håber at de kølige resultater i testhuset i Ry kan være med til at give andre gode idéer:

- Folk er ikke tilfredse med at bo i boliger, som er drønvarme om sommeren. Jeg håber, at det her kan være med til at inspirere andre til, at man faktisk godt kan bygge huse, der har et meget lavt energiforbrug, og som stadig også er til at holde ud at være i både sommer og vinter.