Torsdag den 16. maj i år parkerede en glad Stiig Markager bilen i indkørslen ved sit hus i Hundested.

Den 60-årige professor i marin økologi ved Aarhus Universitet glædede sig til at komme ind og nyde et par varme hveder sammen med sin kone og slappe af i den lange bededags-weekend.

Rent rutinemæssigt tømte han postkassen, inden han gik ind.

Til sin overraskelse fandt han et brev fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landsbrugs advokat.

I brevet truede organisationen ham med, at hvis han ikke trak en række udtalelser tilbage, ville de gå rettens vej.

I stedet for at nyde de varme hveder sydede han af vrede i flere timer over brevets budskab.

Truslen kom efter at Bæredygtigt Landbrug en måned tidligere havde bedt professoren om at sende dem dokumentation for en række af hans påstande.

En mail han havde ignoreret, da landbruget ofte er ude efter ham, som han formulerer det.

- Det sker jævnligt, at jeg får mails eller breve fra privatpersoner med en tilknytning til landbruget, som mener, at jeg siger noget forkert. Hvis det er holdt i en god tone, så svarer jeg. Men ikke når de forsøger at skræmme mig, siger han.

I krig gælder alle kneb

Bæredygtig Landbrug er ikke de eneste, der bruger barske metoder i krigen om at overbevise os forbrugere om, hvorvidt vi skal købe økologiske eller konventionelle produkter.

Landbrug og Fødevarer har tidligere kørt en kampagne, hvor de kritiserede en række forskere på Aarhus Universitet.

Og ifølge Bæredygtig Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, kører fx Danmarks Naturfredningsforening en hetz mod det konventionelle landbrug og dets udledning af kemikalier i naturen.

Tonen i debatten er blevet hårdere de senere år, lyder det fra Erik Fog, der arbejder som økologisk konsulent i SEGES, der er Landbrug og Fødevarers forskningsenhed, og har været med siden økologiens spæde start i 80’erne.

- Økologi er blevet meget større de senere år, og det giver stigende anerkendelse som et forretningsområde for landbruget; men når et erhverv bliver stort, så skal det også kunne tåle hårdere kritik. Danskerne kan godt lide at holde med de små, og økologien er ikke lille længere. Men det er kun sundt, at vi debatterer økologiens svagheder, så længe det sker i en god debatkultur, siger han.

Økologi har været til debat siden 1980’erne

Lige siden den økologiske bevægelse fik fodfæste i Danmark i 1980’erne, har økologiske landmænd været mødt med skepsis og kritik fra det konventionelle landbrug, forklarer Erik Fog.

- En del af økologiens historie er at præsentere sig som et alternativ til det konventionelle landbrug. Økologiens måde at gøre tingene på vil jo af nogle kunne opfattes som en indirekte kritik af, at de konventionelle ikke gør tingene godt nok. Derfor er det naturligt, at de kigger de parametre, som økologien sælger sig på, efter i sømmene, siger han og fortsætter:

- Den diskussion har altid eksisteret.

Men hvor striden i de senere år har handlet om, hvorvidt det økologiske landbrug belaster klimaet mere end det konventionelle, har der tidligere været en lang række andre stridspunkter, forklarer Erik Fog.

- På et tidspunkt gik diskussionen på, hvorvidt udvaskningen af kvælstof til grundvandet nu også var mindre, når man brugte husdyrgødning i stedet for kunstgødning. Og det har også handlet om, hvorvidt økologi var sprøjtefrit, når der er økologiske midler, der gerne må sprøjtes på afgrøderne, siger han.

Erik Fog understreger, at det, der fylder mest i hverdagen, er, at økologien og det konventionelle trives side om side, og at man i branchen lærer af hinanden og udvikler sig sammen.

'Mine kolleger ønsker slet ikke at udtale sig'

Tilbage på Stiig Markagers kontor ved Roskilde Fjord er vreden i dag blevet erstattet af en bekymring om, hvordan de metoder landbrugets organisationer bruger til at lukke munden på danske forskere, påvirker ham og hans kolleger.

- Der er mange af mine kolleger, der slet ikke ønsker at udtale sig, selvom de ligger inde med en stor viden om miljø og landbrug. Den hårde tone og de personlige angreb er meget belastende, siger han.

Professoren mener, at det er et alvorligt demokratisk problem, hvis forskerne klapper i som østers. Men han kan sagtens forstå sine kolleger.

- Det allervigtigste er, at du som forsker ikke frygter for din ansættelse, løn og karriere, når du går de her interesseorganisationer imod. Det gør jeg ikke, for jeg er fastansat og er i slutningen af min karriere. Men anderledes usikkert er det for mine unge kolleger, siger han.

Bæredygtigt Landbrug: “Vi prøver blot at få sandheden frem”

På en stor gård lidt uden for Løkken i Nordjylland bor formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen.

Rundt om gården ligger hektar på hektar af fredfyldt landbrugsjord pakket med de afgrøder, han lever af.

Og han kan ikke forstå, hvorfor interesseorganisationen bliver beskyldt for at bruge bøllemetoder.

- Der er aldrig nogen, der har kaldt mig en bølle før. Hvis det er bølleagtigt at få sandheden frem, så kald mig en bølle. Stiig Markager vil ikke erkende, at han har sagt usande ting, og så er vi nødt til at gå i retten, siger han.

Formanden mener ikke, at samfundet kan være tjent med en professor, der fordrejer sandheden.

- Alle laver fejl. Det gør jeg også. Masser af fejl. Men han vil ikke indrømme sine fejl. Og så er der kun en vej for os herude i det almindelige pløjeland - det er at trække ham i retten, siger han og fortsætter:

- Vi kan da ikke have en nation, der er bygget på usandheder, og videnskabsmænd der gang på gang fordrejer sandheden. Slet ikke når det er os almindelige mennesker, der betaler deres løn.

Hetz mod landbruget

Formanden for Bæredygtigt Landbrug mener i det hele taget ikke, at det er ham, der skal langes ud efter. I en årrække har Danmarks Naturfredningsforening nemlig kørt en hetz mod det konventionelle landbrug, forklarer han.

- De har sagt, at vi forgifter grundvandet, og at vi piner dyrene. Alt, hvad vi gør, er forkert ifølge dem. Oog det er jo løgn, siger han.

Han understreger dog, at det er blevet lidt bedre på det seneste.

- De er stadig meget kritiske over for det konventionelle landbrug, men deres tone er blevet bedre. Jeg synes faktisk, at den nye formand måske ser lidt mere nuanceret på det, og så lang tid de bevæger sig inden for, hvad der er fagligt og juridisk korrekt, er der ingen modsætninger mellem os, siger han og fortsætter:

- Men de skal stadig være ærlige omkring, hvad økologi er. Det er fint nok, folk vil købe økologi, de skal bare vide, hvad de støtter. Økologi udleder mere CO2 og belaster grundvandet med mere nedsivende kvælstof. Det fortæller de jo ikke, siger han.

Forsøgte at mobilisere hel organisation mod en mand

Bæredygtigt Landbrug er ikke de eneste, der føler sig udsat for en hetz.

Økologisk Landmand og journalist Kjeld Hansen, der har skrevet flere bøger om dansk landbrug, heriblandt bestselleren 'Det tabte land', fortæller, hvordan Bæredygtigt Landbrug har været efter ham.

- I 2011 rundsendte Bæredygtigt Landbrug en mail til sine medlemmer, der indeholdt personlige informationer om mig. Blandt andet min privatadresse og oplysninger om min privatøkonomi. De opfordrede til, at 'forfølge dem, der forfølger os', siger han.

I mailen, der også dengang blev omtalt i Politiken, kalder interesseorganisationen ham for 'landbrugshader no. 1', og spørger om medlemmerne kender nogen, der bor i nærheden.

Og ikke nok med at organisationen er efter Kjeld Hansen, så lyver de åbenlyst for os alle sammen, mener han.

- De lyver herfra og til evigheden. Flemming Fuglede påstod i 2016 i Berlingske, at han ikke sprøjter med noget, der er giftigere end kogesalt. Men det har jeg dokumenteret er løgn. Jeg har fået aktindsigt i Miljøstyrelsens database, hvor alle landmænd skal registrere, hvad de sprøjter deres marker med. Og her fandt jeg ikke mindre end 24 forskellige sprøjtemidler, hvoraf flere af dem er kræftfremkaldende, siger han.

Til påstanden om at han lyver om sine sprøjtemidler, siger Flemming Fuglede Jørgensen, at Kjeld Hansen tager fejl.

- Jeg sprøjter ikke med 28 forskellige kemikalier. Og I skal ikke tro på en mand, der har gjort det til sit levebrød at jagte alle mennesker, der lever af konventionelt landbrug, siger han.

“Klimaet er lige nu et trumfkort”

Men hvorfor er tonen så hård og metoderne så grimme i krigen mellem det økologiske og konventionelle landbrug i disse år?

Det mener Anders Blok, der er klimasociologi, at der er en god grund til.

- Danskerne er begyndt at mærke klimaforandringerne. Vi har oplevet flere større skybrud, og sommeren sidste år var jo rekordvarm og tør. Sammen med de stadig skærpede videnskabelige budskaber betyder det, at klima fylder langt mere i den offentlige debat, siger han og fortsætter:

- Men det bliver til tider et noget snævert syn på klimaet, der fylder. Vi kommer til kun at snakke om CO2-udledning, mens de andre miljøspørgsmål glider i baggrunden. Tag eksempelvis diskussionen om kød. Nu snakker vi om at spise så lidt kød som muligt for at sænke vores CO2-belastning, og ikke om hvordan kødet er produceret. Vi glemmer lidt spørgsmålet om dyrevelfærd, pesticider og vandmiljø, siger han.

Klimaet og CO2-målinger er med andre ord blevet et trumfkort, forklarer sociologen.

Et kort som man kan smide i enhver debat, hvis man ser en fordel i det. Og det trumfkort har det konventionelle landbrug fået øje på, at de kan udnytte, forklarer han, og det skærper debatten.

Konkurrence om at råbe højest

Men klima-trumfkortet er ikke den eneste årsag til, at krigen mellem økologer og konventionelle landmænd er intensiveret de seneste år.

Det er også en række politiske grunde, mener landmand og journalist Kjeld Hansen.

- De andre interesseorganisationer bliver hårdt presset af Bæredygtigt Landbrug. Med deres skruppelløse metoder lokker Bæredygtigt Landbrug de mest arrige landmænd til at skifte til dem. Og kontingentet for at være medlem i sådan en organisation er mange tusinde kroner om året, så de færreste er medlem begge steder, siger han og fortsætter:

- For ikke at miste for mange medlemmer er de andre organisationer derfor nødt til at være mere markante i debatten. Så de skruer bissen på overfor forskere og andre personer, der er kritiske overfor landbruget.

Brutal kamp om medlemmerne

Når Bæredygtigt Landbrug truer med at retsforfølge professor Stiig Markager, er det altså for at markere handlekraft og dermed overbevise nogle landmænd om, at de er bedst til at varetage deres interesser, mener Kjeld Hansen.

Og kampen om landmændene bliver hårdere og hårdere, for der bliver færre af dem. Siden 2010 er der, ifølge tal fra Danmarks Statistik, forsvundet knap 8000 bedrifter i Danmark.

- Det kan mærkes i pengekassen, når der på så få år forsvinder flere tusind landmænd. Derfor er konkurrencen om dem, der er tilbage, blevet langt hårdere, siger han og fortsætter:

- Og I sidste ende lever interesseorganisationerne jo af landmændene.

Ikke bare en trussel

På sit kontor på Aarhus Universitet tøffer Stiig Markager stadig rundt og venter på, om Bæredytigt Landbrug vil gøre alvor af deres trussel og trække ham i retten.

Ja, faktisk håber han på, det sker.

- Jeg er helt overbevist om, at mine synspunkter er rigtige. Og juridisk føler jeg også, at jeg er på sikker grund. Så jeg er sikker på, at de taber den sag her. Men så kan vi da en gang for alle få slået fast, hvem der har ret, siger han.

Og professoren skal nok ikke vente længe.

Ifølge Flemming Fuglede Jørgensen vil Bæredygtigt Landbrug stævne Stiig Markager allerede i næste uge.

- Jeg vil tro, at vi gør det på mandag eller tirsdag. Så finder vi ud af, hvem der har ret. Jeg håber, sagen går hurtigt. Så er det billigere for mig, siger han.

Forsker bakker Bæredygtigt Landbrug op

Stiig Markager skal ikke nødvendigvis håbe på, at der kommer en retssag, lyder det fra professor i agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

Han mener nemlig, at Bæredygtigt Landbrug har ret i denne sag.

- Jeg mener, at Stiig Markager tager fejl i flere påstande. Han påstår, at der er sket en signifikant stigning i kvælstofudledningen til havet fra 2010 og frem til i dag. Men det understøttes ikke af den seneste NOVANA-rapport [officiel vandmiljø-rapport red.]. Han har lavet sine egne korrektioner i forhold til afstrømning, som slet ikke underbygges i rapporten, siger han og fortsætter:

- Stiigs fagområde er havene i Danmark, ikke vandløb eller landbrug. Det er problematisk, at han udtaler sig om forhold, der ligger uden for hans fagområde.

Og det er ikke kun Stiig Markager, der er på vildspor i denne sag, mener professoren.

Heller ikke pressen har levet op til sit ansvar.

- Det er en bedre historie, at en professor bliver trynet af en erhvervsorganisation, end vi får sandheden frem. Det er et problem, at I medier går efter konflikten frem for indholdet, siger han.

Stiig Markager er blevet forelagt Jørgen E. Olesens kritik er uenig i hans udlægning af sagen.

Krigen fortsætter

Om sagen mellem Bæredygtigt Landbrug og Stiig Markager bliver til noget, må tiden vise.

En ting er dog sikker. Sagen får ikke professoren til at holde inde med sin kritik.

- De har ikke lukket munden på mig. Jeg står ved mine udtalelser, og jeg vil blive ved med at være kritisk, når jeg mener, det er videnskabelig evidens for det, siger han.

Der er med andre ord ikke udsigt til en våbenhvile i krigen.

Heller ikke hvis du spørger Bæredygtigt Landbrug.

- Vi har et par andre forskere i kikkerten, som vi også overvejer at indlede retssager imod. Jeg vil ikke sige, hvem de er, men der er et par stykker, der er blevet lige politiske nok. Og det er vigtigt, at vores forskere ikke politiserer, slutter Flemming Fuglede Jørgensen.

Disclaimer: Der er mange parter i den her sag, og vi har ikke haft mulighed for at høre dem alle. Vi har taget fat i dem, vi mener, den væsentligste kritik bliver rettet imod.