'Tung, men vigtig': DiCaprios nye dokumentar kommer med løsninger på klimakrisen

Klimaforsker er begejstret over HBOs nye film, men den er langt fra perfekt, lyder dommen.

Leonardo DiCaprio er producer og fortællerstemmen i filmen 'Ice on Fire'. Instruktøren er Leila Conners, der i 2007 lavede klimadokumentaren 'The 11th Hour' - også med DiCaprio. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Klimaforandringerne hærger, og det er kun os, der kan stoppe ændringerne - for vi har forårsaget dem.

Sådan kan starten af den nye HBO-dokumentar “Ice on Fire” opsummeres. Det er skuespiller og klimaaktivist Leonardo DiCaprio, der overbringer den hårde besked, som mange helt sikkert har hørt før.

Men modsat mange andre klima-dokumentarer, så fokuserer “Ice on Fire”-filmen på, hvilke løsninger der allerede nu findes.

I filmen præsenteres alt fra teknologi, der omdanner CO2 til sten, økologisk landbrug midt i Los Angeles og ubåds-lignende skibe, der kan producere strøm bare ved at være på havet.

- Filmen er meget fokuseret på de løsninger, der er på klimaforandringerne. Hvis man gerne vil oplyses om de innovative tiltag, så er der meget fakta at hente her.

Sådan siger Jens Hesselbjerg, der er professor i klimafysik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han har set “Ice on Fire” i samarbejde med DR Viden, og han er overordnet set begejstret for filmen - men han har også et par forbehold over for indholdet.

Del filmen op i tre bidder

Når du sætter dig til rette i sofaen og tænder for “Ice on Fire”, må du forberede dig på, at filmen kan føles lang, selvom den kun varer knap halvanden time.

- Jeg tror, at mange danskere kan blive overmættet med oplysninger fra filmen, for der er frygteligt meget information i den. Du kan med fordel dele den op i tre bidder, for det passer med de tre temaer i filmen: Hvad er problemet med klimaforandringer, hvordan er det sket og hvad kan vi gøre, siger Jens Hesselbjerg.

I filmen får du aktuelle eksempler på nogle af de steder, hvor vi ser konsekvenserne af forandringerne.

- Men der bliver gjort rede for, hvad videnskaben siger om eksemplerne, så det er ikke bare et skræmmebillede, siger han.

Filmens billedside gør det heldigvis nemmere at forstå al informationen.

- Jeg tror, at det gør større indtryk, når man ser billeder af konsekvenserne, end når Jens Hesselbjerg stiller sig op og siger, “at nu er den helt gal”. Når billederne bliver underbygget med videnskab, så tror jeg, at det giver stof til eftertanke, siger Jens Hesselbjerg.

Filmen sætter tingene på spidsen

I filmen bliver du også taget verden rundt til forskellige forskere, der hver dag undersøger, analyserer og bliver klogere på vores planet, for at få ny viden om klimaforandringerne.

(© HBO/HBO Nordic)

En af forskerne er Katey Walter Anthony, der tager ud til områder, hvor isen i frosne søer smelter med faretruende hast.

Ved at slå hul i isen og holde en tændt fakkel over, kan forskerne se, om der er et højt indhold af metan i søen. Metangassen antændes nemlig, hvis det er tilfældet.

Det giver flotte billeder, men Jens Hesselbjerg mener, at hele sekvensen om metan bliver sat på spidsen.

- Det er rigtigt, at permafrosten tør, og her er der meget metan opbevaret i isen, siger han.

I filmen præsenteres høj udledning af metan fra is som en katastrofe, som bare venter på at ske.

Det kan nemlig ende i en form for metanbombe, hvor en stor mængde metan udledes på en gang i atmosfæren - og får temperaturen til at stige på Jorden. - Men for at det sker i første omgang, skal vi have temperaturstigninger i Arktis, som vi ikke har set de seneste millioner år, siger han.

Han forklarer, at det godt kan ske, men at udledning af metan fra permafrost ikke omtales med de rette forbehold i filmen.

- Hvis vi skal være helt faktuelle, så ved vi faktisk ikke endnu, om en form for metanbombe kan opstå ved Arktis. Jeg mener, at metan generelt får en for stor rolle i filmen, for vi har ikke den nødvendige bevisførelse for, at det får de konsekvenser, som de præsenterer, siger Jens Hesselbjerg.

Kan løsningerne implementeres?

Filmen dækker mange forskellige løsninger: Fra vind- og solenergi til rensesystemer, der trækker CO2 ud af atmosfæren.

- Så de kommer godt omkring forskellige former for teknologier, som faktisk findes i dag, siger han.

Men teknologien er ikke nok til at redde vores planet.

- For teknologierne skal også opskaleres helt vildt for at give de nødvendige resultater. Det er jo ikke nok med én smart vindmølle.

Og det tror Jens Hesselbjerg kan blive en udfordring.

- Vi skal ikke bare have teknologien. Det skal også implementeres og tvinges igennem med lovgivning. Og det skal magthaverne stå for, siger han.

Lige netop det aspekt efterlyser han i filmen.

- Det havde været godt at se beslutningstagere fra hele verden, der agerer. Så kunne man se, at dét her er et problem, der omfatter hele verden, så løsningen skal også findes i et samarbejde, siger Jens Hesselbjerg.

Facebook
Twitter