Tvivler du på evolution eller klimaproblemer? Så er selv de bedste beviser ikke nok

Nogle mennesker afviser videnskaben, fordi den ikke understøtter deres overbevisninger, siger forsker.

Den gennemsnitlige danskere er mere veluddannet en den gennemsnitlige amerikaner. Og det kan gøre, at danskere er mindre skeptiske over for videnskab, mener forsker. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

Langt de fleste klimaforskere er enige om, at vi mennesker er med til at skabe klimaforandringerne.

Og nu har FN offentliggjort endnu en klimarapport, der fortæller dén historie: Mennesker udleder for mange drivhusgasser i atmosfæren, og det påvirker temperaturen og kan føre til oversvømmelser og tørke - for bare at nævne nogle af konsekvenserne.

Men ikke alle køber forskernes præmis. Og det er uanset, hvor gode beviserne er.

Det understreger forskere fra blandt andet Indiana University i en ny videnskabelig artikel.

De har samlet en række undersøgelser om emnet. Blandt andet viser en undersøgelse fra 2014, at 35 procent af amerikanerne ikke mener, der er solide beviser på, at Jorden er blevet varmere.

- Kendsgerninger kan være genstridige for mennesker at acceptere. Det er specielt i situationer, som har konsekvenser for os - for eksempel klimaforandringer, siger Vincent F. Hendricks, der er professor og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

Gælder også andet forskning

Det er ikke kun på klimaområdet, at folk er skeptiske overfor forskernes arbejde.

De amerikanske forskere fremhæver også en undersøgelse, der viser, at 34 procent af amerikanerne afviser teorien om evolution, som ellers er accepteret og anerkendt af langt de fleste forskere.

Ifølge Vincent F. Hendricks kan forklaringen blandt andet tilskrives det, der kaldes kognitiv dissonans. Det opstår, når kendsgerninger strider imod vores overbevisninger og handlinger. Og det gør, at vi søger andre forklaringer.

- Vi finder ud af, hvilke overbevisninger, vi gerne vil have. Og så finder vi kendsgerninger eller argumenter frem, der understøtter netop de overbevisninger – det kalder man motiveret ræsonnering, siger han.

Danskere er mindre skeptiske

Det er dog vigtigt at huske, at de amerikanske forskere henviser til undersøgelser, der er lavet blandt amerikanere. Det understreger astrofysiker på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Anja Cetti Andersen.

- Den gennemsnitlige dansker er jo mere veluddannet end den gennemsnitlige amerikaner. Så jeg tror, at danskere alligevel er mindre skeptiske over for forskernes resultater, siger hun og fortsætter:

- Men vi er stadig mennesker, og vi har også svært ved at lave om på vores vaner. For jeg tror, vi har en tendens til at ignorere forskning, der vil have os til at lave om på vores måde at leve på, for eksempel klimaforskningen. Det kræver meget gode argumenter, før vi accepterer det.

På DR Nyheders facebookside er der ofte gang i klimadebatten. En artikel fra juni fik for eksempel flere skeptikere til at kommentere på emnet. Her er nogle af kommentarerne.
På DR Nyheders facebookside er der ofte gang i klimadebatten. En artikel fra juni fik for eksempel flere skeptikere til at kommentere på emnet. Her er nogle af kommentarerne. (© DR Viden)

Anja Cetti Andersen forklarer, at forskningens forbehold også har en betydning på folks holdninger:

- Som forsker udtaler man sig altid med nogle forbehold. For der er altid en lille tvivl, om det nu er hele sandheden, man har fundet, siger hun.

- Og så tænker folk måske, at hvis det ikke er hele sandheden, så kan man jo bare fortsætte, som man plejer, fortsætter Anja Cetti Andersen.

Kræver bedre formidling

Ifølge Vincent F. Hendricks er der ikke noget i de grundlæggende videnskabelige metoder, der kan laves om for at løse problemet. Det er standard i videnskabelig praksis, at forskning hviler på forudsætninger og forbehold.

- Der hvor man så kan gøre noget, er i forskningsformidlingen. Man skal forsikre offentligheden om, at det her er indenfor rammerne af det mulige, og de bedste resultater, vi kan producere videnskabeligt. Og det skal ske på en måde således, at alle kan forstå det.

Anja Cetti Andersen mener også, at journalisterne har et ansvar:

- Nogle gange er det en god journalistisk historie, hvis man stiller to ting op overfor hinanden. Og det ene standpunkt kan 98 procent af forskerne være enige i, mens kun to procent kan være enige i det andet standpunkt.

- Alle skal jo have taletid. Men jeg synes godt, at journalister kan blive bedre til at fremhæve, at de to standpunkter ikke er lige gode, fortsætter Anja Cetti Andersen.

Facebook
Twitter