Udskældte sæler er ingen trussel for fisk i Østersøen

Truslen kommer fra miljøforandringer, fiskeri og stigende havtemperaturer, siger forskere, der har regnet på fremtidige scenarier.

Mange sælmunde at mætte. Bestanden af sæler er vokset fra få tusinde til op mod 50.000. Men alligevel fanger fiskeriet helt op mod ti gange så mange fisk, som sælerne. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

De får skyld for meget. Men det er ikke de udskældte sæler, som truer bestanden af fisk i Østersøen.

- Det er klimaforandringer, mangel på føde og især fiskeri, som er de største trusler mod fiskene, siger professor Monika Winder fra Institutionen för ekologi, miljö och botanik på Stockholm Universitet.

Monika Winder har stået i spidsen for et forskerhold, der netop har udgivet en artikel i Journal of the Human Environment.

Forskerne har regnet på en række scenarier, der strækker sig frem til 2098. De ville finde ud af, hvordan stigende temperaturer, føde og antallet af sæler ville påvirke nogle af de mest populære, kommercielle fisk.

Og her fandt de, at det ikke er sælerne, som er en trussel mod fiskene.

- For eksempel vil bestanden af torsk falde mere på grund af miljømæssige forandringer og fiskeri, end fordi de bliver spist af sæler, siger Monika Winder.

De højere temperaturer kan også give flere alger, som resulterer i dårligere føde for fiskene, som derfor bliver mindre og tyndere.

Går efter svage fisk

Morten Tange Olsen, der er lektor på Statens Naturhistorisk Museum, er ikke overrasket. For der findes også anden forskning, som peger i samme retning.

- Svenskernes konklusion er, at fiskeri og miljø har langt større påvirkning. Det er godt at få bekræftet endnu engang, siger Morten Tange Olsen.

De svenske forskere kigger langt ud i fremtiden. Derfor tager svenskerne også flere forbehold i deres forskning.

- Selvfølgelig skal man være varsom med forudsigelser og beregninger, der går så langt frem i tiden, siger Anders Galatius, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Men selv hvis der var langt flere sultne sæler med glubende appetit, ville de alligevel kun spise brøkdele af det, som de industrielle fiskebåde haler ind. Samtidig vil sælerne, siger Anders Galatius, fange svagere fisk end de store trawlere og fiskebåde.

- Så der er også mange snusfornuftige grunde til at antage, at sæler vil have en mindre påvirkning end fiskeri, siger Anders Galatius.

Men det er et kompliceret regnestykke, når man skal forudsige naturens gang så langt ud i fremtiden. For eksempel bærer sælerne også på parasitter, der kan sprede sig til fisk, og det er vanskeligt at spå om deres virkning.

Svømmer fra Christiansø til Estland

Et andet forbehold er, at de svenske forskere kun har kigget på en del af Østersøen. Og de har fokuseret på det åbne vand og ikke set på kystområderne.

Men forskningen kan alligevel overføres til danske forhold.

For eksempel fordi det er de samme sæler, der bevæger sig over enorme områder. Morten Tange Olsen har været med til at sætte satellit-sendere på gråsæler ud for Christiansø, hvor dyrene er svømmet helt til Stockholm og til både Finland og Estland.

Forskerne har undersøgt den del af Østersøen, der er markeret med hvid.

- I forhold til torsk og de store kommercielle arter, så tager fiskeriet cirka ti gange så meget som sæler. Men forholdet er et helt andet med geder og aborrer, der er lukrative i Sverige, hvor sælerne æder meget mere, siger Morten Tange Olsen.

Og de er gode til at omstille sig. For eksempel spiser sælerne omkring Bornholm mange torsk, fortæller Morten Tange Olsen, men når det bliver sæson for hornfisk og sild, er det dem, som de går efter.

Den rigtige balance

De senere år har fredning af sæler betydet, at bestanden er gået fra et par tusinde dyr til i dag, hvor der skønnes at være over 40.000.

Derfor er de også blevet langt mere synlige og upopulære hos for eksempel fiskere, når de ødelægger net og spiser de fangede fisk.

For Morten Tange Olsen burde debatten ikke handle om, hvorvidt sælerne spiser kommercielle fisk eller ej. Man bør have det historiske perspektiv med, mener Morten Tange Olsen.

- Der er flere sæler i dag end for eksempelvis ti år siden. Men det er der ikke, hvis man kigger 100 år tilbage. Så der burde være en debat, om man vil have et historisk eller forhistorisk niveau, eller om man helt skal finde en ny balance, siger Morten Tange Olsen.

Facebook
Twitter