Undersøgelse: Jo mere vi taler om klimaforandringer, desto mere tror vi på dem

Når du diskuterer klimaforandringer med vennerne, har du nemmere ved at anerkende klimavidenskaben.

Hvis vi har tiltro til en person i vores omgangskreds eller familie, så er der også større chance for, at vi lytter mere til dem end til reklamer og kampagner, forklarer professor. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

De seneste år er klima blevet et af de varmeste debatemner. I medierne, i politik og måske endnu vigtigere - omkring spisebordene ude i stuerne.

- Generelt synes jeg, at folk, jeg møder i dag, har en helt anden nysgerrighed, end folk jeg mødte for bare ti år siden. De er interesserede i at tale om emnet, fordi de for eksempel ser i nyhederne, at klimaet er blevet varmere, vådere og mere ekstremt i dag end tidligere, siger Sebastian Mernild. Han er professor i klimaforandringer og hovedforfatter på FNs kommende klimarapport.

Men det er ikke kun på grund af medier og politikere, at klimaet optager mange. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

Hvis du diskuterer klimaforandringer med dine venner og familie, så vil du nemlig ofte blive mere anerkendende over for videnskaben omkring klima. Og I kommer til at snakke endnu mere om det.

I undersøgelsen har deltagerne over to omgange i spørgeskemaer blandt andet svaret på, om de tror på global opvarmning, og om de er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringer.

Og forskningen viste, at de havde rykket sig på begge spørgsmål fra første gang, de svarede, til anden gang.

- Jeg er helt enig i, at interpersonel kommunikation (kommunikation mellem personer, red.) kan skabe god indsigt i global opvarmning og årsagerne til det. Der foregår jo en læringsprocess, når personer taler sammen.

Det siger Oluf Danielsen, der er professor MSO på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Han har skrevet en doktorafhandling om den danske klimadebat fra 1988-2012.

Du lytter mere til vennerne end medierne

Oluf Danielsen forklarer, at det er helt grundlæggende viden for kommunikationseksperter, at vi lytter mere til vores venner og familie end for eksempel kampagner eller massemedier (for eksempel aviser med et stort publikum, red.).

- Hvis vi har tiltro til en person i vores omgangskreds eller familie - og i nogle tilfælde en influencer på nettet, som vi føler et tilhørsforhold til - så er der også større chance for, at vi lytter mere til dem end til reklamer og kampagner, siger han.

Han forklarer, at der er masser af eksempler på det i andre sammenhænge end klimaforandringer.

- Vi ser det også for eksempel ved alkoholindtag. Der er masser af kampagner, der kører år efter år, som skal få os til at drikke mindre. Men hvis du har et alkoholproblem, så virker kampagnerne slet ikke lige så godt som for eksempel støttegrupper for anonyme alkoholikere, hvor folk taler sammen og udveksler erfaringer, siger han og fortsætter:

- Så det kommer ikke bag på mig, at det også gør sig gældende, når det handler om opfattelser af klimaforandringer.

Middagsselskabet gør dig klogere

Klimaprofessor Sebastian Mernild har både privat og i sit arbejdsliv haft utallige samtaler om klimaforandringer med både fremmede, venner og familie.

Og selv om han gerne fortæller om forskningen og forandringerne, så er hans indtryk, at mange lytter mere efter, når informationen kommer fra venner eller familie, fordi der typisk er en fælles referenceramme her.

- Det er min erfaring, at klimaforandringerne for mange er nemmere at forholde sig til og snakke om, når det sættes i perspektiv til noget, de kender. Det er nok bare nemmere at forholde sig til venner og familie end forskere, der i medierne ofte taler ud fra perspektiver, der kan føles fjerne fra ens egen hverdag, siger han.

God debat kræver viden

Når der tales om klimaforandringer i en gruppe, så er det essentielt, at der er en eller anden form for meningsdanner, der ved noget om emnet, for at der kan komme en meningsfuld diskussion ud af det.

Den viden kan meningsdanneren for eksempel få fra massemedierne, sin egen omgangskreds eller forskning.

Oluf Danielsen forklarer, at det derfor er relevant at forske endnu mere i emnet for at finde ud af, hvordan og hvorfor deltagerne er blevet mere anerkendende over for klimavidenskab.

- I undersøgelsen her er det som om, at det er forudsat, at der er nogen i deltagernes omgangskredse, som kan oplyse om klimaforandringerne, og hvad der er videnskabeligt korrekt. Men det ved vi ikke ud fra spørgeskemaet, siger Oluf Danielsen og fortsætter:

- Det kan være, at en families eneste meningsdanner på området er klimaskeptiker. Og så er deltageren jo blevet klogere på den holdning, og ikke det, der undersøges i spørgeskemaet. Men det er ikke til at læse ud fra undersøgelsen.

Han siger, at det er en glimrende idé, at det her område undersøges, og det er et skridt i den rigtige retning.

- Men forskerne mangler at afklare meget endnu. For eksempel hvem der sætter dagsordenen i de forskellige omgangskredse, og hvilken troværdighed meningsdanneren skal have, for at der lyttes i en kreds, siger Oluf Danielsen.

Facebook
Twitter