Unge sagsøger Sverige for at svigte klimaet: Sådan er det gået i tre lignende sager

I Irland og Holland har unge vundet klimaretssager ved Højesteret.

Hollandske unge demonstrerer i sympati med den såkaldte Urgenda-sag, der endte med, at Højesteret i Holland beordrede regeringen til at gøre mere for klimaet. (Foto: Ana Fernandez / SOPA Images © © Ana Fernandez / SOPA Images)

Thi kendes for klimaret.

En gruppe unge vil slæbe den svenske stat i retten for ikke at gøre nok i kampen mod klimaforandringer.

De unge har dannet foreningen Auroramålet, og vil sagsøge staten for ikke at leve op til sit mål om at reducere CO2-udledningen markant frem mod 2030.

Og de er langtfra de eneste europæiske unge, som vælger at trække kampen for klimaet ind i retssalen.

I flere lande har grupper af unge tidligere allieret sig med klimaforskere og interesseorganisationer for at få politikere til at gøre mere for klimaet.

Blandt andet i Holland, Irland og Norge.

1

Højesteret tvinger Holland til at steppe op

Skoleelever demonstrerer for at vise deres støtte i forbindelse med Urgenda-sagen i Hag. Af mange anses det som den mest banebrydende klimaretssag mellem unge borgere og det land, de bor i. (Foto: Paulo Amorim / VWPics)

Vi starter med den allerede historiske Urgenda-sag i Holland, som var den første, hvor borgere sagsøgte deres land for klima-nøleri.

I 2015 lagde miljøorganisationen, The Urgenda Foundation, nemlig sag an mod den hollandske stat.

Sammen med 900 civile hollændere gik de i retten for at få regeringen til at gøre mere for at sænke Hollands CO2-udledning.

Holland havde på det tidspunkt en målsætning om at sænke udledningen med 17 procent inden 2020 i forhold til 1990.

Det var ikke godt nok, mente sagsøgerne.

Og tre forskellige domstole endte med at give dem ret.

I sidste ende beordrede den hollandske Højesteret staten til at reducere landets CO2-udledning med 25 procent inden 2020.

17 procent var simpelthen for lavt til at løfte den del af klimalæsset, som Holland har forpligtet sig til i Parisaftalen.

Dommen blev startskuddet på en bevægelse, hvor klimaktivisme pludselig rykkede ind i retssale rundt om i Europa.

Det fortæller Annemette Fallentin Nyborg, som skriver ph.d. om klimaretssager på Københavns Universitet.

- Førhen har klima været noget, som kun hørte til i politik. Nu ser vi, at klimaaktivister tager kampen ind i retssalene, hvor der er meget konkrete konsekvenser, hvis et land taber. Når domstolene bliver involveret, kan en stat blive tvunget til at føre en bestemt klimapolitik.

2

Irske unge vinder over regerings vage plan

En irsk klimaaktivist viser sin utilfredshed med landets manglende klimainitiativ. PAUL FAITH / AFP (Foto: PAUL FAITH)

I juli 2020 fældede Højesteretten i Irland dom i en sag, hvor klimaaktivister anklagede staten klimapolitiks for at være så ukonkret, at den ikke førte nogle vegne.

En gruppe unge irere, Friends of the Irish Environment, fik medhold i, at den irske regerings klimaplan ikke levede op til landets egne mål om at reducere landets CO2-udledning betydeligt frem mod 2050.

Klimaplanen viste simpelthen ikke, hvad regeringen havde tænkt sig at gøre for at sænke udledningen.

Den irske højesteret beordrede derfor regeringen til at lave planen om, så det var tydeligt, at der var en konkret plan for at nå målene.

Sagen i Irland er et eksempel på, at klimaaktivister ikke længere tør lade klima være et politisk spørgsmål, siger Annemette Fallentin Nyborg.

- Klimaaktivisme foregår typisk gennem lobbyarbejde eller demonstrationer, der lægger pres på politikere og beslutningstagere. Men nu risikerer politikere pludselig at blive hevet i retten, hvis deres klimapolitik bliver for passiv, siger hun.

Hvis udviklingen fortsætter, kommer vi til at se mange flere klimaretssager i fremtiden.

Retten til at blive beskyttet mod global opvarmning eller stigende vandstand i verdenshavene, kan ende med at blive en del af de basale menneskerettigheder, vurderer Annemette Fallentin Nyborg.

- Man skal forestille sig, at en passiv klimapolitik bliver ensbetydende med at sætte menneskeliv i fare. Hvis staten har ansvar for, at folks liv og helbred ikke bliver truet af klimaforandringer, kommer det til at lægge et stort pres på politikerne for at være ambitiøse.

3

Norske klimaaktivister lider nederlag

Olieboringer i Barentshavet var centrum i en klimaretssag, hvor unge nordmænd endte med at tabe til den norske stat. (Photo by Tom LITTLE / AFP) (Foto: TOM LITTLE © AFP or licensors)

I december 2020 sluttede en klimaretssag ved Norges Højesteret.

Her sagsøgte unge nordmænd sammen med Greenpeace staten for at fortsætte med at bore efter olie i Barentshavet ud for landets kyst.

Foreningerne Natur og Ungdom og Greenpeace mente, at olieboringerne stred imod den norske grundlov, fordi de frarøvede nordmændene “et miljø, der sikrer sundheden og en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares”, som det står i loven.

I sidste ende afviste Højesteretten anklagepunkter.ne

Regeringen reducerer nemlig Norges udledning af drivhusgasser på en række andre områder.

Derfor var det ikke entydigt, at olieboringerne ville hindre Norge i at nå målsætningen om at udlede mindre CO2, vurderede domstolen.

Ifølge Annemette Fallentin Nyborg vil de danske domstole formentlig læne sig op af den norske dom, hvis en lignende retssag skulle udspille sig herhjemme.

- Jeg tror ikke, at de danske domstole vil være tilbøjelige til at blande sig i, hvad politikerne gør på klimaområdet. De danske domstole blander sig normalt ikke i, hvordan politikerne løser politiske udfordringer.

Danmark er allerede involveret i en sag ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Her har seks unge portugisere stævnet 33 europæiske lande på baggrund af ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer.

Global opvarmning påvirker allerede Portugal meget. Blandt andet i form af tørke og skovbrande.

De unge portugisere vil have de europæsike lande til at leve op til deres ansvar for at bremse klimaforandringerne.

Sagen er allerede blevet tildelt en plads på en ”fast-track”-ordning, fordi domstolen vurderer, at sagen er vigtig.

Det er for tidligt at spå om, hvordan retssagen i Strasbourg falder ud, men den kan komme til at få stor betydning for de involverede lande, vurderer Annemette Fallentin Nyborg.

Også Danmark.

- Hvis menneskerettighedsdomstolen tager de unge portugiseres side, vil det sætte en meget klar tone i forhold til fremtidige retssager. Det vil sende et signal om, at det er en menneskerettighed at blive beskyttet mod klimaforandringer. Og at alle lande kan holdes ansvarlige, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk