Kødfrie dage, shoppetur i genbrugsbutikken og en tur på cyklen i stedet for at tage bilen.

Når det kommer til en bæredygtig hverdag, så mener unge mellem 18 og 30 år, at de er godt med på flere områder. Det viser nye tal fra Epinion.

Opgørelsen viser, at når de unge skal vurdere, om de handler bæredygtigt i deres hverdag, så er de foran resten af befolkningen, når det handler om genbrug, fødevarer og transport i hverdagen. De er også rigtig godt med, når spørgsmålet handler om madspild.

Men når det kommer til vand, varme og el, så halter de unge efter resten af befolkningen.

Det er cirka 30 procent af de unge, der mener, at de handler på en bæredygtig måde, når de bruger vand. Hos hele befolkningen er tallet på næsten 50 procent.

Når det kommer til el og varme, så mener flere unge, at de ikke handler bæredygtigt. Her er forskellen på ti procent mellem de unge og hele befolkningen.

Vand, varme og el er usynligt

Og det giver rigtig god mening, siger Alice Grønhøj, der er lektor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i unge og bæredygtighed.

Hun forklarer, at tidligere forskning har vist, at unge mellem 18-20 år ikke er lige så bæredygtige som deres forældre - særligt ikke når det kommer til ‘usynlige’ forbrugsområder.

- Det er en meget triviel hverdagsaktivitet fx at spare på vandet. Det er usynlige områder, som man måske ikke tænker meget over - og slet ikke, hvis man er en ung person, der ikke kommer direkte i kontakt med området for eksempel ved at betale elregningen, siger hun.

Når forbruget er ‘usynligt’, så er det også svært at lære, hvordan man kan begå sig bæredygtigt.

- Vi kunne se, at de unge mest slægter deres forældre på ved de synlige tiltag som for eksempel at vælge økologi end ved ‘usynlige’ forbrugsområder, siger Alice Grønhøj.

Hvis dine forældre tager cyklen i stedet for bilen for at passe på miljøet, så smitter det altså af på dig - i højere grad end, hvis dine forældre fokuserer på at tage korte brusebade.

Tiden har ændret sig

En anden del af forklaringen kan være, at der simpelthen ikke bliver talt nok om bæredygtighed i forhold til el, vand og varme.

Alice Grønhøj forklarer, at der de seneste år ikke har været meget fokus på energibesparende adfærd.

- Der var en del fokus på det i 90'erne, men fokusset er flyttet over på andre områder i dag, siger hun og fortsætter:

- Mit indtryk er, at de unge er mere optaget af økologi, klimaforandringer og dilemmaet om, hvorvidt de skal tage på en flyrejse.

Samtidig tror hun, at bæredygtighed er en del af nogle unges identitetsdannelse. Derfor er det også vigtigt, at det er synlige tiltag, den unge laver.

- For nogle unge signalerer det noget særligt, når de sætter plantebaserede produkter på bordet. Når man er ung, så opbygger man jo sin identitet, og her er bæredygtighed en del af identiteten for nogle. Og det kan være vigtigt at vise overfor andre, siger hun.