Værre end frygtet: Isen i både Grønland og Antarktis smelter efter FN's værste scenarie

Vi er nødt til at forberede os på det stigende havvand nu, siger klimaforsker.

Tilsammen indeholder isdækket i Grønland og på Antarktis nok vand til at få verdenshavene til at stige med omkring 65 meter, hvis al isen smeltede. (Foto: Casper Haarløv © Scanpix)

Isen i Grønland og på Antarktis smelter nu så hurtigt, at udviklingen følger FN’s klimapanels værste klimascenarie.

Hvis afsmeltningen fortsætter med den hastighed, kan det betyde, at verdenshavene stiger med mere end én meter frem mod år 2100 og bringer 44-66 millioner mennesker i fare for oversvømmelser.

Hvert år.

Det viser forskning fra DMI og University of Leeds, som er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change.

- Vi kan se, at det begyndte at gå meget hurtigere med afsmeltningen omkring år 2000, end det havde gjort inden. Og det fortsætter.

Det siger klimaforsker Ruth Mottram, der har stået for DMIs bidrag til forskningen, og fortsætter:

- Det er et alvorligt problem, at vi ikke forstår det fulde omfang af, hvor hurtigt isen smelter, og havet stiger. For vi skal kunne forberede os.

Ekstreme forandringer i Arktis

Forskere har overvåget afsmeltningen af is fra Grønland og Antarktis siden 1990’erne.

Siden dengang har den smeltende is fået det globale havniveau til at stige med 1,8 centimeter.

Det lyder måske ikke af meget. Men det er kun begyndelsen.

Tidligere forskning har nemlig vist, at Grønlands indlandsis i dag smelter syv gange hurtigere end i 1990’erne.

Og Grønlands is smelter da også hurtigere end Antarktis'.

Ud af de 1,8 centimeter det globale havniveau er steget siden 1990'erne, har den grønlandske indlandsis bidraget med 1,03 centimeter, mens Antarktis’ is står for resten.

- Antarktis rummer langt mere is end Grønland, men Antarktis og havet omkring kontinentet er meget koldere end i Grønland. Derfor går afsmeltningen langsommere der.

Det fortæller Ruth Mottram.

I Arktis - hvor Grønland har hjemme - er det gået stærkt med klimaforandringerne de sidste årtier.

I årene 1971-2017 er den gennemsnitlige lufttemperatur i Arktis steget med 2,7 grader.

Det er 2,4 gange så hurtigt som på resten af den nordlige halvkugle.

Samtidig er Grønland mere udsat for vejr end Antarktis.

- Fordi Grønland har et mildere klima, kan området blive ramt af et langvarigt højtryk, som får en større del af isen til at smelte i løbet af sommeren, siger Ruth Mottram.

Det skete blandt andet i sommeren 2019, hvor Grønland var udsat for en langvarig hedebølge.

Selvom der kan være nogle år, hvor isen smelter mere og nogle år, hvor den smelter mindre på grund af vejret, er der ingen tvivl om, at klimaforandringer er skyld i den overordnede tendens med stigende afsmeltning, understreger Ruth Mottram.

Den enorme antarktiske Thwaites-gletsjer er i areal på størrelse med Storbritannien. Gletsjeren smelter i stigende grad nedefra på grund af varmere havvand. (Foto: Nasa © Scanpix)

Vi skal forberede os nu

I FN's Klimapanels sidste store rapport, som udkom i 2014, viser det værste scenarie, at havet kan stige op mod 0,98 meter frem mod år 2100.

- Vores forskning viser, at hvis vi følger den nuværende udvikling, kan vi komme over én meter i 2100, siger Ruth Mottram.

Derfor skal klimamodellerne forbedres, så usikkerhederne bliver mindre, og modellerne tager højde for, at vandet altså kan stige endnu mere, end man har frygtet.

- Der er nogle, der tror, at fordi noget sker om 100 år, er det ikke nødvendigt at se på problemet nu. Men mange bygninger har stået i 200 år eller mere. Når vi bygger nu, skal vores huse også kunne modstå stormfloder om 100 år, siger Ruth Mottram og fortsætter:

- En af vores vigtigste opgave er at forberede verdens regeringer på det her. For selvom vi stopper med at udlede drivhusgasser nu, er det ikke sådan, at temperaturen falder i morgen, og isen stopper med at smelte. Det fortsætter i mange år.

EU har da netop også nedsat et projekt, hvor en stor gruppe af verdens førende klima- og isforskere skal bruge de næste fire år på at forbedre overvågningen af den smeltende indlandsis og modellerne for fremtidens havvandsstigning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk