Varme vinde bekræfter: Antarktis smelter - og det er vores skyld

Ny klimaforskning slår fast, at mennesker påvirker vindene omkring Antarktis. Og det får mere is til at smelte.

Thwaites gletsjeren i Vestantarktis er en af de ismasser, der undermineres af varmere vand, der ender ved Vestantarktis på grund af skiftende vinde. (Foto: Nasa © Scanpix)

Antarktis er delt i to. Det stabile Østantarktis og det mere ustabile Vestantarktis.

Forskere har i årevis holdt øje med den vestlige del, fordi den enorme iskappe her måske kan kollapse i takt med stigende globale temperaturer

Konsekvensen vil være katastrofale vandstandsstigninger.

Indtil videre har det dog været svært at se sporene efter vores adfærd på det sydligste kontinent.

Men i sidste uge dokumenterede et forskerhold i tidsskriftet Nature Geoscience, at menneskeskabt global opvarmning har ændret på vindene i havet omkring Antarktis.

- Vi har nu beviser på, at menneskelig aktivitet har påvirket den havniveaustigning, vi har set fra Vestantarktis, siger polarforsker fra British Antarctic Survey, Paul Holland til National Geographic.

Temperatur påvirker vindene

Forskerne har fundet ud af, at vindene omkring Vestantarktis er blevet enten svagere eller har skiftet retning.

Det får havet til at ændre sig, så mere is smelter, fordi vindene bringer varmere vand tættere på kontinentet - og dermed de store gletsjeres iskanter.

Tidligere, før 1920'erne, skiftede vandet i en cyklus mellem koldt vand og meget koldt vand styret af vindene omkring kontinentet. Men det har ændret sig.

Den globale opvarmning har betydet, at cyklusen nu skifter mellem varm og kold i stedet.

Balancen er forskubbet.

Det kan kun skyldes mennesker

Den opdagelse kan vise sig at blive afgørende for forståelsen af klimaet i fremtiden.

Ifølge klimaforsker Ruth Mottram fra DMI, har det længe været meget svært at finde ud af, hvad der sker med Vestantarktis, fordi forskerne ikke kan se, hvad der er normal variation, og hvad der er klimaforandringer.

Den nye forskning er et forsøg på at løse det problem. Og svaret findes fra 1920'erne og frem.

- Forskerne siger, at der er stor variabilitet i vinden. Men fra 1920'erne og frem kan de se en trend, der kun kan forklares af menneskeskabte klimaforandringer, siger Ruth Mottram.

Forskerne har brugt en kombination af klimamodeller og observationer af havoverfladetemperaturer. Og resultatet er tydeligt, mener Ruth Mottram.

- Det bekræfter, at klimaforandringerne har en effekt på Vestantarktis allerede nu. Det har været kontroversielt længe, siger hun.

- Undersøgelsen viser, at Vestantarktis allerede har tilført 4,5 centimeters havniveaustigning i det seneste århundrede.

4,5 centimeter lyder måske ikke af meget. Men fortsætter afsmeltningen bliver det snart værre.

Særligt i den vestlige del af Antarktis og på den Antarktiske Halvø er afsmeltningen accelereret de senere år. Markeret her med mørk rød. (© DTU Space)

Vestantarktis taber enorme mængder is

Ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og direktør ved Nansensenteret i Norge, taber Vestantarktis enorme mængder is.

Han udgav sammen med et hold forskere under navnet Imbie en stor rapport sidste år, der dokumenterede, hvor meget is Vestantarktis har tabt.

- Mellem 1992 og 2011 var det såkaldte massetab - altså mængden af mistet is - 73 gigatons. I perioden efter fra 2012 til 2017 var det tredoblet til 159 gigatons, siger han.

- Det følger meget godt den tendens, vi ser, og det vil formentlig fortsætte, fordi de dominerende processer, opvarmningen af både hav og luft, fortsætter.

Smelter alt isen på Vestantarktis, der udgør omkring seks procent af alt ferskvand på Jorden, vil vandstandene på verdensplan stige med op til tre meter.

Hvad skyldes hvad - og hvad kan vi gøre ved det?

Ifølge Sebastian Mernild er den nye forskning, og den klimamodel forskerne har udviklet, et meget vigtigt skridt mod en større forståelse for de processer, der driver afsmeltningen af Vestantarktis.

- Vi kan se, at det ikke kun er naturlige variationer, der påvirker hav og issystemerne. Den her klimamodel gør det muligt at adskille det menneskeskabte, siger han.

- De har forbedret de fysiske modeller for, hvordan vind og hav spiller sammen. Videnskaben bliver simpelthen bedre af det her.

Han mener, det er afgørende, at vi finder ud af, hvad der skyldes hvad. Og det kræver bedre og mere detaljerede modeller.

- Hvor meget af det istab, vi ser, er betinget af naturlige processer, og hvor meget er drevet af menneskelig påvirkning? Hvor stor skade pådrager vi Antarktis? Og hvad kan vi så gøre ved det?

Både Sebastian Mernild og Ruth Mottram håber, at den nyudviklede model kan give inspiration til forbedrede modeller for klimaet andre steder på kloden end Antarktis. Og også her afgøre præcist hvor og hvornår, der er tale om naturlig variation, og hvornår vi mennesker har skylden.