Varmere vintre: Flere trækfugle forurener søerne

De højere vintertemperaturer giver problemer for landets søer. Blandt andet fordi flere trækfugle sover på vandet.

  • I 1980'erne var der omkring 200 grågæs i Danmark om vinteren. I dag kan der være helt op mod 100.000. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)
  • I 1980'erne var der omkring 200 grågæs i Danmark om vinteren. I dag kan der være helt op mod 100.000. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)
1 / 2

Ornitolog Niels Andersen har for det meste en fuglekikkert på sig.

Det tager ham et splitsekund at bestemme en fugl, der flyver over himlen, og når man spørger ham, om han så er ude at kigge på fugle hver dag, svarer han "hver evig eneste dag".

En af de ting, som Niels Andersen gennem sit lange liv med fugle ikke har kunnet undgå at bemærke er, at der er kommet flere grågæs, og at de ikke længere flyver sydpå om vinteren, men i stedet bliver i Danmark.

- Da jeg trådte mine ornitologiske barnesko i tresserne, var det en forholdsvis sjælden fugl, siger han, da vi møder ham ved bredden af Hvidkilde Sø på Sydfyn.

- Men der er blevet rigtig mange flere. Det går rigtig godt for grågåsen, siger han.

Hundredtusinder af fugle

Niels Andersens observationer stemmer overens med de officielle fugletællinger. Ifølge Aarhus Universitet var der ved vintertællingen i starten af 1980'erne kun et par hundrede grågæs, mens det i dag er steget til over 90.000. Og et par gange har været over 100.000.

Forklaringen på fænomenet er ganske enkelt, at vintrene i Danmark med klimaforandringerne er blevet så milde, at gæssene ikke længere behøver lave det lang træk sydover. Der er i dag også mere føde til fuglene, fordi de fleste marker er grønne også om vinteren.

Skider i søerne

For en fugleelsker som Niels Andersen er de mange grågæs ikke et problem, men hvis man derimod interesserer sig for de danske søer, er det knap så godt.

For gæssene forurener de søer, hvor de overnatter, med fosfor fra deres afføring. Helt på samme måde som gødning fra landbruget gør.

- Problemet med gæssene er, at fordi vi aldrig får is på søerne mere, så overnatter gæssene på søerne, siger Henning S. Jensen, biolog fra Syddansk Universitets Center for Sørestaurering.

- De spiser på markerne om dagen, og så går de ud på søerne om natten, hvor de ligger og skider, siger han.

Naturen har spillet os et puds

For meget fosfor kan ødelægge miljøet i en sø, fordi der kommer flere alger, som gør vandet uklart og medfører iltsvind.

Der er ikke lavet en national undersøgelse af, hvor mange søer der er belastet af den ekstra forurening fra søerne, og hvor meget af forureningen fuglene bidrager med, men i en undersøgelse af Hvidkilde Sø er det tidligere blevet slået fast, at omkring en tredjedel af den fosfor, der årligt ender i søen, stammer fra gæssene.

For nogle søer er det dog et særligt stort problem.

- Specielt i Nationalpark Thy er der mange fine småsøer, som faktisk ikke kan tåle særlig mange nætter med gæs på søen. De er meget næringsfattige og det fosfor, der kommer fra gæssene, kan være helt dominerende i sådan en sø, siger Henning S. Jensen.

I mange år har man ellers kæmpet for at få renere og sundere søer. Blandt andet ved at holde markerne grønne hele året, så planterne kan holde noget af fosforen på markerne og dermed undgå, at det ender i vandløb og søer. Ingen havde regnet med, at gæssene i stedet ville begynde at transportere kvælstoffet fra markerne ud i vandet.

- Her har naturen spillet os et puds, siger Henning S. Jensen.

Kulden kommer ikke tilbage

Der er ikke umiddelbart nogen løsning på problemet, for lige nu tyder alt på, at de store flokke af gæs er kommet for at blive.

Hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter med samme fart som i dag, vil vintrene i Danmark nemlig blive endnu varmere end i dag. Det blev blandt andet slået fast i den seneste opdatering af DMI's klimaatlas, som indeholder data over, hvordan klimaet i Danmark vil ændre sig i fremtiden.

Her fremgik det, at gennemsnitstemperaturen frem mod slutningen af århundredet vi stige med 3,6 grader i forhold til i dag, og at der vil være langt færre døgn med frost.

Til gengæld vil der komme mere regn, som vil betyde, at der vil blive ledt endnu mere fosfor og kvælstof ud i de danske vandløb og søer. Ifølge DMI's fremskrivninger vil det i slutningen af århundredet også være muligt at dyrke landbrug i tre måneder længere end i dag, og det vil give endnu mere føde til fuglene.

Dårligt for fiskene

Og så er gæssene ikke det eneste problem for søerne i et varmere klima.

- Fiskene får det også værre, når søen bliver varmere, siger Henning S. Jensen.

- Så bliver der mindre ilt i vandet. Jo varmere vandet bliver, jo mere ilt har fisk og andre dyr behov for, så de kommer til at lide af ilmangel, og så ser vi simpelthen at fiskene i en lavvandssø kan gå hen og dø, siger Henning S. Jensen.

Nu tænker man måske, at det hele ikke kan blive meget værre. Men som med så mange andre problemer, der er knyttet til klimaforandringerne, er de varmere søer med til at forstærke udviklingen. For når temperaturen i søen stiger, sætter det gang i de bakterier, der arbejder på bunden af søerne, og så bliver der frigivet flere drivhusgasser - som metan - fra søerne.

- Der kommer methan fra bunden i form af bobler, og det er en kraftig drivhusgas, så det er også et problem. Det er en selvforstærkende effekt, siger Henning S. Jensen.

- Vi må imødese, at tilstanden i søerne bliver værre, fordi det bliver varmere, og vi kan groft sagt ikke gøre noget ved det.

Mens Henning S. Jensen har svært ved at se, hvad godt der skulle være ved de varmere danske vintre, er der det lille lyspunkt, at det vil give Niels Andersen flere fugle at kigge på.

- Jeg er jo altid glad for, når fuglene kommer i store flokke. Der er jo noget for både øjne og ører med de store gåseflokke, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter