Varmerekord på 38 grader i Arktis: ’Snart bliver der isfrit om sommeren’

Det var en ekstrem hedebølge i sommeren 2020, der førte til den nye rekord.

De stigende temperaturer i Arktis går udover havisen, som smelter. (Foto: Annie Spratt © Unsplash.com)

Artiklen er opdateret med et nyt billede af en isbjørn i brødteksten. Dette skyldes, at artiklens oprindelige billede viste sig at være manipulret, hvilket vi ikke i første omgang var opmærksomme på.

Sidste år blev der målt den højeste temperatur nogensinde i Arktis.

Det bekræfter FN's meteorologiske organisation WMO.

Helt præcis blev der målt 38 grader den 20. juni i den russiske by Verkhojansk. Den ligger cirka 115 kilometer nord for den nordlige polarcirkel.

Her er der blevet målt temperaturer siden 1885.

- Det er bekymrende, men ikke så mærkeligt, at varmerekorden er blevet slået. For Jordens middeltemperatur er blevet gradvist varmere over tid, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet.

- Når selve middeltemperaturen bliver varmere, vil vi også nå et varmere niveau, når vi har ekstreme varmehændelser, fortsætter han.

Og det var netop en ekstrem varmehændelse, der fandt sted i 2020, hvor den rekordhøje temperatur blev målt under en hedebølge.

- De her ekstreme hændelser skyldes ofte, at jetstrømmene (kraftig vestenvind i 6-15 kilometers højde, red.) bliver svækket, fordi Arktis gradvist varmer hurtigere op end kloden. Når det sker, bliver varm luft sydfra trukket op over Arktis, mens kølig luft bliver trukket ned over for eksempel Nordeuropa, siger Sebastian Mernild.

Den nye temperaturrekord er højere end den højeste temperatur, vi har målt i Danmark. Den blev målt i Holstebro i 1975 og lød på 36,4 grader.

Når temperaturen stiger i Arktis, går det udover havisen, som smelter. Isbjørnen får i fremtiden svært ved at overleve, fordi den er afhængig af havisen for at kunne fange sæler. (Foto: BELTRA © Scanpix Danmark)

Havisen forsvinder

Når middeltemperaturen generelt stiger, og vi oplever varmerekorder i Arktis, skyldes det, at vi mennesker udleder drivhusgasser til atmosfæren, forklarer Sebastian Mernild:

- Det er nu utvetydigt, at det er os mennesker, der påvirker klimasystemet. Det var det, vi meldte ud for nogle måneder siden på baggrund af de faglige vurderinger, der er lavet, da FN’s klimapanel offentliggjorde en ny statusrapport, siger han.

Den stigende temperatur har store konsekvenser for havisen i Arktis. Når det er varmt, har isen dårlige vækstbetingelser, og så bliver den tynd.

Det betyder blandt andet, at Arktis i fremtiden bliver isfri om sommeren.

- I år er sommer-havisen - som bliver målt midt i september - i gennemsnit 40 procent mindre i areal, end den var i 1979. Så snart bliver der isfrit om sommeren, siger Sebastian Mernild.

- Spørgsmålet er, hvornår det kommer til at ske. Nogle modeller konkluderer, at det vil ske engang i 2050’erne. Andre vurderinger siger engang i 2040’erne. Men det er i hvert fald sikkert, at det vil ske på et tidspunkt, fortsætter han.

Flere ekstremhændelser i fremtiden

I takt med at temperaturen stiger, kan vi ifølge Sebastian Mernild også forvente at se flere ekstreme varmehændelser, der fører til meget høje temperaturer i Arktis.

- Vi vil se de her ekstreme hændelser hyppigere og hyppigere i fremtiden, og de bliver mere intense. Det er desværre den tendens, vi bevæger os ned ad, siger han.

WMO arbejder nu på at finde ud af, om varmerekorden også er blevet slået i Europa under hedebølgen i 2020. Den lød på 48,8 grader på Sicilien sidste sommer.