Ved at redde bare 15 procent af naturen, kan vi sikre mere end halvdelen af verdens truede arter

Samtidig kan mere natur suge store mængder CO2 ud af atmosfæren.

En jaguar bevæger sig gennem regnskoven i Brasilien. Dyret er - ligesom så mange andre arter - truet af udryddelse. Især fordi mennesker ødelægger dets levesteder. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

Tigere. Sorte næsehorn. Gorillaer.

Det er bare nogle få af de mest kendte truede arter i verden.

Men bag de ikoniske dyr står op imod en million andre planter og dyr, der risikerer at forsvinde fra Jordens overflade i løbet af få år.

Faktisk er så mange dyr og planter uddøde de seneste årtier, at forskere taler om, at vores planet står på tærsklen til den sjette store masseuddøen.

Men hvad kan vi gøre for at bremse udviklingen?

Ifølge en ny international rapport kan vi faktisk redde 60 procent af de arter, der står til at uddø i de kommende årtier, hvis vi genetablerer bare 15 procent af de mest kritiske naturområder, der er blevet ødelagt af mennesker.

Og samtidig stopper med at ødelægge nye naturområder.

Som bonus ville omkring en tredjedel af den CO2, vi har pumpet ud i atmosfæren, siden industrialiseringen startede omkring 1850, blive bundet i de genetablerede træer og planter.

- Vi står overfor to kæmpestore globale udfordringer: Klimakrisen og biodiversitetskrisen. Den her rapport viser, hvordan vi kan løse mest muligt for mindst muligt.

Sådan lyder vurderingen fra Carsten Rahbek, der er professor og direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Mennesker fylder alt for meget

Grunden til, at vi står med en klimakrise, er, at der siden industrialiseringen er blevet lukket store mængder af menneskeskabte drivhusgasser ud i atmosfæren.

Det sker især, fordi vi afbrænder fossile brændstoffer som kul og olie.

Men skovrydning og ødelæggelse af vådområder har også en stor del af ansvaret.

For i naturen er bundet store mængder CO2, som frigives, når træerne fældes og vådområderne drænes.

Et ændret klima presser mange arter, men klimaforandringer er ikke den største årsag til, at så mange dyr og planter er truet af udryddelse.

Det fortæller Carsten Rahbek.

- Klimaforandringer forværrer situationen, men den altovervejende trussel for biodiversiteten er, at mennesker fylder så meget. Vi ødelægger levestederne.

Det er altså alle vores marker, byer og veje, der er kernen i problemet.

Vi er afhængige af naturen

Når verdens biodiversitet falder, er det dyrt. For vi mennesker får enormt mange af vores ressourcer fra naturen.

- Op imod halvdelen af de ressourcer, vi forbruger, kommer fra naturen. Tænk bare på rent drikkevand og alle de fisk, vi henter fra havet, siger Carsten Rahbek og fortsætter.

- Vi har faktisk ikke råd til at lade være med at reagere på det her. Derfor har FN også et mål om, at 30 procent af de vilde naturområder bliver beskyttede områder. Det samme mål er hovedelementet i EU-Kommissionens biodiversitetsplan, som blev lanceret i 2020.

Den danske regering støtter officielt op om 30 procents målet, men der er lang vej endnu, før vi selv opfylder det.

I Danmark rydder vi skov og planter ny

Hvis vi kan genetablere og beskytte hele 30 procent af Jordens vilde natur, kan vi, ifølge den nye rapport, redde mindst 70 procent af de arter, der ellers ville uddø.

Samtidig kan den nye, vilde natur binde næsten halvdelen af den CO2, der er strømmet ud i atmosfæren siden industrialiseringen.

Men allerede ved bare at genetablere 15 procent, kan vi altså nå langt.

- Men beregningerne er lavet med en forudsætning om, at vi samtidig bevarer de naturområder, der endnu ikke er ødelagt, siger Carsten Rahbek.

Han oplever, at bevaring ofte overses i debatten herhjemme. I Danmark har vi det nemlig med at rydde gammel skov, mens vi samtidig planter ny skov.

- Og så siger man, at det er bæredygtigt, fordi CO2-regnskabet balancerer sig over tid. Men reelt har vi lige smidt en masse CO2 ud i atmosfæren, der først bindes igen efter 50-100 år, siger Carsten Rahbek og fortsætter.

- Det bidrager ikke til at nå de internationalle målsætninger for klimaet, og det er direkte ødelæggende for biodiversiteten.

Vi kan ikke overlade ansvaret til andre

Den nye rapport konkluderer, at der især er stort potentiale i at genetablere natur i troperne.

Her er biodiversiteten generelt størst, og tæt regnskov og våd mangrove-skov kan binde rigtig meget CO2.

Men det kræver, at marker igen bliver til regnskov og rejefarme bliver til mangrove-skov. Og det kan fattige bønder ikke leve af.

- Det er let for os at sige: ’Lad være med at brænde Amazonas af for at få plads til kvægbrug’. Men grunden til, at det sker i Brasilien, er, at der er en stor efterspørgel i Vesten og i Kina på det kød og soja, de producerer, siger Carsten Rahbek og fortsætter.

- Så vi skal feje for vores egen dør først.

Vi kan altså ikke give de fattigere lande i troperne ansvaret for at vende udviklingen. Vi skal også i gang i Danmark, mener Carsten Rahbek.

Især ville det være effektivt, hvis vi genetablerer vådområder. Og så bør vi se at få noget mere vild skov, som vi i dag har mindre end én procent af herhjemme.

- Skov, der ikke er produktionsskov til fældning, burde vi få mere af. Det er nødvendigt, at vi indser, at vi er nødt til at give naturen mere plads, siger Carsten Rahbek.

Facebook
Twitter