Danmarks største vandkraftværk ligger i Bjerringbro ved Tange Sø og Gudenåen. Det hedder Tangeværket og blev bygget i 1921. Dengang kunne det dække cirka en fjerdedel af hele elforbruget i Jylland.

Siden da har vi fået langt mere elektronik. Og i dag producerer vandkraftværket kun cirka 1/2 promille af danskernes elforbrug.

Vi kunne godt bygge flere vandkraftværker i Danmark. Det er teoretisk muligt. Men der vil slet ikke være økonomi i det.

- I Danmark er der så små højdeforskelle, at det ikke vil være økonomisk fornuftigt. Men teoretisk set kunne det godt lade sig gøre, siger Tor Haakon Bakken, der er forsker ved det norske forskningsinstitut Sintef Energi.

Tange Sø er kunstig, og der er skabt et faldt på lidt over ti meter. Imponerende i Danmark, hvor det højeste punkt er 170 meter (det er Yding Skovhøj, så behøver du ikke at slå det op).

Men ikke så imponerende i for eksempel Kina, hvor verdens største vandkraftværk ligger i Hubei-provinsen. Her er betonmuren omkring reservoiret 181 meter højt.

Her er verdens fem største vandkraftværker. Og hvor vilde er de? Til sammenligning producerer en vindmølle som denne prototype fra Vestas 8 MW.

1) Kina - De Tre Slugters Dæmning

22.500 MW

Arbejdet på dæmningen begyndte i midten af 1990erne. Den blev taget i brug i etaper, men stod først endeligt færdig i 2015.

Reservoiret har en kapacitet på lidt over 39 kubikkilometer. Og hvor den danske Tange Sø er 10 kilometer lang, er det kinesiske reservoir på 600 kilometer.

Projektet har været dybt kontroversielt. Cirka 1,3 millioner personer blev tvangsflyttet for at gøre plads til det 1.045 kvadratkilometer store reservoir. Der har været mudderskred. Forurening, som tilstoppede værket. Og store konsekvenser for miljøet i det hele taget.

2) Brasilien og Paraguay - Itaipu

14.000 MW

Anlægget ligger på grænsen mellem de to sydamerikanske lande Brasilien og Paraguay, og det stod endeligt færdig i 1991.

Det blev for alvor kendt i 2009, da vandkraftværket blev ramt af en storm. Den ødelagde ikke selve værket. Men nogle vigtige elledninger blev ødelagt, og Paraguay og dets 6,3 millioner indbyggere lå i mørke i 15 minutter.

I 1994 blev det kåret som et af verdens syv moderne vidundere. Men ligesom i Kina har der været store negative konsekvenser for befolkning og lokalmiljø.

3) Kina - Xiluodu

13.860 MW

Og så er det tilbage til Kina. Denne gang til Yunnan-provinsen, hvor byggeriet af Xiloudu-dæmningen begyndte i 2005. Den stod færdig i 2014.

Den blev bygget uden en miljøvurdering. Derfor blev byggeriet standset undervejs, men blev langsomt genoptaget, og bøden for den manglende vurdering endte med kun at være på cirka 200.000 kroner ud af et samlet budget på cirka 40 milliarder kroner.

De store kinesiske dæmninger som Xiluodu og De Tre Slugters Dæmning består af kæder af enorme reservoirer og et utal af kanaler, hvor blandt andre Verdensnaturfonden WWF har advaret om, at fiskebestanden nogle steder var tæt på udryddelse. I øvrigt i en rapport bestilt af det kinesiske landbrugsministerium.

Vægten fra de enorme dæmninger er så stor, at en geolog beskylder byggerierne for at udløse jordskælv. Blandt andet et i 2014, hvor mere end 600 personer omkom.

4) Venezuela - Guri

10.235 MW

Det er en af de ældre dæmninger på listen. Dog ikke helt så gammel som den mere berømte amerikanske Hoover Dam, der går tilbage til 1936, og som er nummer 63 på listen over verdens største dæmninger.

Men byggeriet af Guri begyndte i 1960erne, og den første etape blev færdig i 1969. Siden da har Venezuela været dybt afhængig af elektriciteten fra sin store dæmning. Men vedligeholdelsen i det dybt korrupte land har været mangelfuld.

I 2016 omdannede en tørke store dele af vandområdet bag dæmningen til ørken. Præsident Maduro mente, at det var et amerikansk komplot mod landet. Venezuela er aldrig kommet sig over tørken, og en hverdag uden strøm er nu normalt for mange.

Men ellers er Guri på mange måder et eksempel på en succes. For eksempel blev den bygget i et øde og tyndt befolket område. Og byggeriet holdt budgettet.

5) Brasilien - Tucuruí-dæmningen

8.370 MW

Vi bliver i Sydamerika, og tager tilbage til Brasilien. Landet får 70 procent af sin elektricitet fra vandkraft, så det er ikke overraskende, at verdens femtestørste dæmning også ligger her.

Byggeriet begyndte i 1975. Og endnu en gang er det et eksempel på, hvordan de enorme byggerier også er en fortælling om sociale og miljømæssige problemer.

De tusinder af arbejdere, der byggede dæmningen, var med til at udbrede både aids og malaria i områderne omkring. I dag giver dæmningen strøm til 13 millioner brasilianere, men halvdelen af energien går til aluminiumindustrien.