Tropiske orkaner, oversvømmelser og tørke.

2017 blev en stor vejrmæssig mundfuld, og derudover blev året også et af de varmeste, der er målt i moderne tid.

Det viser en statusrapport, som netop er udgivet af World Meteorological Organization, WMO.

- Det var et uroligt år og et voldsomt år. Alle de parametre, vi vurderer ud fra, gik den forkerte vej, siger Jesper Theilgaard, der er meteorolog og klimaformidler.

- Der var voldsomme orkaner som Irma, Harvey og Maria. Der var meget voldsomme oversvømmelser i Pakistan, Indien og Nigeria. Manglende is i Arktis. Der var bare ikke rigtigt noget, der kunne få os til sige: Vejrmæssigt gik det ok, siger Jesper Theilgaard.

Vådere og tørrere

Året blev også et af de dyreste ind til videre målt på klimakatastrofer: WMO vurderer, at der blev brugt 320 milliarder dollars at udbedre skader efter oversvømmelser og orkaner.

- Det er jo et kæmpe tal, som er svært at forholde sig til. Det har været enormt dyrt bare at begynde at reparere skaderne, og det tager så lang tid. Oversvømmelser i sig selv er dyre, når man skal udtørre bygninger, men nogle steder i verden skal hele samfund bygges op igen, siger Jesper Theilgaard.

Rapporten viser også, at 2017 blev det varmeste år, der er registreret i nyere tid - og det vel at mærke uden, at det opvarmende vejrfænomen El Nino påvirkede temperaturerne sidste år.

For temperaturen var cirka 1,1 grader højere i 2017 end før industrialiseringen.

- Det betyder, at våde områder generelt bliver vådere, og at tørre områder generelt bliver tørrere. Det betyder, at levevilkår bliver forværret over alt – her i Danmark har vi fået meget vand, vi kan jo se, at vand står på markerne, siger Jesper Theilgaard.

De ni varmeste år har alle været målt siden 2005, og de fem varmeste har været målt siden 2010.

Tæt på grænsen

Og med en temperaturstigning på cirka 1,1 grader nærmer vi os en smertegrænse, som stort set alle verdens lande blev enige om for klimaets fremtid i Paris i 2015: At den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes "godt under" to grader. Målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Blandt andet er lande i Øst- og Sydafrika som for eksempel Somalia og Malawi ramt af tørke, og millionbyen Cape Town i Sydafrika er simpelthen i fare for at løbe tør for vand.

- Det er usædvanligt, at det falder sammen på den måde. Orkaner svinger fra år til år, og oversvømmelser i monsunområdet og isen, der forsvinder, har vi også hørt om før. Men det hele faldt sammen i 2017, og det får WMO til at rynke panden, sammenfatter Jesper Theilgaard.

Turister svigter Caribien

At vejret har opført sig sådan er én ting. Hvordan det påvirker de mennesker, der lever der, hvor vejret er værst, er en anden ting.

Sult og mangel på mad er konsekvensen, når afgrøderne forsvinder i oversvømmelse eller slet ikke kan dyrkes på grund af tørke. Men også turister svigter, når vejret viser tænder.

- Caribien har lidt under mangel på turisme, for øerne er ikke de samme at besøge, som de var før orkanerne, så de er også lig med manglende indtægter, siger Jesper Theilgaard.

Og hvordan tegner et kig i krystalkuglen sig så for 2018?

Heller ikke opløftende, ifølge Petteri Taalas, der er WMO's generalsekretær.

- 2018 fortsætter, hvor 2017 sluttede – med ekstremt vejr, der koster liv. Arktis har oplevet usædvanligt høje temperaturer, mens tætbefolkede områder på den nordlige halvkugle har været ramt af kulde og ødelæggende vinterstorme, siger han og fortsætter:

- Australien og Argentina led under ekstreme hedebølger, og tørke fortsatte i Kenya og Somalia, og den sydafrikanske by Cape Town kæmpede med akut vandmangel, siger Petteri Taalas.

Også i Danmark var 2017 et sløjt vejrmæssigt år – dog set i et lidt andet perspektiv. Den højeste temperatur på 26,8 grader faldt 27. maj, og blot 1.514 soltimer blev det til. Det er hele 208 timer mindre end gennemsnittet for perioden 2006-15.